Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
9de april 1891
elvene der nord. Hvad en privatbane for udenlandske penge
fra kysten til Dunderlandsdalens malmfelter angik, så kunde
en sådan bane bygges efter bergværksloven, altså uden
koncession, og netop heri lå faren. Den kunde aldrig indløses.
Overretssagfører Johs. Bruun talte for kapt. Lunds
linie, som han troede frembød så mange fordele, at man burde
koncentrere interessen om den. Det vilde visselig være en
stor velsignelse, om man kunde udnytte herlighederne i
Nordland - for at man kunde gjøre det, krævedes den hurtigst
mulige fart. Taleren troede, at svenskerne mere end gjerne
vilde transportere for os.
Lund vilde til Peters sige, at Skiensbanens lokomotiver
trænger tyngere skinner end de Trondhjemsbanen nu har.
Jernbanen Kougsvinger-Bergslagsbanen eller
Flisen-Mål-ungen- Fryxende vilde de angjældende svenske distrikter
gjerne have, om end Gøteborg naturligvis satte sig imod.
Hvis Nordlandsbanen var en så lønnende afære, hvorfor skulde
da netop staten bygge den ? Kunde ikke Nordlands amt selv ?
Et udenlandsk bolag kunde ikke bygge nogen jernbane efter
bergværksloven uden først at få norsk statsborgerret - og
den behøvede man da kun at give på betingelse af statens
indløsningsret. Han kunde ikke være enig i, at terrænet for
Nordlandsbanen var så gunstig for hurtig kjørsel. Man havde
her ingen så pen overgang som den på Trondhjemsbanen ved
Røros.
Statsråd Arctauder frygtede for, at foredragsholderen
ikke altid havde holdt sig på den nøgterne vei, som må til,
om sagen skal fremmes. Den store forøgelse af Lofotfiskets
værdi, som foredragsholderen havde ment skulde vindes ved
Nordlandsbanen, anså taleren for en stor overdrivelse. Han
troede ikke, man kunde drive det høiere op end til 20 mill.
eller det tredobbelte af nu. Tyskland konsumerer kun ringe
fisk. England er ubetinget det bedste fiskemarked i verden
- men det har store fiskerier, som ligger det nærmere
end Lofoten - nemlig Shetlandsfisket, men der virker man
dog størstedelen til« klipfisk, hvad han anså som et bevis på,
at det ikke så let lod sig gjøre at omsætte al lofotfisken som
fersk fisk. En stor del kan vistnok afsættes som sådan -
men den vilde dog ikke på den hurtigste bane kunne komme
frem som prima vare og opnå dens pris. Han vilde advare
mod al overdrivelse, som han troede mere vilde skade end
fremme Nordlandsbanen, som han forøvrigt varmt
interesserede sig for.
Veidirektør Krag troede, at Nordland var et
fremtids-land, om hvem man havde lov at nære de største
forventninger, men han havde dog sine tvivl om den store
ferskfisktransport på en Nordlandsbane.
Dr. Stolz troede, at man måtte forhøie overslaget
adskilligt, om man vilde have en hurtigtogsbane.
Bergværksloven kan ikke give monopol på nogen banebygning - man
kan så godt bygge ny bane ved siden af. Lofotfisket fandt
væsentligt sted kun l måned, og det var meget ujevnt. En
regulering af transportmasserne ved at lade fisken fryse oppe
ved Svartisen, troede han ikke på. Frossen fisk er en
simpel vare, især frossen torsk. Han troede det bedst, om staten
først vilde ofre en del af de 10 mill. på anstalter for fiskens
konservering m. m. langs vore kyster. Så kunde man
bagefter bygge banen.
O. T. Olsen mente at en ret frysning af fisk, således
at den ikke kom til at tø igjen, kunde frembringe en god
smagelig vare - ialfald ligeså smagelig som al denne
kloaktorsken her i Kristiania, folk er så krye af. Til statsråd
Arctander vilde han sige, at hans tal var officielle og
ædruelige. 20 mill. var også det han havde sagt kunde vindes.
Han var aldeles sikker på, at det let lod sig gjøre, at
op-arbeide et stort fiskemarked i Tyskland.
Arctander anså også de 20 mill. for at være en
overdrivelse, end sige de mere end hundrede mill., som nu årlig
skal gå tabt - efter foredragsholderens sigende.
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- og arkitektforeningen. Fredag den 4de april
månedsforsamling. Formand : afdelingschef R, o s h au w.
Tilstede 35 medlemmer.
Hr. arkitekt Lange gjennemgik et nylig udfærdiget
konkurrance-program for en permanent udstillingsbygning i
Bergen og påviste flere bestemmelser i programmet/som han
fandt meget uheldige. Der blev enstemmig vedtaget en
hen-stillen til arkitéktgruppen om snarest muligt at afgive
indstilling om sagen til foreningen.
Efter forslag af hr. ingeniør J. Vogt blev vedtaget, at
skrivelse om den i møde den 6te februar fattede resolution
angående brandtaxterne også skulde sendes til
indredeparte-mentet. Sådan skrivelse er tidligere oversent til Kristiania
magistrat.
Hr. ingeniør H. Falsen holdt derefter foredrag om lyn
og lynafledere. Efter foredraget diskussion.
Den polytekniske forening. Møde den 6te ds. tilstede
57 medlemmer og 2 gjæster. Formand: direktør K. Bryn.
Hr. ingeniør Kolbens t vedt holdt foredrag om elektrisk
kraftoverføring. Derefter diskussion.
Personalia.
Forandringer inden statens veivæsen. Arbeidsbestyrer,
ingeniørkap tein Gr. M. A. Heyerdahl er på grund af
militær forflytning fratrådt sin tjeneste i veivæsenet. Til
arbeidsbestyrer i Stavanger efter Heyerdahl er forfremmet ingeniør
J. L. A. Bassøe, der har været assistent i veivæsenet
? siden 1881*
Til arbeidsbestyrer er endvidere forfremmet ingeniør
J. Gr. Stenberg, der har været assistent siden 1877.
Brevkasse.
Stenbrndseiere, der leverer marmor, sort og grøn
serpentin, røde stenarter o. L, der egner sig til mosaikbygnings-
artikler, terrazzo-gulve o. i. anmodes om at give dette blads
redaktion meddelelse derom.
Triplemaskine fra Akers mek. værksted.
Vi giver idag de korrekte tegninger af diagramerne fra
dampskibet «Veritas»’ maskine på prøveturen d. 18de marts
1891. Damptryk 160 W pr. n", vakum 261/*", omdreininger 104
Middeltr. Hestekr.
73,7 % 113,6
27,24 <% 116,7
10,62
116,4
I. H. K. 346,7
Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
