Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 18.
TEKNISK UGEBLAD.
77
nuværende bestyrer, ingeniør S. H. Strøm afgivne
foreløbige overslag over «rest arbeiderne» skal disse
ved de forskjellige arbeidssteder beløbe sig til:
1. Ulefos........Kr. 56000
2. Hølene........« 82000
3. Vrangfos...... . « 156 000
4. Grotevje........ « 41000
5. Kjeldal........ « 66000
6. Hogga........« 38 000
Rest at udbetale af de til
grundafståelser oprindelig beregnede
kr. 72 000....... « 29 000
Tils. kr. 468000
Til kanalanlægget er tidligere
bevilget og anvendt*) .... « 2248100
Sum kr. 2716100
Eedskabsbeholdningens værdi, der
opgives antagelig at ville
udgjøre høist kr. 100 000 og mindst
kr. 50000 er i overslaget
ansat til .........« 68 000
Anlæggets samlede kostende skulde
derefter blive.......Kr. 2 648 100
og den sidste overskridelse altså udgjør forskjellen
mellem dette beløb og det hidtil bevilgede kr.
2 248 100 eller som opgivet kr. 400 000.
Dette kan imidlertid, efter hvad
kanaldirek-tøren i ovenindtagne skrivelse af 7de april 1891
har forklaret, ikke betragtes som nogen endelig
opgave over kanalanlæggets endelige kostende, idet
det endelige overslag først om 2 å 3 uger vil kunne
forelægges departementet. Idet man derfor må
forbeholde sig i en senere underdanigst indstilling at
komme tilbage til dette punkt samt at afgive
nærmere forslag angående den fornødne yderligere
bevilgning til fuldførelse af anlægget, fiuder man ved
nærværende leilighed at måtte indskrænke sig til
andrage om, at der overensstemmende med
kanal-direktørons forslag for Storthinget må blive fremsat
kongelig proposition om, at der af statskassens mid-
*) Desuden er som forskud på redskabsbeholdningen anvist
et beløb af kr. 98 000.
ler i budgetterminen 1890-91 tillades udredet til
videre fremme af kanalanlægget yderligere beløb
af indtil kr. 250000*).
I kanalvæsenets budgetforslag for indeværende
termin (side 25, jfr. 28) er det af kanaldirektøreii
fremholdt, at det må kunne påregnes, at den
vandkraft, som skabes ved kanal anlægget, vil kunne
udbringes til et større beløb, der vil komme til
afdrag i kanalanlæggets endelige kostende.
Departementet skal i denne anledning ved nærværende
leilighed bringe i erindring, at der foreligger et
andragende fra amtmanden i Bratsberg på
amtsfor-mandskabets vegne bl. a. gående ud på, at
udbrin-gendet af de vandfald, som ved kanalanlægget
dannes, i tilfælde tillægges kanalens reservefond, og
at der for amtets såvelsom de subsidiære garantisters
eventuelle udlæg for det af Aamdals værk tegnede
bidrag til kanalanlægget gives adgang til at søge
dækkelse af nævnte fond, kfr. sth. forh. 1887, bind
l b, sth. prp. no. l hovedp. VII, kap. 6, side 4,
bil. side 38-40.
Departementet har også i sin tid ligeoverfor
amtet udtalt, at man antog at ville kunne anbefale
en saadan ordning.
På grund af de senere indtrådte betydelige
overskridelser i overslagssummen, hvilke
overskridelser departementet må antage i sin helhed vil
blive at udrede af det offentlige, hvorefter altså
dettes bidrag til kanalanlægget vil komme til at
udgjøre over 2 millioner kroner mod oprindelig
forudsat l million, må departementet imidlertid anse
det rimeligt, at forsåvidt der ved salg af de nævnte
vandfald kan ventes en større indtægt, bør denne
påregnes anvendt til dækkelse af de påløbne
overskridelser.
Idet departementet for tiden ikke nærmere kan
udtale sig angående dette spørgsmål eller kan
angive værdien og betydningen af disse vandfald,
skulde man dog antage, at de beløb, som på denne
måde i tilfælde vil kunne påregnes at komme til
indtægt for kanalanlægget i ganske væsentlig grad
vil reducere overskridelsernes størrelse».
*) Er nu bevilget.
Eed.
Personalia.
Professor Gunstensen. Fra 1ste september 1891 er
nuværende professor ved Rigas polyteknikum, hr. Gunstensen,
ansat som overlærer i vei-, vand-, jernbane- og
brolægnings-lære ved Trondhjems tekniske skole.
Gunstensen er født i Flekkefjord og er nu henved 38 år
gammel. Han gjennemgik først det Chalmer’ske institut i
Gøteborg, hvor han i sit sidste studieår var stipendiat i
matematik. Senere arbeidede han i flere år i Norkopings
stadsingeniørvæsen.
Gunstensens interesser for den videnskabelige retning af
ingeniørfaget drev ham imidlertid til foreløbig at forlade den
praktiske virksomhed, idet han i Zurich gik ind som
studerende ved det schweizerske polyteknikum. Efter her at have
gjennemgået et fuldstændigt kursus tog han diplomexamen
med udmærkelse, efter en af hans læreres udtalelse endog
med enestående resultater. For at erhverve sig nogen
praktisk erfaring i brobygningsfaget tog han et års tid arbeide
ved en brofabrik i nærheden af Coln, men kaldtes så tilbage
til Zurich for at indtræde ved polyteknikum sammesteds som
hjælpelærer og privatdocent.
Da han gjerne vilde vende tilbage til Norge, fik han
midlertidig ansættelse i statens veivæsen, og antoges derefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>