Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 14.
TEKNISK UGEBLAD.
61
den første jernbanevogn med fuldt færdigt, sorteret
og pakket papir til England.
Det er ikke mange år siden, man regnede, at
man behøvede 4 å 6 måneder fra en papirmaskine
sattes igang til man kunde sige, man leverede
regulært salgbart papir, og her havde man fem dage
efter igangsættelsen den kalkulerede
nettoproduktion. Dette viser, at vi er kommet et langt stykke
frem i dygtighed. Har papirfabrikationen hos os
indtil de senere år været mindre godt anskreven,
så turde måske lederne, kald dem ingeniører,
disponenter, papirmestere eller hvad De vil, have havt sin
andel deri. Maskinerne er vistnok forbedrede i de
senere år, men når man ser de nyeste engelske
maskiner, så ligger forbedringerne i ethvert fald ikke
i dagen og dog ved vi, at såvel på Drammenselvens
papirfabriker som på Bentsebrug hos d’hrr. H. &
C. Bache-Wiig, hvor man nylig har sat igang
engelske papirmaskiner, også der i kort tid leverede
et fuldt tilfredsstillende produkt.
Det vil være at håbe, og vi må være
berettigede til at tro vort håb går i opfyldelse, at papir-
fabrikationen nu hos os må have slået gode og sunde
rødder. Man kan vanskeligt tænke sig en for Norge
mere passende industri end træmasse og
papirfabrikation og det ser da også ud til, at den sidste tager
lidt fart. Union Go. i Skien bygger papirfabrik
med plads for 8 maskiner, hvoraf 4 foreløbig er
bestilte hos samme fabrikant som leverede
Eands-fjords; brugseier O. Røsholm, Hønefos, har bestilt
en maskine sammesteds, Ranheim cellulosefabrik
ved Trondhjem har en maskine fra Bertrams under
montering og endelig holder Embretfos træsliberi
ved Åmot på at indbyde til forøgelse af
aktiekapitalen for bygning af papirfabrik. Nogen for Norge
ødelæggende konkurrance behøver man ikke at
frygte, da vi, sålænge vi holder os til fabrikationen
af papir udelukkende af træmasse, har alt råstof
selv, det råstof som vore største konkurrenter,
Engelskmændene, importerer fra os med 50 pct.
vand. Det er disse, som må ligge under i
konkurrancen, når vi blot sørger for at opøve dygtige
arbeidere og ingeniører, og vi kan neppe have
vanskeligere for det end nogen anden nation.
Til
Det kgl. departement for de offentlige
arbeider.
Man tillader sig herved at forespørge, om der
fra departementets side er eller vil blive foretaget
noget afgjørende skridt i anledning af det under
14de september 1886 af styrelsen for statsbanerne
og direktørerne for de øvrige under departementet
sorterende tekniske administrationer afgivne udkast
til lønningsregulativ for de i disse administrationer
ansatte ingeniører.
Den kemiske virkning af et bestemt lys afhænger også
af det stof, hvorpå det virker. Medens bromsølvet, hvoraf
de almindelige plader i det væsentlige består, påvirkes
stærkest af de indigofarvede stråler, kan det ved at blandes med
visse farvestoffe gjøres mere modtageligt for de grønne, gule
og røde. Herved fremkommer de farveømfindtlige - iso- eller
orthokromatiske - plader.
Af det foregående vil det indses, hvor lidet nyttige de
såkaldte fotometere - lysstyrkemålere - i almindelighed er
for fotografen. De angiver kun det indtryk, lyset gjør på
vort øie, men ikke dets kemiske virkning på pladen. Ved
orthokromatiske plader kan de bedst benyttes.
Til at måle den kemiske virkning af. lyset på pladen kan
man benytte de såkaldte actinometere; men heller ikke disse
har stor betydning for den praktiske fotograf, da de både er
for omstændelige og afhængige af forhold, der samtidig
måtte måles.
Lysstyrken.
Vi vil herunder forstå lysets kemiske virkning på pladen.
Den er afhængig af:
1. Solens høide over horisonten, altså for samme
breddegrad af
a. årstiden.
b. tiden på dagen.
2. Luftens tilstand.
Høiden over havet ser vi nu bort fra.
Man anser om sommeren lysstyrken af de direkte
solstråler for at være fire gange så stor som af strålerne fra
en blå, klar himmel, hvorpå solen skinner.
Om vinteren er solstrålerne blot dobbelt så stærke som
den klare himmels.
Grå himmel har sex til ti gange mindre lysstyrke end
klar himmel.
Om morgenen og aftenen er ikke lysstyrken det halve af
midt på dagen. Ved solopgang og solnedgang blir den endnu
betydeligt svagere.
Ved vinterjevndøgn er lysstyrken omtrent en fjerdede
af den ved sommerjevndøgn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
