- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 2den Årgang. 1884 /
173

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 41. 10de oktober 1884 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 41.

TEKNISK UG E BLÅ b.

173

Indhold : Håkonshallen. - Tilsvar. - Til industridrivende og han
delsmænd. - Om gjær og gjæring ved ølfabrikationen. -
Foreningsefterretninger. - Tekniske meddelelser:
Ingemors-Foreningens Forhandlingar. - Det elektriske lys. - I Paiis. - Underjordiske
ledninger i Londen. - Landsmand i Amerika. - Journalistisk kuriositet.
- Tæpper vævede af papir. - Hærdet glas. - Receptkasse: Gjennem-

boring af glas. - Blæk til skrivning på glas. - Som beskyttelsesmiddel
mod rust. - Juvelerkit. - Personalia. - Brevkasse. - Planche
XIV. - Patentbeskrivelser: Rørsveisningsmaskine af L.
Marthen-sen. - Pibehoveder af J. Krisper m. fl. - Projektiler af H. Gruson, A.
Hellhoff og J. Halbmayer. - Isploug af A. S. Jensen. -
Stoppe-mekanisme for revolverkanoner af B. B. Hotchkiss -

Håkonshallen,

Fra filialafdelingens bestyrelse.

I «Teknisk Ugeblad» no. 38 har hr. adjunkt
Hj. Langberg udtalt sin misfornøjelse med den af
bedømmelseskomiteen for Håkonshallens restaurering
leverede indstilling.

Bestyrelsen skulde efter hr. Langbergs
formening «i programmet skarpt formuleret sine
fordringer» og desuden «på forhånd kjendt
bedømmelses-komitéens opfatning».

En sådan fremgangsmåde kan måske tildels
lade sig anvende, når konkurrancen skal gjælde en
eller anden nybygning, f. ex. en skole, en kirke eller
lignende, men passer aldeles ikke på det
foreliggende tilfælde.

Ved restaureringsarbeidet er programmet
tilstrækkeligt skarpt angivet af sig selv, idet der ved
en sådan konkurrance først og fremst spørges ’.
hvem kan levere det i arkitektonisk henseende
sandeste, med videnskabelige beviser bedst
begrundede rekonstruktionsforslag? Og
bedømmelseskomiteen hverken skal eller bør ved en sådan anledning
have andre på forhånd opgjorte meninger end
betingelserne for at kunne udøve en sagkyndig
videnskabelig kritik over de indkomne planer.

Hr. Langberg formener endvidere, at
konkurrenterne «sandelig måtte arbeide på grundlag af de
ældre forslag)). Han fortæller endog, «at dette var
den hos bestyrelsen og publikum fæstede anskuelse)).
I modsætning hertil må imidlertid bestyrelsen gjøre
gjældende, at hvad man som første betingelse
forlangte af de nye planer var selvstændig opfat,
ning grundet på forslagsstillernes egne undersøgelser

! og videnskabelige forskninger. Thi hvad man havde
at indvende mod de ældre tegninger og udkast var
netop deres usikkerhed, deres ufuldstændige
motivering. Afhjalp ingen af de nye planer dette savn,
var det derfor med det samme givet, at de tiltrods
for deres vidnesbyrd om «dygtighed, interesse og
studium» umuligt kunde blive fuldt ud lagte til
grund for restaureringen.

At komitéen samtidig med sin indstilling udtalte
sig om, hvorledes efter dens formening de endnu
herskende tvivl bedst kunde løses, og at den i samme
forbindelse nævnte den mand, som ved sit
mangeårige arbeide i foreningens tjeneste har vist sig
særlig skikket til at anstille sådanne undersøgelser, har
hr. Langberg ingen ret til at klandre, såmeget mere
som denne Komitéens udtalelse kun var et råd, som
det blev bestyrelsens sag at følge eller forkaste.

Derfor må også bestyrelsen høilig beklage, at
hr. Langberg af sit Ubekjendtskab til sagens stilling
har ladet sig forlede til ligeoverfor komitéens ærede
medlemmer at begå overfald på sagesløse mænd.
Almenheden skylder disse herrer stor tak for den
gode tjeneste, de ved sit arbeide viste kong Hakons
hal, og medens hr. Langberg formener, at sagen nu
står ved «begyndelse til begyndelse)), skal herved
oplyses, at bestyrelsen på grundlag af de indkomne
konkurranceplaner og bedømmelseskomiteens
udtalelser ikke alene har truffet sit valg af arkitekt,
men også expederet sin enstemmige indstilling til
kirkedepartementet om restaureringsarbeidets
snarlige gjenoptagelse.

Tilsvar.

Forleden tilllod jeg mig at henlede
opmærksomheden på det fremskridt i vort arkitektoniske
konkurrancevæsen, der knytter sig til behandlingsmåden
af konkurrancen for Håkonshallens videre
restaurering, derved: at juryen var dannet
udelukkende af fagmænd, og at denne afgav
motiveret kjendelse, der blev publiceret, og
således lagt åben for kritik, hvilket hører med
til on velordnet konkurrance.

Kritiken har allerede indfundet sig, idet hr.
ingeniør Langberg i no. 38 af nærværende blad går
irette med en række punkter i juryens forelæggelse.
En indsender i bladet for idag (no. 40) retter
derhos bebreidelser mod programmets affattelse og
indhold. Fordringerne til ordning af en arkitektonisk

konkurrance er hermed skudt et godt stykke frem,
idet her reises anker, - ikke uden heftighed -
uagtet man intet tidligere exempel har at opvise,
hvor en konkurrances ordning har været så nær
indpå det tilfredsstillende, som den omhandlede.

Indsenderen i no. 40 har utvivlsomt ret, når
han påpeger, at juryen bør være navngiven i
programmet. Derimod kan der vistnok være delte
meninger om, hvorvidt tiden har været for knapt tilmålt,
og indsenderen har åbenbart uret, når han bebreider
mig den udtalte anerkjendelse ligeoverfor
fllialafde-lingen i Bergen, thi et fremskridt ligger der i
det passerede, det står ikke til at nægte, og det
bliver en sag for sig, når man ønsker at der ved
samme leilighed var opnået endnu mere. Indsen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 31 08:16:17 2014 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1884/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free