Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD
26de februar 1891
Der meddeltes oplysninger angående den måde, hvorpå midler
tilveiebringes til de af byerne i Sverige udførte store
havneanlæg, nemlig ved særdeles betydelige afgifter af sågodtsom
alle varer, der ind- eller udføres, foruden almindelige
kaiafgifter af selve skibene, beregnet efter tonnagen.
De svenske havnestæder har derfor langt betydeligere
indtægter end de norske og de tilveiebringes ved indirekte
beskatning ligesom tolden, så udgifterne ved havnenes
bygning og vedligeholdelse bæres af såvel by- som
landdistrikterne i forhold til forbruget og exporten. Dette samme
forhold finder også sted på Bornholm.
I den derpå følgende diskussion deltog foruden
foredragsholderen d’hrr, ingeniør M. Leegaard, veidirektør Krag,
ingeniør Lysgaard og kaptein O. W. Lund. Diskussionen
dreiede sig væsentligst om pælemark og dens indflydelse på
trækonstruktioner.
Tekniske nyheder.
n. Tyngdepunkt. Som en letvindt tilnærmelsesformel
for tyngdepunktets beliggenhed i T-jern eller ligebenede
vinkeljern angiver «Engmeering» følgende. Er B -
vinkelbenets længde og t = den midlere godstykkelse, så er
tyngdepunktets afstand fra ydersiden af vinkelbenene eller flangen:
«= r (* +10-
n. Fiskeavl i kloakvand. Som bekjendt, føres
Berlins kloakvand ud på store marker, som vandes og gjødes,
dermed og bruges til havedyrkning. Vandet flyder derpå bort
igjen gjennem drænsrør. Der er nu i flere år bleven anstillet
forsøg med fiskeopdræt i fem fiskedamme, som udelukkende
får sit vand fra drænsrørene i de med kloakvandet
oversvømmede marker, og det viser sig, at foreller og karper voxer
godt og beholder sin velsmag i vandet. De lavere planter,
som alger o. L, der gror i dammene, danner næring for de
lavere dyr, som derpå tjener fiskene til føde.
n* Allarmsignal for damvogtere. I Frankrig har hr.
Mocquery angivet et selvvirkende apparat, som itide varsler
damvogteren om en flom, der er i anmarsch. Apparatet
består af en flottør, der befinder sig et steds i elven ovenfor
dammen og som ved en bestemt høi vandstand slutter en
elektrisk strøm, der så sætter en allarmklokke igang hos
damvogteren.
Personalia.
Brokonstruktør ved statsbanernes anlæg. Til den
ledig averterede post havde der ved ansøgningstidens udløb
meldt sig d’hrr, civilingeniører Joh. Blehr, forstander for
statsbanernes statistiske kontor E. O. Johann e s en, A.
Meyer (Kr.a ingeniørvæsen), J. Gr. Stenberg (statens
veivæsen), L. S. Zachariasen (London).
Statsbanernes centralstyrelse har d. 24de ds. indstillet
til at erholde posten hr. E. O. Johannesen, dog under
dissens af jernbanedirektøren og grosserer Lunde. Posten,
der besættes af arbeidsdepartementet, kan vistnok ventes at
ville blive besat med det første.
Posten var averteret med en løn af kr. 4000. Den
indehavdes tidligere af afdøde ingeniør Petterson, hos hvem
Zachariassen, der nu er chef for et
jernbanekonstruktions-kontor i London, var assistent.
Bog- og bladnyt.
Landsberg, Prof. Th., die Glas- und Wellblechdeckung
der eisernen Dåcher. Mit 284 Abbildnngen ira Text.
1887. M. 8-
Rauseher, F., der Bau steinerner Wendeltreppen,
erlau-tert an Beispielen aus der deutschen Gothik und Renaissance.
Gross Pol. 45 Tafeln mit Text und eingdr. Fig. 1889.
Kart. M. 90,-
Jessen, W., Kgl. Feldmesser, und Schmidt, O., Architekt,
das Feldmessen und Nivelliren, als Handbuch fiir Feldmesser
und Forst-Eleven, insbesondere flir Bauhandwerker und als
Lehrbuch fiir Baugewerkschulen. Mit 64 Textfig. u. l Tafel.
1879. M. 2,-
Kreuter, Fr., Ing., das neue Tacheometer a. d.
Reichen-bach’schen matematisch-mechanischem Institute von T. Ertel
& Sohn in Munchen. 2. umgearbeitete Auflage mit 24 Abb.
1888. M. 2,-
Gerstenbergk, v., der Holz-Berechner. (S. S. 39.) 5.
Auflage. 1890. gebd. M. 3,75.
Meyer, Ing., Gewichtstabellen. Fiir Gusseisen auf grauem,
Schmiedeeisen auf blauem, Metal auf gelbem Papier. Aus
der Praxis - fiir die Praxis. Zur schnellen und sicheren
Gewichtsberechnung aller Konstruktionen, wie sie im
Maschi-nenbau, Hochbau, Schiffbau u. s. w. taglich vorkommen. gebd.
in Gal. 1886. M. 3,-
Scharowsky und Seifert, Tabellen zur Gewichtsberechnung.
(S. S. 43.) 2. Auflage. 1888. kart. M. 3,-
Stoltenberg, W., Hilfstabellen fiir Architekten, Ingenieure
etc. zum Gebrauch beim Projektiren und Revidiren von
Hoch-bau-Konstruktioneu. 4 Tabellen mit 2 Seiten Text. 1890.
M. -,60.
Diesener, die Festigkeitslehre und die Stakit im
Hochbau. 1887. geh. M. 6,80, gebd. M. 7,80.
(Uincher, E., Grundriss der Festigkeitslehre. Zum
Gebrauch an Baugewerkschulen etc. Mit 91 Fig. 1890. geh.
M. 2,80, kart. M. 3,-
Rettelse.
I hr. Ottesens artikler «om hoteller* er der indløbet
følgende trykfeil:
Side 21, 1ste spalte, 5te linie fra oven står:
Luzerner-hof lige; skal være: Luzernhof ligger og 14de linie fra neden
står: Briinnen; skal være: Brunnen.
2den spalte, 21de linie fra oven står: Rigikiilm; skal
være: Rigikulm.
Side 25, 12te linie fra neden står: 72-75 m.; skal være:
72-75 cm, og 8de linie fra neden står: gjæsteværelsernes;
skal være: gjæsternes.
På planchen skal Thunerhof have III etg. og Sammes
veranda i I etg. have no. 25.
I Beaurivages kjælderetage skal der være åbning mellem
rummene 13, 15 og 16.
Side 29 bliver altså i tegneforklaringen II etg. at
forandre til III etg.
Side 30, 2den spalte, skal dessertrummet have no. 16, "
Kristiania. Det Bteenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
