53 (Teknisk Ukeblad / 7de Årgang. 1889)

Print (PDF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 14.

TEKNISK UGEBLAD.

53

Indhold: Bygningshistorisk kronologi. -
Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder. - Torvhaller kontra åbne torve. -

Blyforgiftning ved kulsyreholdigt vand. - Kul i Argentina.

Bygningshistorisk kronologi.

(Af H. M. Schirmer).

I årsberetningen fra foreningen til norske
fortidsmindesmærkers bevaring for 1887 er der, s. 14V>,
under «arkæologiske notitser» fremsat endel
bygnings-historiske kronologiske påstande der, er af misvisende
beskaffenhed.

Anledningen sees at være det af nærværende
forfatter for en tid siden i historisk tidsskrift*)
påpegede forhold ved domkirken i Throndhjem som
går ud på, at den altarplads, hvor erkebiskop
Ey-stein efter sin hjemkomst fra Rom 1161 lod opstille
og indvie et altar, forud for dette altars anbringelse
kan have være optaget af et tidligere, som da ved
denne leilighed måtte være flyttet, men at det synes
rimeligere at antage, at den har været ledig hvilken
antagelse støttes ved henvisning til et par
beslægtede forhold.

På nævnte sted fremholdes i modsætning hertil
den mening, at pladsen ikke forud kan have været
ledig, af den årsag, at der ikke tidligere var nogen
bygning på dette sted, at altså selve kirkens vinger
med tilhørende stuker først har erkebiskop Eystein
at takke for sin oprindelse, at han altså opførte eller
videreførte eller fuldførte disse kirkedele, samme år
han var bleven viet i Rom og tiltrådte sit embede
følgeligt.

For at hævde denne mening fremsættes følgende
påstande:

--------«at ligesom tverskibe (vinger)
overhovedet ikke vides anvendte i norske kirker, der
mulig kan være ældre end ca. 1150, således er et
tverskib med så stærke udspring som i Throndhjems
domkirke ellers ukjendt hos os undtagen i Hamar
domkirke, der først blev bygget efter 1152; ja selv
i England, hvor den omtalte form har sit egentlige
hjem, vil der neppe kunne anføres exempler derpå
fra en så tidlig tid som Olaf Kyrres».

Lige over for den påstand, at vingekirker var
ukjendte for os indtil ca. 1150 kan henvises til
Halvardskirken i Oslo, fuldført inden 1130 og til
Magnuskirken i Kirke våg, grundlagt 1137, hvilke
begge er grundlagte og blev opførte som fuldt
udviklede vingekirker, og vil man grave efter også på
Kristkirkens tomt i Bergen, vil man utvivlsomt flnde,
at netop det samme var tilfælde med denne, der
ligesom Kristkirken i Nidaros er grundlagt af Olaf Kyrre.

At vingerne har et forholdsvis større fremspring

) 3die række 1ste bind s. 28 o. fl.

i Nidaros end ved St. Halvard, medens de har et
forholdsvis ringere fremspring end ved St. Magnus,
og derhos har andre egenheder, er liden betydning
i denne forbindelse. Det er en tilfældighed,
formentligt, som jeg tidligere har tilladt mig at
henvise til, fremkaldt under anlægget ved stedlige
forudgående bygningsforetagender.

De er ellers i og for sig aldeles ikke så
overordentligt stærkt fremspringende, hellere normale, i
nordmannisk bemærkelse, men gjør sig såmeget
stærkere gjældende i planen, fordi koret ved det
oprindelige anlæg manglede omgange, og det nyere
kor kun erholdt meget trange sådanne, af hensyn til
det tidligere forhåndenværende, nærliggende skrudhus.

Der gives derhos ingen bygningshistorisk
Udviklingsgang, tilfølge hvilken vingerne med årene stadigt
er bleven anlagt med større fremspring. Den, såvidt
mig bekjendt, ældste vingekirke hvis plan nu kjendes,
St. Peter basilika i Rom, grundlagt af Konstantin
c. 330 har ganske anderledes stærkt fremtrædende
vinger.

Det fremgår ikke klart af udtryksmåden i det
oven citerede anførende, hvorvidt dets sidste del
sigter til vingekirker overhovedet eller kun til
vingekirker med stærkt vingefremspring, hvilket altså her
ikke er noget kronologisk kjendemærke. Det synes
dog som det første er meningen og at påstanden
således går ud på, at vingeformen har sit egentlige
hjem i England, hvor den ikke skal kunne påvises
så tidlig som i Olaf Kyrres tid.

Hertil kan først bemærkes, at hele den
nord-manniske byggevirksomhed for opførelse af
biskopkirker og store abbedikirker, der iværksattes dels
af Viljam selv dels af den nyindsatte nordmanniske
høiere geistlighed og adel i England umiddelbart
efter erobringen og i de påfølgende år, altså netop
i Olaf Kyrres tid, af hvilken bevægelse også
Krist-kirkerne i Nidaros og Bergen er en frugt, om end
i mindre skikkelse, udelukkende var vingekirker,
snart med tilsvarende snart med noget ringere, snart
med betydeligt længere vinger end ved Kristkirken
i Nidaros.

Videre kan bemærkes, at denne form ikke har
sit «egentlige hjem* i England, men i Rom, og
havde nået den udviklingsform på afledet romersk,
merovingisk og karolingisk grundlag, der optoges
i England, i Nordmandiet, hvorfra den overførtes
til England.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Oct 8 02:47:05 2006 (aronsson) (download) << Previous Next >> http://runeberg.org/tekuke/1889/0063.html

		Teknisk Ukeblad / 7de Årgang. 1889 / 53 (1883-1894) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Comments? \|