Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
TEKNISK UGEBLAD
12te marts 189!
anser en sådan indskrænkning påkrævet, når undervisningen
i disse klasser, der følge lige efter middelskolen, skal blive
effektiv. Nogen indvending mod bestemmelsen vides aldrig
tidligere at have været reist. Den af majoriteten antydede
formentlig mindre hensigtsmæssige ordning vilde ikke kunne
medføre den påståede besparelse, da examination, øvelser og
tegning optager mere tid end foredrag, der navnlig, når
expe-rimenter og forevisning skal foregå, heller ikke bør holdes
for overfyldte auditorier. Af skolens elever er omtrent
halvparten udenbys, og når der ved en tillægsbevilgning af 20
pct. apnåes, at der i hvert årskuld føres frem 45 elever
istedetfor 25-30, synes dette at være vei anvendte penge.
Negtelse af denne bevilgning findes at stride mod de principer,
der ellers befølges ved bidrag til kommunale institutioner
af lignende art, og står særlig i strid med, hvad der ifjor
blev besluttet med hensyn til de tekniske skoler.
Sagen behandledes i Storthinget igår og vi
hidsætter (efter Morgenbladet) et referat af
forhandlingerne.
Den næste sag var indstilling fra budgetkomiteen om
bevilgning til den tekniske skole i Trondhjem
(kr. 28000), Kristiania (kr. 20000) og Bergen
(kr. 15000).
Anker optog paa minoritetens vegne den kongelige
proposition om bevilgning af kr. 24 000 til Kristiania tekniske
skole, særlig under henvisning til, at dersom denne
bevilgning ikke blev givet, vilde skolen nødsages til at afvise et
større antal elever.
Statsråd Nysom troede, det var almindeligt erkjendt,
at vor tekniske undervisning var ordnet på en mindre
tilfredsstillende måde; men den prisværdige dygtighed og iver,
hvormed de tekniske skoler havde søgt at udfylde savnet af
en høiskole, fortjente anerkjendelse, og han vilde derfor
beklage, om man lagde hindringer i veien for disse skolers
bedst mulige udvikling. Taleren vilde støtte det fremkomne
forslag, idet han vilde anse det særdeles beklageligt, om en
bevilgningsnægtelse her skulde føre til en afvisning af en hel
del elever.
Der udspandt sig om dette spørgsmål en længere debat,
der væsentlig dreiede sig om efternævnte punkter.
Med hensyn til afvisning af elever som følge af
udeblivende bevilgning her, bemærkede By g h (komiteens
ordfører), at nogen sådan ikke derved nødvendiggjordes, idet
et større antal elever kunde optages ved en hensigtsmæssigere
ordning af undervisningsmethoden, saaledes at undervisningen
blev drevet foredragsmæssig med examinatorier. Tal.
henviste i så henseende til skolerne i Gøteborg og Trondhjem.
Hals fremholdt herimod i tilslutning til Anker og
Nysom, at en nægtelse af den heromhandlede bevilgning
gjennem en deraf følgende tilbagevisning af kvalificerede
elever, utvivlsomt vilde lægge industrien hindringer i veien,
og han vilde derfor som de industridrivendes repræsentant
på det varmeste anbefale minoritetens forslag. j
Hr. Ryghs anskuelse med hensyn til Undervis- j
ningsmethoden bekjæmpedes af flere talere.
Schweigaard, der ihvertfald fandt det uheldigt at
ville fremtvinge en anden undervisningsmethode ved
Kristiania tekniske skole ved at gå til anvendelse af
sultefodring, hævdede, at det stred mod al pædagogisk erfaring at
anvende foredragsmæssig undervisning overfor ganske unge
gutter som de, hvorom her var tale, og exemplet fra
Trondhjems skole tjente ikke til ubetinget anbefaling for det af
hr. Rygh anbefalede system; thi om tal. ikke erindrede feil,
så blev for et par år siden af 40 elever i 1ste klasse ved
nævnte skole kun opflyttet 16.
Ullmann fremholdt, at et elevantal af 25 ansåes i
almindelighed som det høieste, der hensigtsmæssig kunde
undervises i en klasse, og han fandt, at flertallets betragtninger
overfor den store sag, det her gjaldt, var noget for smaa.
Til Schweigårds argumentation mod den af Rygh anbefalede
methode sluttede sig Hertzberg, Reimers og statsråd
Berner, der særlig betonede, at de første klasser i den
tekniske Skole væsentlig var at betragte som
forberedelsesklasser, og der krævedes da en vis varsomhed ved
Undervisningens ordning.
Rygh replicerede og fastholdt sin opfatning, at et
større elevantal kunde undervises i en teknisk skoles klasser
på grund af fagenes art, end muligt ved almindelig
skoleundervisning. En gjennemførelse af den tekniske
undervisnings ordning som rent skolemæssig vilde kræve betydelige
udgifter, som kunde anvendes i bedre tekniske formåls
tjeneste. Hvad angik det af Hr. Schweigård anførte tilfælde
fra Trondhjems tekniske skole, da troede taleren neppe, at
angivne tal vare korrekte; men det nævnte tilfælde stod
formentlig i sammenhæng med, at skolens første klasse for et
par år siden havde et mindre godt kuld elever.
Under sit første foredrag hentydede hr. Rygh til, at
der ikke burde bevilges mere til Kristiania tekniske skole,
sålænge skolens direktør ikke ofrede sig helt for
sin gjerning, og taleren forklarede senere, at han herved
sigtede til, at direktøren som teknisk medlem af
patentkom-mission oppebar et større honorar. Disse udtalelser
fremkaldte en protest fra Schweigård, der betegnede det som
en uberettiget insinuation mod skolens direktør, med hvem
Kristiania kommunebestyrelse var særdeles vel tilfreds, at
antyde, at han ikke fyldestgjorde sine forpligtelser overfor
skolen. I samme retning udtalte Reimers sig, idet han
tilføiede, at direktøreus befatning med patentkommissionen
netop var en fordel, idet den gav direktøren rig anledning til
at følge med i alle fremskridt på det tekniske område.
Forøvrigt vilde taleren bemærke, at det havde undret ham dette,
at modstanden mod den kongelige proposition var reist just
fra det hold, hvorfra den var kommet, efterat Trondhjems
skole ifjor havde fået bevilget, hvad den forlangte.
Rinde fastholdt flertallets indstilling. Den strid, som
her førtes, betragtede han som efterdønninger af striden
om den tekniske undervisning forrige år. Taleren
troede, at en bevilgning til udvidelse af skolen i Kristiania
vilde give denne et præg, når spørgsmålet om den tekniske
høiskole atter forelå. Statsråd Berner troede med hr. Rinde,
at årsagen til denne strid var at føre tilbage til forrige år;
men hvad der ved den endelige afgjørelse af spørgsmålet
om den tekniske høiskoles plads vilde blive det afgjørende,
det var, til hvilket standpunkt de konkurrerende skoler til
den tid havde udviklet sig.
P. Nilsen (H.) udtalte sig i lignende retning med
tilføielse af, at han nu stemte for propositionen, fuldt
forberedt på lignende krav for Trondhjem næste år.
Efter en Replik af Rygh og efterat Koht havde
erklæret, at han sluttede sig til minoritetens forslag, optoges
sagen til votering.
Ved alternativ votering mellem komiteens indstilling
om bevilgning af kr. 20000 til Kristiania tekniske skole og
minoritetens forslag, Kr. 24000, bifaldtes det
sidstnævnte med 65 mod 43 stemmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
