Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 41. 10de oktober 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
TEKNISK UGEBLAD.
lOde oktober 1884
deren sees iøvrigt at være enig i alt, hvad jeg har
sagt, kun er den ane rkj en d ei s e jeg har tilladt
mig at udtale ligeoverfor filialafdelingen ham ikke
tillågs. Man får dog ikke være blind for det mindste
fremskridt, selv om man ønsker det videre, når man
tager hensyn til de primitive vilkår, hvorunder den
arkitektoniske virksomhed endnu går for sig
herhjemme.
Når indsenderen bebreider mig ikke at have
søgt nogen indflydelse gjort gjældende ligeoverfor
programmets affattelse, da er dette en ubillighed;
thi jeg har hertil ikke havt mere anledning end
indsenderen selv eller enhver anden.
Forøvrigt sees det af et andet inserat i samme no.
(40) af ugebladet, at en af de af hr,. Langberg som
urigtige fremholdte punkter ved juryens
indstilling af filialafdelingens bestyrelse er ændret, idet
denne indstiller til departementet, at den videre
bearbeidelse af restaureringsplanen skal overdrages
den konkurrent der tilkjendtes 1ste præmie, altså
ikke e af juryeus medlemmer, og samme indstilling
går endvidere ud på, at det skal overdrages 1ste
præmitager, ikke en af juryens medlemmer at
foretage den tilrådede studiereise.
Da nævnte indstilling imidlertid er afgiven d.
19de sept. og i Bergen, samme dag, eller dagen før
hr. Langbergs inserat her stod at læse i «ugebladet»,
kan det jo ikke vel være en virkning at dette, men
samme tankegang må - vistnok med rette - have
gjort sig gjældende på begge sider. Dette punkt
i juryens indstilling står idetheletaget som en
inkon-sekvense, som det var heldigt at se belyst af juryen
selv, eller en af dens medlemmer. Sch.
Til industridrivende.
Hr. redaktør!
Når man i udlandet ønsker en eller anden
teknisk artikel, der ikke hører til den almindelige
handelsvare, kan man se efter i et fagblad, og man
vil næsten altid finde det forønskede nævnt, hvis man
ikke allerede har fået cirkulære fra forhandleren af
den forønskede gjenstand. Anderledes herhjemme.
Det er meget sandsynlig, at den forønskede
artik-kel forhandles her, og ligeså sandsynligt er det, at.
dens forhandler ikke indlader sig på noget så
vidtløftigt som at avertere den tilsalgs. Nutildags vil
man ikke gjerne løbe byen rundt for at finde det
man ønsker; man finder adressen i et udenlandsk
fagblad og skriver derhen, men har dog en hel del
mere bryderi, end om man havde en agent her på
pladsen, som man kunde holde sig til. Nedskriv,
havde selv et exempel herpå forleden dag, idet han
ønskede et apparat til et par dampmaskiner og
skrev til udlandet for at få dem. Siden oplystes
det, at en herværende agent har solgt en del af
disse apparater; men man gider dog ikke at skrive
til alle folk for at høre om de tilfældigvis har det,
man ønsker. Der gives mange sager, der i og for
sig synes ubetydelige, men som dog har ikke så
lidet økonomisk værd; men den der forhandler
varen har ofte intet begreb om dens betydning og
gjør intet for at skaffe den udbredelse. Han bør
underrette publikum om, at her fåes varen, og dette
vil så snart afgjøre, om den er brugbar.
At der engang imellem averteres humbug er en
og handelsmænd.
selvfølgelig sag; men det er dog i almindelighed
ens egen skyld; når man bliver taget ved næsen,
og det viser sig, at avertissementet lover mere end
varen holder, så får man tage hensyn til de mange
gange, man på en let og bekvem måde kan få
virkelig gode sager.
Det er bekjendt nok, at landet årlig o ver
svøm-mes af udenlandske handelsrejsende, hvilke herrer
er en utålelig plage for folk (hvorfor skattelægges
de ikke her som andensteds?); den meste nytte man
har af dem, er at man bliver holdt ganske godt å
jour med, hvad nyt der fremkommer i industrien.
Næsten alle forretningsfolk averterer vel, men
på hvilken måde? Jo, de siger: «vor forretning
anbefales», «vor forretning er stadig forsynet med alle
nyheder i branchen», men hvori nyhederne består,
ja det må man pent gå hen og spørge om selv. I
den retning kan man lære meget af Tyskerne; så
snart der opfindes noget nyt, averteres det
øieblik-kelig, og udsendes der endog særlige prospekter
derover. De tyske fagblade træder også strax til
og omtaler enhver ny opfindelse, de tror kan have
nogen interesse og nytte for sine læsere. Men det
er nødvendigt, at opfinderne eller fabrikanterne
passer på at meddele redaktørerne, hvad nyt de har.
Vi står endnu meget langt tilbage herhjemme i
denne retning, idet der ligesom hersker en frygt for
reklame. Deres ærede blad har forøvrigt gjort en
del til afhjælp heraf, og man håber det går fremad.
A.
Om gjær og gjæring ved ølfabrikationen.
Foredrag af prof. dr. Delbriik på 5te tyske bryggermøde i Berlin.
(Forts, fra f. no.)
Men lad os nu betragte sagen kemisk, thi
gjærens indre liv må dog bedømmes efter kemiske
grundsætninger. Hvad er gjærens kemiske virk-
ning, når den lever og arbeider i opløsningen?
Gjæren optager substanser fra øllet, ernærer sig
dermed og holder disse substanser fast i sig. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
