Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
TEKNISK UGEBLAD.
22de januar 1891
hestekræfter og sysselsætter 35 arbeidere,
udstillede en liden filial, idet der således var opført et
lidet værksted med egen maskine i fuld drift.
Fabrikationen der var anlagt for almindelige
smørfustager, x/3 tønde, foregik på følgende måde, som jeg i
al korthed skal tillade mig at beskrive. Staven
høvledes på begge sider, så alle fik omtrent samme
tykkelse og bredde, senere blev flere lagt sammen
ved siden af hinanden og fik da sin rette form på
den ene side og siden på den anden. Man kunde
således sikre sig, at alle stave blev lige store også
selvfølgelig foustagerne. Til pakning af
export-varer må det således være greit, at dette var en
stor fordel, da man neppe, i den retning kunde
opnå et sådant resultat med de der arbeidede for
hånden.
Når nu staverne var færdighøvlede, tog man
alle disse i et bestemt antal ind i en tyk jernring,
der blev drevet så fast, at staverne uden at falde
fra hinanden kunde løftes op på en forhøining
hvorpå var anbragt en indretning, hvori tønderne
passede og fastholdtes, medens et hydraulisk
apparat pressede staverne sammen.
I denne indretning var anbragt 2de spor til
jernringe der holdt foustagerne sammen under de
øvrige operationer. Efter at være sammenfugede
blev de bragte hen til en dertil indrettet
dreier-bænk, der i enderne var forsynet med 2de spindler,
hvori der var anbragt knive, der dreiede enderne
nøiagtigt til den rette form, ligesom også spor til
bund og låg blev indfræset. Senere oversendtes
tønderne til en anden dreierbænk, der høvlede og
dreiede dem indvendig. Den sidste proces var
således at sætte bånd på, der passede nøiagtigt og
var efter dette færdigt til brug.
Tønderne leveredes fra fabriken for 1,75, når
mindst 7 stkr. leveredes ad gangen.
Under maskinerne var anbragt kanaler, hvor
der af en liden vifte sukcessivt bortførtes både flis
og affald og transporterede det lige til ildstedet,
der således bevirkede en større besparelse i
brændsel. Jeg noterede maskinfabrikanternes navne
nemlig: A. Ramsen & Go., Stanley Works Rings
Road Chealsey, London, hvilke havde al ære af de
leverede maskiner, der viste sig meget raske, sikre
og nøiagtig udførte.
Under mit besøg i udstillingen noterede jeg
mig de fabrikanters adresse, jeg agtede at besøge,
således også Kjøbenhavns børnevognfabrik, Lille
Kongens gade 33, P, M. Knudsen, Axelshus 2 a,
der særligt udmærkede sig i den branche for vel
udført fabrikat af sindrig og let konstruktion.
Ligeledes fik jeg se en rundvævningsmaskine ved
Kjøbenhavns trikotagefabrik, Peder Huitfeltsgade no. 7,
der forfærdigede forskjellige gjenstande såvel i uld
som bomuld, beså en trævareindustri i Roskilde
samt Vridløselille strafanstalt.
I Hamburg opholdt jeg mig nogle dage
fornemmelig med at gå omkring i d’hrr. Dyckerhoff
& Neumann’s marmorskjæreri ved Bahrenfild. Jeg
blev af hr. Neumann på det venligste vist omkring
overalt i fabriken, der udelukkende sysselsatte
arbeiderne ved skjæring af marmorblokke i alle
mulige dimensioner, og fik her grundig se, at alt
foregik med den største nøiagtighed og hurtighed. Til
skjæringen, hvortil benyttedes dampkraft udførtes
arbeidet med sand og vand som hos os.
Axelled-ningen fra maskinhuset var anlagt i en passende
høide i horisontal retning indover hele den store
fabrikbygning og for hver sagramme en krumtap
der var så stor som rammens vandring.
Stativerne, hvori rammerne var anbragte var
af massivt støbegods, ualmindelig solide udførte. I
rammerne var anbragte ca. 30 blade af jernplader,
der var så stramt tilskruede og i sådan afstand fra
hinanden, som man ønskede pladernes tykkelse. De
blokke, der skulde skjæres, var i almindelighed 3 m.
lange og l1/« m. brede, blev i regelen
gjennem-skårne på 10 å 12 døgn og man kunde således
erholde en ca. 30 plader, der i enhver henseende var
så plane og paralelle, som om de var høvlede.
Når blokken var gjennemskåret blev den på
sit bevegelige underlag i lighed med en
jernbane-tfalle transporteret ud på gårdspladsen, hvor en
dertil indrettet heisekran kunde løfte den helt op
på en jernbanevogn for siden at blive expederet til
forskjellige steder. De største plader brugtes
nemlig til diskeplader for slagtere og fedevarehandlere.
Af d’hrr. Neumann blev jeg rådet til at
henvende mig til hr. Carl Lassen, der har
speditionsforretning og turistbureau, og efter at have forklaret
ham hensigten med reisen gav han mig alle
detaljerede oplysninger om hvor og til hvilke steder jeg
skulde besøge. Han fulgte med til den i omegnen
liggende store strafanstalt ved Fiilsbiittel, der ligger
Y* mil fra Hamburg. Her beskjæftigedes et antal
af 606 fanger med konvolut, skrædderarbeide,
skomager-, snedker-, kurvbinder- og cigararbeide i
hvilken sidstnævnte arbeidsgren særlig beskjæftiger
over 100 fanger.
I Berlin fik jeg anledning til at aflægge besøg
hos flere mindre næringsdrivende og Borsigs
mekaniske værksted samt den kongl. porselænfabrik ved
Charlottenlund et stykke udenfor byen. Hos Kosch
Teichmann, Prindsens gade 43, udførtes en masse
gjenstande til husbrug, fornemlig i messing-, blik- og
zinkplader. Til Leipzig var jeg så heldig at komme
under messen, og fik her først se en masse legetøi
fra fjernt liggende steder, som jeg neppe ellers
havde fået seet. Her fik jeg anledning til at se
hvorledes legetøiindustrien florerede i Tyskland, og
hvor man skulde vende sig hen for at få noget
storartet at se, hvilken rigdom på opfindelser der
var tilstede i denne industri og fabelagtige billige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
