- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 2den Årgang. 1884 /
137

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 32. 8de august 1884 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 32.

TEKNISK UGEBLAD.

137

Indhold: Den private håndværksskole. –Elektricitetens opkomst
ved tordenveir. - Tekniske meddelelser: Fra redaktionen. -
Den norske kunst- og håndværksskole. - Striken ved Akers mek.
værksted. - Spar på varmen. - Stålkjettinger. - Den nye Østersøkanal. -
Den «første østerrigsk-ungarske træfiberfabrik i Pest». - Indførselen af

bayersk øl til Paris. - Elektrisk jernbane. - En ny guldmine. -
Elektro-metalurgi. - Personalia: t Abbed Moigno. -
Patentbeskrivelser: Tørreapparat af A. L. Th. Pettersson. - Boremaskine af P.
B, Jordan. - Skrivekugle af H. R. Malling. -

Den private håndværksskole.

(En redegjørelse fra skolens bestyrere).
(Slutn. fra f. no.).

«Den kgl. kunst- og håndværksskole» byder
bygningshåndværkerne ganske den samme
fagundervisning som «den kgl. tegneskole» tidligere. Ved den
nye ordning er intet hensyn taget til denne gren
af håndværket; det er kun den med kunsten
nærmest beslægtede del af håndværket, der har fået
en - vistnok i og for sig tarvelig -
håndsrækning, idet der er oprettet en dagsskole for
kunsthåndværkere og dekorationsmalere. Forøvrigt
indskrænker den hele omordning sig til, at der agtes
afholdt forelæsninger - i forskolen - over
elementær geometri, projektering, perspektivlære og
form-og stillære. Da disse forelæsninger efter planen
skal holdes i aftenskolen må den tid, der medgår
til forskolen, enten blive uforholdsmæssig lang eller
også vil forelæsningerne blive meget summariske.

Til en mesters uddannelse hører på den anden
side flere teoretiske fag, end her er medtaget. Som
tidligere nævnt, anser vi det for en nødvendighed,
at han, såfremt hans almene uddannelse ikke går
videre end den, almueskolen kan byde ham, må
udvide sine kundskaber i modersmålet, skrivning og
regning, historie og geografi, samt at han tillige får
et sådant kjendskab til de vigtigste mekaniske,
kemiske og fysiske læresætninger, at han kan
bedømme en konstruktions rigtighed eller et materials
godhed.

For at godtgjøre elevens modenhed må der
kræves en optagelsesprøve, og hvis hans
skolekundskaber ikke strækker til, må han i forskolen kunne
supplere disse. Før oprykningen i en høiere klasse
bør han også bestå en afgangsprøve for den lavere.
Bygningshåndværkernes fagdannelse ved den
omorganiserede skole er ganske den samme, som ved den
tidligere tegneskole, og består kun i tegneundervisning
i den såkaldte bygningsklasse. En planmæssig anlagt
undervisning mangler her ganske. Efter en eller to
vinterhalvårs undervisning i denne klasse vil der
vistnok være bibragt ham nogenlunde færdighed i
den schematiske bygningstegning, men i virkelig
forståelse af sit fag og i positive kundskaber i
samme vil han neppe være kommen videre, end da
han indtrådte i klassen. Hertil udkræves meget
andet end tegning navnlig: foredrag med opgaver
i bygningskonstruktionslæren, foredrag med
forevisninger i materiallæren, foredrag i bygningslære -
med indredningsarbeider, bygningsoverslag og ende-

lig regnskabsførsel med bogholderi. Ingen af alle
disse - for en mester absolut nødvendige for en
svend tildels også ønskelige undervisningsfag - er
opført i den nye plan for «den kgl. kunst- og
håndværksskole».

At dette ikke er gjort - heller ikke foreslået
i den for Storthingets bevilgning til grund liggende
kgl. proposition - er vei nærmest begrundet i, at
man vil oppebie ordningen af det hele tekniske
un-| dervisningsverk. Faktum er imidlertid, at
bygningshåndværkerens undervisning for tiden lider af de
væsentlige mangler, som ovenfor er påpeget. Ved
den her omhandlede skole kan således
bygningshåndværkeren ikke få den uddannelse, som han må
tilegne sig for at blive en dygtig mester, neppe nok
for at blive en duelig svend.

De komunale tekniske aftenskoler, hvoraf der
for tiden haves 2 her i byen, kan ligeså lidt efter
sit program skaffe ham denne undervisning. Her
er optaget nogle flere teoretiske fag ved siden af
tegningen, som norsk, regning, skrivning,
matematik og lidt mekanik. Men af de ovenfor nævnte
specialfag for bygningshåndværkere findes intet. Heller
ikke her kan således bygningshåndværkeren erholde
den uddannelse, som man forlanger hos en mester.

Efter dette vil det vel indrømmes, at være et
både berettiget og betimeligt skridt at oprette en
privat håndværkerskole med det formål at skaffe
den vordende mester i bygningshåndværket den
nødvendige uddannelse.

Det program, som skolen har stillet sig, og
hvis virkeliggjørelse den vil arbeide mod, fremgår
jo klart af ovenstående redegjørelse. At det
imidlertid er umuligt - uden nogetsomhelst offentligt
eller privat tilskud - strax at sætte det hele
apparat i gang, er vel indlysende. Det vil hovedsagelig
bero på den tilslutning, skolen får fra
håndværkernes side, i hvilken udstrækning den kan begynde
sin virksomhed, og når den kan realisere sit
program fuldt ud.

Skolen har udelukkende dagundervisning og
består af en forskole og fagskole. I forskolen
undervises de elever, hvis tidligere skoledannelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Nov 30 22:09:38 2014 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1884/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free