Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 29. 18de juli 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
TEKNISK UGEBLAD.
18de juli 1884
handling over glødelampe-belysningen ved det kgl.
residensteater1) har ligesom alle andre den
menneskelige ånds frembringelser også sine farlige sider.
Den kan nemlig, når den er anlagt af uerfarne
eller letsindige arrangører, blive ildsfarlig.
Ilds-våder forårsagede ved denne belysningsmåde var
endog i den første tid temmelig hyppige især i
Nordamerika og England. I en forsamling af
bom-uldsspindere i New-England (25de oktober 1884)
gaves efter «Journal of the Franklin Institut» af
en velunderrettet taler nærmere meddelelser over
denne gjenstand2): «Af de til Mail Mutural
Insurance Compagny hørende etablissementer var til
mai 1882 61 forsynede med elektrisk lys. Med få
undtagelser stammede anlæggene fra høsten 1881.
I disse 61 etablissementer ved jeg af 22 ildsvåder
forårsagede ved det elektriske lys, og årsagerne var
øiensynlig følgende;
1. Ved dråber af smeltet kobber eller ved
kulpartikler, der faldt ned fra buelampernes
glaskugler, opstod 8 ildsvåder. I fremtiden vil disse
tilfælder undgåes, da alle fabrikanter nu stiller
sine glaskugler på et tæt underlag med opbøiet
kant.
2. Vaskning af gulvet, hvorpå ledningen var lagt,
forårsagede 4 ildebrande.
3. I et farveri kondenseredes vanddamp ved en væg,
der tjente til befæstelse af blanke (ikke
isolerede) tråde og foranledigede i to tilfælde ildløs.
4. I fem tilfælde faldt den underste kulstift fra
buelampen ned på antændeligt materiale og
forårsagede herved ildløs.
Ildløs forårsage endvidere ved såkaldt kort
slut (hvorved strømmen helt eller kun delvis springer
over fra den ene tråd til den anden), og dette tre
gange ved uisoleret ledningstråd befæstet på ledende
materiale, en gang ved støv på ikke isoleret tråd,
der på en tågefuld dag var bleven fugtigt, en anden
gang ved en fugtig bjælke og endelig ved fugtigt
murværk». Efterat taleren havde berettet om endnu
nogle tilfælde, i hvilke mangler ved anlæg og
isolation var påvist som årsag til ildløs, slutter han med
følgende sats: «Som det kan ventes, var den
anrettede skade ved hver enkelt ildsvåde ubetydelig.
Jeg tror dog, at alle disse ildsvåder kunde have
været undgåede, da man ved bekjendte
forholdsregler havde kunnet bortskaffe betingelserne for
deres opkomst.
Også i London skal efter meddelelse fra
kaptein Eyre M. Shaw henimod 100 ildebrande være
forårsagede ved elektrisk lys. Ser vi uu hen til
en afhandling som dr. Werner Siemens i Berlin for
kort tid siden afgav over denne gjenstand, så finder
vi i denne vistnok en forklaring over dette fenomen:
«Det er slet ikke umuligt», siger Werner Siemens,
*) Elektrotechn. Zeitschr. 1883. s. 381.
2) Journal of the Franklin Institute no. l 1883. s. 11.
«at parlamentsbygningens brand i Quebeck var
forårsaget ved den elektriske belysning.
Til strømudviklingen trænges dampmaskiner
med kjedelanlæg eller gasmaskiner, der kan give
anledning til ildsvåde. Også bortseet herfra kan
en elektrisk belysning blive ildsfarlig, når den ikke
er anlagt med den største forsigtighed og
sagkundskab. Er trådens tykkelse feil beregnet, så kan en
tråd ved uheldige sammenstød af omstændigheder
blive glødende ved den stærke strøm. Også
lamperne selv kan ved uhensigtsmæssig anbringelse
være farebringende.
Der har nu dannet sig en mængde elektriske
belysningsselskaber til udnyttelse af forskjellige
patenter, der anordner anlæg uden at have den
fornødne sagkundskab eller erfaring og stiller sig den
opgave at udføre anlægget så billigt som på nogen
måde muligt, - ud over den fornødne
sikkerhedsgrænse -, for at kunne konkurrere med
gasbelysningen. Følgerne heraf kan ikke udeblive. Der
vil endnu ofte opstå ildebrande ved elektriske anlæg,
omendskjønt en god og med anvendelse af alle
nødvendige forholdsregler anlagt elektrisk ledning
sikkerlig er ganske uforholdsmæssig mindre ildsfarlig
end enhver anden belysningsmåde, Herved må tages
i betragtning,, at man er vant til, at ildebrand
opstår ved gas- og andre belysningsindretninger, og
kun i sjeldne tilfælde taler herom, medens en ved
elektrisk belysning opkommen ildløs bliver
behandlet som en vigtig begivenhed og meddelt hele verden».
I hvor høi grad disse Siemen’s udtalelser og
især den sidste medfører sandhed bliver os
fuldstændig klart, når vi tænker på den mistro, som
en i sit egetlige væsen endnu så lidet bekjent
naturkraft som elektriciteten er skikket til at fremkalde
hos den store masse af folket. For at fremføre et
analogt tilfælde fra belysningstekniken behøver vi
kun at gå tilbage i gasbelysningens historie til dens
første optræden i London (1810). »Begrebet om
lysgas», skriver prof. dr. F. Knapp i den historiske
indledning til Handbuch der
Steinkohlengas-Beleuch-tung af N. M. Schilling, «var hos lægfolk - d. v. s.
næsten hele den daværende verden - uadskillelig
forbundet med begrebet om ildsfare, selvantændelse,
explosion o. 1. Man havde en instinktsmæssig angst
for den nærmere berørelse med et stof, som man
kun kunde forestille sig som et slags luftformigt
krudt. Ja, man var så lidet fortrolig med begrebet
gas, at man ikke alene forvexlede brændbarhed og
explosibilitet, men også brændbarhed og hede.
Man kunde ikke tænke sig, at et stof, der
kommer fra retorter og brænder så let, kunde være
andet end hedt. Man så dengang på gaden
gentlemen med behandsket hånd forsigtig berøre
gasrørene for at prøve den formentlige varmegrad.
Bygmesteren ved parlamentsbygningen forlangte af samme
grund, at gasrørene skulde ligge i 4-5 fods afstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
