Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
TEKNISK UGEBLAD.
29de januar 1891
den indrømme, at de praktiske interesser er af
så væsentlig forskjellig art og har så
forskjellig rækkevidde, at de m å have hver sin
talsmand. Vi nærer også det håb, at Ingeniør- og
arkitekt-foreningen ved den autoritet, den er i
besiddelse af som en fagforening, der tæller de fleste
af vore bedst uddannede og mest erfarne teknikere
som sine medlemmer og med den støtte, den
utvivlsomt vil få fra landets øvrige tekniske foreninger
og betydelige industridrivende i sin begjæring om
at blive hørt, også vil opnå dette hos regjeringen,
så den kgl. kommission i tide kan få den
nødvendige udfyldning.
Vi må fremhæve, at standsinteresserne her først
kommer i anden række, medens det er de store
økonomiske landsinteressers sag det gjælder, og som
foreningen først og fremst har havt for øie, ved at
optage det foreliggende spørgsmål til behandling.
Om hoteller.
(Af A. Ottesen),
(PI. I).
Den 3die august reiste jeg herfra med
dampskib til Hamburg, hvorfra veien gik over Hannover,
Cassel, Frankfurt a/M., Heidelberg, .Preiburg i/B.,
Lausanne, Bern, Thun, Brienz, Luzern,
Weg-gis, Kigikaltbad, Bigikulm, Ziirich, Neuhaussen a/R"
Mimchen, Niirnberg, Coburg, Halberstadt og så over
Hamburg med dampskib hid tilbage igjen.
Desuden har jeg gjort afstikkere til nogle
Schwarzwalderbade, samt Onchy, Luctry og Verey
ved Genfersøen og Brtiimen, Tellsplatte og Fltichen
ved Vierwaldstådtersøen.
På alle disse steder har jeg idet mindste
be-seet et hotelanlæg eller kuretablissement mere eller
mindre nøiagtigt, alt efter de forskjellige
bygningers større eller mindre interesse.
I Hannover fandtes før i tiden de fleste
hoteller i den vestlige forstad.
Den såkaldte Ernst Augustplatz, har ikke
mindre end fire store hotelanlæg at opvise.
«Grand hotel» er udført efter professor Hases
tegninger. Bygningen ligger på et stumpt hjørne.
Første etage indeholder på den ene side en ølhal
forsynet med smukke krydshvælv og mod pladsen
et par lyse og venlige spisesale for restaurationen.
Det brukkede hjørne er udviklet som et tårnparti
med en karakteristisk trappeopgang til selve
hotellet i 2den etage. Her findes spisesalen ud mod
pladsen. Trappen til de to øvre etager er ganske
stadselig, men gangene noget mørke. Facaderne
er udførte i middelalderlige stilformer.
I Ca s s ei findes et par smukke hoteller,
således Kaiserhof på et hjørne ligeoverfor
jernbanestationen. Facaderne er udført i gothisk stil og af
gul mursten med anvendelse af glasursten. Det
gjør med sit smukke tårnparti på hjørnet et
særdeles tiltalende indtryk. På lignende måde er hotel
Zum deutschen Kaiser udført, men noget enklere.
Her er trappehuset godt og korridorerne nogenlunde
tilfredsstillende belyst.
Det fornemste hotel i Frankfurt a/M., er
det på aktier grundlagte Frakfurter Hof. Det
ligger på hjørnet af en af byens mest befærdede
mindre pladse og en trang gade. Mod pladsen
springer to fløie frem, så at der, mellem disse
dannes et lidet haveanlæg med en søilegang omkring;
bygningen er udført af en smuk grå sandsten.
Heidelberg er meget besøgt af fremmede
turister, især englændere, og flere af hotellerne
derfor også udstyret med engelsk komfort. Det
mest anseede af disse er hotel de l’Europe ved
parkanlæggene. Etablissementet består af to
bygninger, hovedbygning og depandance, altså opført
efter et slags pavilionssystem.
Anlægget ligger på en hjørnetomt, på hvis
østlige side hovedbygningen er opført, medens anexet
optager dens nordvestre hjørne. Imellem disse
ligger haven, der i syd og vest begrænses af gader.
Hovedbygningen er et langstrakt treetages
bygværk med glasdækket veranda mod haven.
Verandaen afsluttes i den ene ende af et lidet
læseværelse, i den anden af et lidet røgekabinet. På
bygningens ene langside er fra verandaen
hovedindgangen med trappehuset med marmortrappe
ligeoverfor. I bygningens forende, stødende til
røgeværelset findes spisesalen, udstyret i tysk
renæssance, men noget mørk. I de øvre etager er
bygningen forsynet med en midtgang med vinduer for
enderne og gjæsteværeiser på siderne.
Det vakre lille Ouchy ved Genfersøen, er et
besøgt pensionssted og har flere hoteller, af hvilket
det ene. Beari Bivage er verdensberømt. Det kan
tjene som exempel på, hvorledes en vakker
beliggenhed, uden at være understøttet af nogen
forhåndenværende turisttrafik, kan udnyttes.
Før i tiden lagdes gjerne salene i et hotel
langsefter fagaden. Dette kunde være nokså pent,
men var en luxuriøs anvendelse af det smukke rum.
Ved hotel Beari Rivage blev spisesalen lagt i den
høire fløi. Dette var en epokegjørende forandring
i hotelanlæggene. Fordelen ved en sådan
selvstændig behandling viser sig af vedføiede planche.
På grund af salen er 1ste etage så høi, at den
ud mod gården, tildels har kunnet deles i to,
således, at der over hovedindgangen og kontorerne
er blevet indrettet en mesaninetage, der tjener til bolig
for bestyreren, samt afgiver rum til en friseursalon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
