Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 9.
TEKNISK UGEBLAD.
85
treiit halvparten af vor. Det er ikke godt at udtale nogen
begrundet formening om, hvorvidt de lave gaspriser i Englaud
er årsagen til det enorme gasforbrug dersteds, men man turde
dog ikke tage betydelig feil, når man antager, at så er
tilfældet. Vistnok kan dette lands mægtige industri og handel
øve en betydelig indflydelse på gasforbrugets størrelse, men
ligeså sikkert, for ikke at sige sikrere, er det også, at lave
priser skaber en større omsætning. Denne sandhed tror vi
tilstrækkelig er bevist mangfoldige gange siden pennyportoeus
indførelse, og hos os har vi, efter den senere tids erfaring,
flere exempler at opvise herpå. Jeg vil kun nævne
nedsættelsen af telegramtaxterne, der øjeblikkelig påfulgtes af en
betydelig forøget telegramkorrespondance, og byens
telefonvæsen, hvis lave taxter for telefonens brug har bevirket en,
såvidt jeg ved, meget stor udbredelse af en af vort
århundredes største opfindelser. Telefonselskabet uddeler som
bekjendt 5 pct., medens gaskompanierne i England ved lov er
forbudt at uddele niere end 10 pct. af kapitalen, medens det
overskydende skal komme gaskonsumenterne tilgode, og dog
forbruger disse en stor mængde gas. Resultatet af det
engelske system er således dette, at gaskompanierne tjener
udmærket, og at gaskonsumenterne er tilfredse med de lave
priser. Sikkert er det også, at Englands kulgruber vil
udtømmes senere på grund af gasværkernes formidlende
indflydelse; thi denne går ud på at tilgodegjøre kullene på den
mest udmærkede og moderne måde.
Når jeg skal sammenfatte mine anskuelser om årsagerne
til forskjellen i gasforbruget pr. individ i de forskjellige byer,
så tror jeg, at det høie gasforbrug pr. individ for det første
afhænger af gasprisens størrelse i forhold til de med gasen
konkurrerende petroleumsoser, hvad belysningen angår, og
brændematerialiernes pris i forhold både til gasens og koksens
pris, hvor det gjælder om opvarmning og drivkraft, og for
det andet tror jeg, at gasforbrugets størrelse afhænger af,
hvorvidt vedkommende by er luxuriøst anlagt eller ei. I
alle tilfælde tror j eg på grund af de t foran anførte
at turde udtale, at vi for fremtiden må kunne
håbe på et betydelig større gasforbrug pr. individ
heriKristiania.
Hvad et større salg af koks angår, så skal jeg fatte mig
i korthed. Som bekjendt indføres der hos os ikke så lidet
koks fra England, ligesom der også her i byen forbruges en
mængde kul, Det er klart, at en forøget koksproduktion
burde fortrænge koks fra England. Vore fattigudgifter og
arbeidsløsheden om vinteren er så stor, at vi fornuftigvis
gjør klogt i at reducere disse samfuudsonder ved at anvende
vore egne arbeidere til at producere et så udmærket
brændemateriale som koks, der på grund af sin røgfrihed
formindsker den tunge og klamme tåge og sodluft, der hviler som
en mare på os. Hvor meget vilde ikke de hygieniske forhold
forbedres ved at de røggivende kul mere og mere
fortrængtes af den røgfrie koks. Det er ikke så længe siden, at det
i et tidsskrift stod betegnet som en uløselig opgave at undgå
røgen, men sikkert er det, at gasværkerne bidrager i høi
grad til at formindske røgdannelsen ved at omsætte det
røggivende brændemateriale stenkul til de røgfrie gas og koks.
Vi behøver således ikke at frygte for, at de, ved
den forøgede gasproduktion fremstillede større
mængder koks, ikke skulde få afsætning
her-steds.
Vi har således seet, at man med grund kunde håbe på
et større gas- og koksforbrug for fremtiden her i Kristiania.
Dette bekræftes også bestemt når man betragter
nedenstå-ståeride tabel over enkelte poster i gasværkets regnskaber
siden 1875.
Årstal.
Gas
Indbyggerantal.
Tusinder.
Gas solgt til private pr. individ.
m3.
Midlere gaspris.
Øre pr. m3.
produceret.
solgt til private.
til lygterne.
Tusinder ni3.
1875 ....................
1719
253
(^ Gaskompauiets tid.
1876 . . . ....................
1912
253
1877 .........................
1878
250
1878 .......
2754
2076
225
113
184
21 4
Kommunens tid.
1879 .........................
2803
2071
237
117
17,7
21,5
1880 . ....
2965
2259
260
119
189
21 2
1881 . . ........
3044
2378
311
122
195
196
1882 ......
3 168
2449
340
122
200
198
1883 .........................
3553
2754
382
124
22,2
19,3
1884 ..............
3570
2799
413
128
210
180
1885 .................
3907
3092
492
131
236
164
1886 ....................
4062
3 114
547
134
23,2
16.5
1887 ........................
4160
3185
548
136
23,5
16,3
1888
4419
3300
599
138
239
158
1889 ...... ............
4743
3516
671
143
245
147
1890 .........................
5250
4050
716
148
27,3
ca. 13,9
? Foreløbige og ikke sikre.
Grundprisen på gasen pr. m3 blev:
1ste januar 1878 nedsat til 23,0 ere pr. m3.
1ste - 1881 - « 21,2 « « «
1ste juli 1884 - « 17,5 < « «
1ste - 1889 - « 15,0 « « c
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
