54 (Teknisk Ukeblad / 7de Årgang. 1889)

Print (PDF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54

TEKNISK UGEBLAD

4de april 1889

Endvidere kan bemærkes, at vingekirker var
komne til udførelse ikke alene i Nordmandiet og
tilstødende lande, men også derfra efterlignet i
England forud for erobringen.

Det første er en kjendsgjerning, som jeg aldrig
har seet bestridt. Det senere har længe været
antaget, f. ex. for den tidligere Westminster
abbedikirkes vedkommende, opført af Edvard Confessor,
altså på Magnus den godes og Harald Sigurdssøns
tid, den samme kirke hvis vinger og kor Henrik d.
tredie nedbrød, idet han opførte det nuværende kor
og de nuværende vinger, på samme tid som han
rykkede dem længere mod øst, og herved fik
forlænget det oprindelige skib, som igjen Edvard d.
første nedbrød og gjenopførte i overensstemmelse
med de nybyggede dele.

Men der foreligger derhos fra allernyeste tid et
håndgribeligt vidnesbyrd for, at vingekirker kom til
udførelse i England allerede meget længe forud for
Edvard Confessors tid.

Den nuværende kathedral i Peterborough, det
tidligere Medeshamstede eller Medhamsted, der indtil
Henrik d. ottendes tid kun var abbedikirke, blev
grundlagt 1117, efter den brand der havde herjet
Abbediet året forud.

Man har længe vidst, at det oprindelige
klosteranlæg her blev grundlagt af den merci’ske konge
Wulthere og viet 664, at dette anlæg blev herjet
og ødelagt af vikingerne 870 og henlå øde i henved
et århundrede, da man 972 gjenopførte det med ny
kirke, der atter brændte 1116; men man har ikke
havt nogen rede på hvorledes disse anlæg var beskafne.

Under restaureringen af den nuværende
kathedral, der er foregået i de sidste år, har man
imidlertid i grunden forefundet defekte levninger såvel
af anlægget af 664 som af den kirke der blev
grundlagt 972, hvis grundvolde sees at være udførte
af tidligere anvendt bygningsmaterial, altså af
ma-terial fra det oprindelige anlæg.

Og denne klosterkirke, grundlagt 972, i
Gun-hildssønnernes dage, et århundrede forud for Olaf
Kyrres tid, er en vingekirke, der til og med har
meget stærkt fremtrædende vinger, som fra syd til
nord måler ca. 93 fod og er ca. 40 fod brede,
medens koret, af hvis grundvolde den vestre del er
bevaret måler ca. 29 fod i brede. Af skibets
grundvolde er ingen levninger bevarede*).

De oven citerede udgangspunkter er altså alle
urigtige.

I fortsættelse af disse udtalelser i nævnte
årsberetning såvel som forud, under meddelelse om
udgravningerne ved Lyse kloster meddeles derhos,
at man ved dette kloster, der som bekjendt stiftedes
1146, har fundet udelukkende nordmannisk orna-

) På henvendelse er opmålingen og den udarbeidede
plan af disse bygningsanlæg velvillig bleven mig udlånte af
J. J. S. Perown VR, Deanen af Peterborough.

mentik, ganske tilsvarende den der oprindeligt sees
anvendt ved Kristkirkens vinger og ved skrudhuset
i Nidaros, hvilket også fremføres som et bevis på
at nævnte vinger ikke kan hidrøre fra perioden
1075-93. Hvilke ornamentale former skulde man
da ellers have fundet?

Den tidligste optræden af det arkitektonske
ornamentale formsprog, der afløste det nordmanniske,
de ornamentale former, der stod i forbindelse med
og udviklede sig af og under den spidsbuede stil i
vor kulturkreds, vides jo ikke at være indførte og
komne til anvendelse her i riget før ved den
Ey-stein’ske nye korbygning ved Kristkirken i Nidaros,
i denne korbygnings tidligste skikkelse, efter
erke-biskopens hjemkomst fra hans landflygtighed 1183.
Og dette er i og for sig meget tidligt, et bevis på
hvor vel vi fulgte med i udviklingen.

Indtil denne nyere bygningsskik indførtes fandtes
l der ingen andre arkitektonske ornamentale former
J for dette brug end de nordmanniske, netop de samme,
der blev anvendt ved vingerne og skrudhuset ved
Kristkirken i Nidaros, såvel som ved denne kirkes
senere nedbrudte skib og kor, selvfølgeligt.

Det var derfor på forhånd givet, at man ved
Lyse kloster, som er grundlagt 1146, måtte finde
disse og ingen andre ornamentale former, forsåvidt
man overhovedet fandt nogen. Det ligger i sagen selv.
Disse nordmanniske ornamentale former optrådte
dog gjennemgåelse fuldstændigere og rigere
vesten-og nordenfjelds, hvor man havde god tilgang på fin
klæbersten, der muliggjorde anvendelse af en
udviklet ornamentik, medens man her på østlandet
måtte hjælpe sig med kalksten og andre hårde
stenarter med sparsom anvendelse af nogen grov
klæbersten, som den fra forekomsterne i Ullensaker, i
Blakier og Høland. Derfor blev ornamentiken og
tildels profildannelserne overhovedet så tarvelige på
østlandet, væsentligt indskrænkede til grove
hovedformer. Man behøver blot at tage i øiesyn
ornamentale levninger fra Oslo og på Hovedøen for at
bemærke hvorledes de i middelalderen har strævet
med det gjenstridige materiale.

I Smålenene, hvor der forekommer finere
klæbersten, synes man også at have fundet og anvendt
den til fordel for ornamentikens anvendelse i større
rigdom og finhed, som ornamentale levninger fra
j Vestby kirke viser, hvilke findes i vor
universitets-samling.

Den udviklingstheori som derhos opstilles i
her-omhandlede arkæologiske notitser for tvende af de
j kubiske kapitelformer, terningkapitellet og det foldede
| kapitel, og hvorefter den første form skal være den
| oprindelige, den anden en af denne senere afledet,
l er en ganske vilkårlig lære.

| Det er efter sin forekomst tvende sideordnede

former, der har hver sin boss Et kapitelemne der
forsættes i boss for at orneres som terningkapitel

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Oct 8 02:47:05 2006 (aronsson) (download) << Previous Next >> http://runeberg.org/tekuke/1889/0064.html

		Teknisk Ukeblad / 7de Årgang. 1889 / 54 (1883-1894) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Comments? \|