Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
TEKNISK UGEBLAD.
26de februar 1891
Vi vil heraf se, at kommunebestyrelsen nedsatte
gasprisen med det samme den overtog gasværket i 1878, og at den
senere gjentagne gange har gjort det samme. At man ved
gasprisnedsættelsen må gå frem med nogen forsigtighed siger
sig selv, men vi tror, at den stedse synkende gaspris angiver
tendensen hos vor kommunebestyrelse. En følge heraf er det,
at den gasmængde, der er solgt til private stadig er steget i
en betydelig høiere grad end folkemængden. Fra 1878 til
1890 er således gasforbruget øget over 3 gange så meget,
som folkemængden har oget. Gasforbruget pr. individ er
derfor stadig bleven større, især i det sidste år efterat
gasprisen var nedsat i juli 1889. For 1890 års vedkommende
vil jeg dog udtrykkelig bemærke, at resultaterne er
foreløbige og kun nogenlunde rigtige. Efter enhver
prisnedsættelse vil man se, at gasforbruget stiger, og man behøver ikke
at være nogen spåmand, om man forudsiger endnu
betydeligere stigninger i gasforbruget ved vordende nedsættelser i
gaspriserne, og at vi inden kort tid, som sig hør og bør, vil
indtage en mere europæisk stilling i denne henseende.
Da man imidlertid har udtalt den mening, at kommunens
udbytte af gasværket vil blive betydelig formindsket ved
yderligere nedsættelse af gasprisen, så tror vi ikke, at denne
påstand medfører rigtighed. Det er klart, at man ved en
større virksomhed med lave priser kan opnå det samme
nettoudbytte som ved en mindre virksomhed med høie priser.
Efter hvad der før er påvist, har gasforbruget steget meget
betydeligt, efterhvert som gasprisen er bleven nedsat, så at
vi formodentlig til private og til lygterne kan opvise et
forbrug der fra 29,2 m3 i 1889 er steget til ca. 32,2 m3 pr.
individ i 1890, et resultat der vistnok væsentlig skyldes
gasprisnedsættelsen i 1889, der fremdeles vil bevirke en
betragte-ligere forøgelse af gasforbruget. Det forekommer rnig da, at
man ikke uden grund kunde håbe, at man ved yderligere
prisnedsættelse, temmelig snart vilde kunde få et langt større
gasforbrug, uden at kommunens udbytte af gasværket blev
mindre.
Hvad der imidlertid mest af alt berettiger til at tr,o på,
at gasindustrien går en skjøn fremtid imøde er, at man på
mangfoldige steder udvider og bygger nye gasværker. Dette
kunde ikke ske, dersom man ikke havde god tro til, at
gasindustrien, trods alle forhindringer og fordomme, vilde
arbeide sig fremover. Vi behøver ikke at gå længere end til
vort naboland Sverige for at finde exempler på, at man er
ifærd med bygning af nye gasværker. Stockholm har således
for ikke længe siden bevilget 5000000 kr. til et nyt gas-
værk, og i Goteborg har man netop færdigbygget et nyt
sådant. I Berlin bygger kommunen et nyt, 5te gasværk,
hvortil der i 1890 er medgået 2 043 400 Mark. I London har det
store Beckton gasværk ved nybygninger i den aller sidste tid
forøget sin daglige produktionsevne med 6 000 000 kub. fod,
det vil med andre ord sige, at nybygningerne er 5 gange så
store som vort gasværk, og der bygges to gasbeholdere, der
hver for sig rummer omtrent 17 gange så meget gas, som
gasometeret på Ankerløkken. Overalt udvider man sine
gasværker. Næsten hver gasjournal indeholder beretninger om
nye gasværker for tilberedning af stenkulgas og kokes. Et
storartet bevis for gasindustriens levedygtighed.
Gas indtager, som belysningsmiddel, med hensyn til pris
og behagelighed, et standpunkt mellem petroleum og
elektricitet. Hvad prisforskjellen angår, så er det ikke så let
med exakte tal at angive forskjellen. Jeg tror dog ikke at
tage meget feil, når jeg angiver prisen pr. 16 lys for
petroleum, gas og elektrisk lys resp. til ca. 1,2, 1,9 og 4,5 øre pr.
time.
For petroleumslampernes og gaslampernes vedkommende
er taget et middeltal af forskjellige slags brændere, medens
der for det elektriske lys’s vedkommende er regnet med prisen
fra elektriske centralstationer. Med hensyn til prisbil ligheden,
så står petroleum først, og det er også gasens værste
konkurrent. Gasen er dog ulige mere letvindt og behagelig,
samt mindre brandfarlig, så den har en fordel heri. Her i
Kristiania, hvor jeg antager, man ser nøie på udgifterne til
belysningen, spiller petroleumoljen en stor rolle. For
Kristianias vedkommende er det ikke godt at komme på det rene
med petroleumsforbrugets størrelse, men fra en anden by,
nemlig Berlin har man opgaver, der er overmåde interessante,
både fordi den fordeler lysbehovet særskilt for petroleum, gas
og elektrisk lys, og fordi Berlin er en af de byer, hvor det
elektriske lys har gjort de største fremskridt. Ifølge denne
officielle opgave blev Berlins lysbehov i 1889 tilfredsstillet:
1) ved petroleum med 50 pct.,
2) « gas « 47 « og
3) < elektrisk lys « 3 «
Det elektriske lys er vistnok i mange tilfælde
behageligere end gas og petroleum, men når man selv i den
luxuriøse by Berlin har så lidet deraf, så er det sikkert ikke langt
fra sandheden, når man har fundet det i mange tilfælde
passende på det elektriske lys at anvende ordsproget: <At
guldet også kan kjøbe s for dyrt».
Forenkling af vei-, kanal- og havnevæsenets bestyrelse.
Som det vil erindres, blev der af Storthinget i
1887 stillet anmodning til regjeringen om at tage
under overveielse, hvad der kunde gjøres til
forenkling af den offentlige administration og
formindskelse af administrationsudgifterne.
Departementet afgav i 1890 (sth. prp, no. 30)
indstilling i ovennævnte henseende såvidt
Jernbaneadministrationen angår. Iår foreligger der lignende
indstilling (sth. prp. no. 33) forsåvidt vei- kanal-og
havnevæsenet angår.
I december 1887 henvendte departementet sig
til direktørerne for de nævnte administrationsgrene
med anmodning om at afgive deres udtalelse i sagen,
i tilfælde ledsaget af sådant forslag, hvortil der måtte
findes anledning, og modtog derefter de nævnte
direktørers udtalelser, hvoraf vi her skal gjengive
af veidirektørens skrivelse af 10de Januar 1888
følgende:
c Veidirektøren skal tillade sig at bemærke, at udviklingen
for veivæsenets vedkommende synes mere og mere at have
godtgjort, hvor nødvendigt det er såvel ligeoverfor
amtsfor-mandskaberne som det kongelige departement og Storthinget
samt i tilfælde statsrevisionen at kunne forelægge veisagerne
med en både detaljeret og oversigtlig fremstilling, hvoraf
følger, at man ved siden af omhyggelig teknisk behandling
er bleven nødsaget til at ofre den formelle behandling stedse
større opmærksomhed. Dette har imidlertid medført, at
arbeidet både ved hovedkontoret og i marken heller har voxet
end aftaget, så det, såvidt skjønnes, ikke lader sig gjøre at
påpege nogensomhelst indskrænkning i personalet uden resiko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
