Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 1.
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Moderne gasbrændere. - Generaldirektør Troilius. -
Tekniske nyheder: Prisopgave for tilveiebringelse af planer til
en ny regjeringsbygning i Kristiania. - Konkurrancen for en ny
regjeringsbygning. - Arbeidsstyrken ved Kristiania ingeniørvæsen.
-Arbeidet med planering af tomten for den tekniske skole. - Nye
Sporveie i Kristiania. - Dampkalorimeter. - Metode til bestemmelse af
vægtfylden af små mængder af meget vægtfyldige eller porøse stoffer.
- Blandede meddelelser: Det hjalp. - Bronceblanding. -
Bog- og bladnyt. - Norsk Patentblad no. 15 med planche
LXV-LXX. -
Moderne gasbrændere.
hele dette århundrede har, indtil for få år siden,
gasbelysningen været fuldstændig eneherskende
og gasværkerne har ialmindelighed tjent uhyre
summer på grund af de monopoler, som de har
været med forlenede med. Sålænge denne tilstand
varede kunde gaskompanierne holde høie priser
på gasen, og der fandtes ingen grund til at gjøre
forbedringer ved gasbelysningen sigtende til, at
gasforbrugerne ved gode brændere kunde få skruet
ned sine gasregninger. Tvertom, jo mere der
sløsedes, jo mere tjente gaskompanierne Piben fik
imidlertid en anden lyd fra det øieblik det
elektriske lys i sin nuværende fuldendte skikkelse
fremstod, thi da fik de monopoliserede gasværker en
konkurrent, som monopolet ikke kunde befri dem
for. Gas fremstilles som bekjendt af stenkul, og
det elektriske lys fremstilles ved hjælp af
stenkullenes slumrende varmeevne. Af kul kommer
således begge lyssorter, og når man vil tjene
uforholdsmæssig meget mere på gas end på det elektriske
lys, så må dette sidste vinde i konkurrancen. Af
denne grund måtte gasværkerne slå ned prisen på
gas, især der hvor man havde med et livligt og
intelligent publikum at gjøre. Nedsættelse af
gasprisen er derfor overalt dagens løsen. Den tid er
ophørt, da gaskompanierne kan holde en urimelig
høi gaspris, og kommunerne, der eie gasværk, kan
bruge gasprisen som et skattefundament, og dersom
gaspriserne ved kunstige midler holdes høie, så vil
gasværkerne hensygne, og det bør da blive enhvers
pligt at arbeide for indførelsen af det elektriske
lys. Selv de opfindelser, som er gjorte på
gasbrændernes område, vil intet hjælpe, thi det er vor
formening, at de nye brænderes store fordele er
betydelig overdrevne, når der tales om, at de giver
henimod tre gange så stor effekt, som de bedste ældre
brændere. Ved nærmere undersøgelse vil man også
snart komme til dette resultat, som stiller fortidens
brændere i et rimeligt forhold til de moderne, hvilke
sidste imidlertid betegner et fremskridt, og ethvert
sådant bør hilses med glæde. Vi går da over til
først at omtale principer, hvorpå de hviler, og skal
siden beskrive deres konstruktion.
Vi vil da først opkaste det spørgsmål:
Hvorledes fremkommer lyset? Uden at indlade os
på de forskjellige hypotheser, som i sin dybeste
grund behandler spørgsmålet, og for ikke at
forvilde os ind i billioner af svingninger, vil vi kun
sige, at lyset ialmindelighed fremkommer ved at et
fast legeme bringes i glødning, og jo stærkere
glødningen er, desto stærkere bliver også lyset. Ved
stearinlyset og oljelampen forflygtiges således stearin
og olje i flammen til stærkt kulholdige gasarter,
hvilke sidste i flammens kjerne udskiller
kulpartikler, som ved den stærke varme kommer i glødning
og udsender lys. Stearinlyset og oljelampen er
således på en måde gasværker i det små, medens
gas-værkerne skaffer den kulvandstofholdige gas fix og
færdig til gasbrænderen. Ved det elektriske lys
fremkommer lyset derved, at en elektrisk strøm går
gjennem en leder, der gjør stor modstand mod
strømmen, og hvorved denne leder, ialmindelighed af kul
eller piatina, opvarmes til glødning og udsender
lys. Vi ser således, at jo stærkere lys man vil
have, jo stærkere må man opvarme det lysgivende
legeme, og det er netop dette man har tilsigtet
med de moderne gasbrændere. Ved enhver
forbrænding af et stof, forbinder dette sig med
surstoffet i luften, der består af 1/5 surstof og 4/5
kvælstof. Gasflammen må også have luft for at brænde,
og det er klart, at flammens temperatur bliver høiere
når gasen og forbrændingsluften opvarmes, end når
dette ikke sker. Dette princip har også fundet stor
anvendelse i industrien ved forbrænding af faste
brændmaterialier, men da har man først overført
disse til brændbare gasarter, der atter i sin orden
tilføres en af forbrændingsprodukterne opvarmet
luftstrøm og forbrænder. Herved opnår man en
fuldstændig forbrænding af det faste brændmateriale;
thi forbrændingsprodukterne indeholde ikke
brændbare gasarter, og af denne grund sparer man ca.
30 å 50 procent brændmateriale, Denne besparelse
fremkommer altså for det første derved, at det faste
brændmaterial overføres i gasform, og for det
andet, at disse gasarter - den såkaldte
generatorgas - fuldstændig kan forbrændes ved en luftstrøm,
der er opvarmet af forbrændingsprodukterne i
den såkaldte regenerator. Dette princip - der
er uadskillelig forbundet med navnet Siemens -
falder altså i to dele, og når vi her taler om dets
anvendelse ved gasbrændere, så vil vi strax se,
at den første del - brændmaterialets overførelse til
gasform - besørges af gasværket, og er således ens
for alle brændere, medens den anden del - gasens
forbrænding ved en opvarmet luftstrøm - må
besørges af gasforbrugeren, idet han anvender de
såkaldte regenerativbrændere. Da disse
brændere således kun delvis er baseret på det Siemenske
princip, så må vi antage, at besparelsen i forhold
til andre brændere kun må udgjøre en brøkdel af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
