Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
TEKNISK UGEBLAD.
26de februar 1891
som udelukkende til at behandle det reiste spørgsmål fra
veivæsenets synspunkt, idet dog veidirektøren også har
søgt at sætte sig i muligst grad ind i de betragtninger og
forholde, der fra kanalvæsenets standpunkt særlig er at tage
hensyn til ved sagens behandling og granskning.
Veidirektøren har derfor anholdt om og erholdt det kongelige departe1
ments samtykke til at erhverve oplysninger angående
kanalvæsenet i departementets og kanaldirektørens kontorer samt
efter den forrige departementschefs ønske foretaget en reise
til Sverige i hensigt noget nærmere at studere, hvorledes
man har ordnet sig dersteds, hvor som bekjendt vei- og
vandbygning også er underlagt samme styrelse.
Med kanaldirektøren finder veidirektøren, at det rette
udgangspunkt for spørgsmålets behandling erholdes i en
oversigt over kanalvæsenets gjøremål.
De væsentligste af disse antages at kunne sammenfattes
i følgende hovedpunkter:
1. Tilveiebringelse af muligst omfattende hydrografisk
uie-teriale gjennem nedbørs- og vandføringsobservationer og
dette materiales bearbeidelse.
2. Give oplysninger og Veiledning til de i Vasdragene
interesserede.
3. Planlæggelse og udførelse af
a. Elverensninger og korrektioner for farbargjørelse.
b. Elverensninger og korrektioner for flødning.
c. Vandsænknings- og udtapningsarbeider.
d. Kanaler.
4. Beskyttelse mod elvebrud og flomskader samt reguleringer
og for bygninger i industriens og landbrugets tjeneste.
5. Drift og vedligehold af enkelte allerede udførte
vandbygninger, nemlig for tiden Mørkfos dam, Eidsvold-
Sundfos dam og sluse samt Kulleseid kanal.
Veidirektøren vil i det væsentlige kunne erklære sig
enig med den af Ingeniør- og Arkitektforeningen nedsatte
komite, når den i sin betænkning, se dok. no. 108, side 5,
giver kanalvæsenet følgende karakteristik:
»Kanalvæsenet er ikke og vil i fremtiden endnu
mindre blive en arbeidsadrninistration i almindelig
forstand; det er en institution, hvis funktionærer er ingeniører,
som har at tilveiebringe materialier og data vedkommende
vasdragenes benyttelse, som har at optræde rådgivende og
føre kontrol med forholdene i disse vasdrag*.
Men ved siden af den fremskudte plads, som
tilveiebringelse af hydrografiske oplysninger og afgivelse af sagkyndige
udtalelser om vasdragsanliggender er givet i den nys citerede
definition, bør også fremhæves en anden vigtig
virksomheds-gren, som kanaldirektøren i sin betænkning stærkt har
betonet, nemlig at vække interesse for og være behjælpelig med
udførelsen af vore vasdrags beklædning og regulering, så de
fra at være landeiendommenes faretruende naboer kunne
udnyttes i industriel henseende, på samme tid som jorden
beskyttes mod bortskyllelse, og således blive ikke uvæsentlige
kilder til velstand. Til opnåelse af begge disse fremhævede
Øiemed antager kanaldirektøren, at man heldigst kan benytte
veivæsenets ingeniører, som han formener at være i besiddelse
af den hertil fornødne sagkyndighed og erfaring, som han
tror vilde omfatte disse vasdragsarbeider med iver og
interesse.
Medens den senest afgåede kanaldirektør efter 20 års
erfaring har udtalt den opfatning, at veiingeniørerne både
med hensyn til uddannelse og sagkyndighed, erfaring og
Skjønsomhed frembyder gode betingelser for at have med
vasdragsarbeide at bestille - så er det i de iøvrigt
foreliggende udtalelser mere eller mindre stærkt fremhævet, at
veivæsenets ingeniører mangler den specielle sagkundskab og
ifølge sin stilling som veiofficianter må befrygtes også at
mangle den ønskelige interesse for vasdragsspørgsmål, som
disses vigtighed har berettiget krav på. Det fremhæves der-
for, at en sammenslutning mellem kanalvæsenet og
veivæsenet vilde være et ubetinget tilbageskridt, der vilde berede
vort land skade i en grad, som vilde være høist betænkelig.
Der er i de foreliggende udtalelser oftere betonet, at
kanalvæsenet ikke kan undvære specialister, og veidirektøren
henholder sig også ved denne anledning til det, han anførte
i budgetfremstillingen for 1880-83.
Erfaringen godtgjør nemlig, at ethvert arbeide bliver
bedst udført af folk, som særlig har befattet sig med
arbeider af lignende art. Men hvis man vil fæste
opmærksomheden på, hvad denne hovedregel vilde føre til i
kanalvæse-net, så bliver det formentlig indlysende, at de omhandlede
arbeiders fuldkomneste skjøtsel vilde kræve en flerdobling af
dets nuværende funktionærers antal, at disse måtte istedetfor
leilighedsvis og kortvarig at opholde sig på de forskjellige
observations- og arbeidsfelter - tage muligst fast station
ude i distrikterne, samt at dette store antal funktionærers
tid i sin helhed ikke kunde blive udnyttet på en til
omkostningerne svarende måde. At man desuden neppe vilde
erholde bevilget de til dækning af disse omkostninger
nødvendige midler er også en ting, som antages klar, og som
derfor blot behøver at nævnes.
At der i henseende til kundskaber, interesse og
sagkyndighed skulde blive noget tilbageskridt, må veidirektøren
tillade sig at betvivle, efter den erfaring og kjendskab til
begge virksomhedsgrene, som haves, og hvilken antages at
være tilstrækkelig til derpå at grunde en formening, navnlig
da ialfald de fleste af de nuværende specialister i
kanalvæse-net selvsagt forudsættes bibeholdte. Når veidirektøren
alligevel ikke har troet at burde foreslå en sammenslutning af
kanal- og veivæsenet for nærværende, ledes han af den for ham
afgjørende omstændighed, at hellerikke veivæsenets
funktionærer for tiden er så fast stationerede ude i distrikterne, at de vilde
kunne bidrage noget væsentlig til studiet af vort lands
hydrografi eller erhverve det kjendskab til de lokale forholde, som
ansees ønskelige. Vistnok vilde der ved benyttelsen af
veiingeniørerne, - i tilfælde at disse fik nogen tilvæxt i
assistance - også under nuværende ordning af veivæsenet kunne
indsamles og bearbeides hydrografisk materiale i nogen
udstrækning, men denne delvise hjælp tør dog ikke tillægges
så megen betydning, at der for den sags skyld bør tilrådes
en sløifning af kanal væsenet som egen etat*.
Under 3die juli 1890 afgav ingeniørkommissionen, efter
departementets anmodning, sin betænkning angående
spørgsmålet om en forening af kanalvæsenet med veivæsenet eller
en anden af de under departementet sorterende grene af
administrationen. Idet kommissionen minder om de tidligere
forhandlinger angående kanalvæsenets organisation m. v. -
således som dette ovenfor er fremstillet, - ytrer kommissionen
følgende:
«De væsentligste grunde mod en kombination, som alt
for mere end 40 år siden gjordes gjældende, var: dels at
hver enkelt arbeicfsbranche allerede forud var så stor, at den
fuldt ud lagde beslag på en chefs arbeidskraft, - dels at
hver branche krævede et omfattende, stadigt specialstudium
- og at de interesser, det her gjaldt at beskytte, var for
vigtige til at udsættes for en mindre tilfredsstillende
varetagen. Og disse grunde har naturligvis, under den senere
udvikling på kommunikationsvæsenets område, nu vundet en
betydelig større vægt.
Da kommissionen antager - og deri er bestyrket ved
det kongelige departements skrivelse af 5te mai 1890 - i
sin nærværende betænkning ikke at have at indlade sig på
spørgsmålet om en organisation af veivæsenet, og at altså
spørgsmålet om en forening af kanal- og veivæsen skal
besvares uafhængigt af en sådan organisation, er kommissionens
samtlige medlemmer enige om for nærværende at fraråde en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
