Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 20.
TEKNISK UGEBLAD.
85
strækninger tænkes banen lagt ind på den gamle hovedvei,
dog noget høiere end denne, ligesom veien her vil blive
udvidet, så den egentlige veibane får en bredde af 3,75 m.
(kfr. veilovens § 18 og lov af 12te oktober 1857 § 4).
Bruttoindtægterne ved banens drift er beregnede til kr. 29200
årlig og udgifterne til 21 000 (eller kr. 500 pr. km.). Ved
beregningen er der gået ud fra de samme principer, som ved de i
kommunikationskomitéens indstilling indtagne
trafikberegnin-ger, idet der dog ved ansættelsen såvel af indtægter som udgifter
er taget hensyn til banens drift som tertiærbane. I en den
ovennævnte fremstilling vedheftet skrivelse af 20de mai 1889
fra 1889 fra kontorchef Fenger-Krog udtaler denne, at det
beregnede nettoeverrkud bør forhøies med ca. kr. 5 000 i
anledning af, at trælasttrafiken kan påregnes at ville blive
betydelig større end ved ovenomhandlede beregning forudsat.
Men de således fremkomne nettooverskud skulde
anlægskapitalen kr. 462000 kunne forrentes med ca. 2,9 pct.
Med den nævnte skrivelse medfulgte tillige en forestilling
fra komitéen for jernbaneanlægget Lillesand-Flaksvand til
de interesserede kommunebestyrelser af 29de oktober 1889,
af hvilken man tillader sig at hidsætte følgende:
«Under den store interesse og berettigede anerkjendelse,
som kommunikationsvæsenets udvikling i vort land overalt
har vakt, har det ikke været en liden skuffelse for syd- og
vestlandet, at Vestlandsbanen, der i jernbaneplanen for landet
af 1875 af hovedlinjer stod i 1ste række, senere er trådt
ganske i baggrunden og er tilsidesat for andre linjer.
Uafgjort strid om kyst^ eller indlandslinje var den nærmeste
årsag til, at hele linjen foreløbig skrinlagdes. Denne strid
havde imidlertid åbnet manges øine for, at hverken en
kysteller indlandslinje vilde komme til fuld nytte for de
pågjæl-dende distrikter, hvis ikke sidelinjer tillagdes den store
gjennemgangslinje, eller med andre ord, hvis ikke de lange
dalfører på den ene side og kystbyerne på den anden side
sattes i forbindelse med banen. Da nu dennes bygning
ud-skjødes, vedblev disse bilinjer, oprindelig tænkte som
sidelinjer til gjennemgangslinjen, men nu nærmest som
forbindelseslinjer mellem oplandene og kysten, at beskjæftige tanken,
indtil efterhånden det spørgsmål reiste sig, om ikke disse
forbindelseslinjer for selve distriktet var vigtigere end
gjennemgangslinjen selv og burde bygges uafhængig af denne.
Jernbanesagen indtrådte hermed i et nyt stadium; den
blev en lokalsag, som kun vil kunne fremmes efter initiativ
fra vedkommende interesserede distrikter, og som vil nyde
fremgang eller falde med den større eller mindre evne og
vilje inden disse distrikter til at yde de fornødne
penge-bevilgninger.
Specielt havde man fæstet sig ved de store fordele, der
vilde være forbundet med en lokalbane mellem Lillesand og
det af naturen så rigt udstyrede Topdalsvasdrag. * Store og
rige trakter vilde herved komme i en letvindt forbindelse med
kysten og tid og penge spares. Stemningen for dette anlæg
fik efterhånden et udslag derigjennem, at der efter forslag
fra amtmanden i Nedenæs blev nedsat en komité til at
udføre de foreløbige arbeider og skaffe de fornødne oplysninger
for et overslag og trafikberegning vedkommende denne bane.
Til medlemmer af denne komité valgtes repræsentanter fra
samtlige interesserede distrikter - undtagen Vegusdal -
nemlig for Lillesand, Vestre Moland, Birkenes, Heirefos,
Mykland og Omlid. Komitéen har arbeidet for en tertiær
jernbane, da en sådan antages fuldt at kunne fyldestgjøre
behovet, vilde blive betydeligere billigere og har vist sig
heldig i udlandet under lignende forholde. Man fandt det første,
af det offentlige udarbeidede forslag for udgifterne ved
anlægget for kostbart. Ved en beredvillig bevilgning fra
Lillesands samlag for brændevinshandel sattes man imidlertid
istand til at erholde et nyt overslag, udarbeidet af en speciel
fagmand, hr. kontorchef Fenger-Krog, der med offentlig stipen-
dium i udlandet har studeret netop denne slags jernbaner.
Det af ham med assistance af kontorchef Johannesen
udarbeidede overslag med trafikberegning foreligger nu og følger
hoslagt. Efter samme vil den fuldt færdige bane komme til
at koste kr. 462000. Heraf har komitéen tænkt sig kr.
200 000 tilveiebragt af stat og amt og kr. 262 000 foruden fri
grund af de interesserede kommuner som aktieeiere, idet
banen bliver at anlægge og drive af disse. Bidragene fra ståt
og amt foreslåes principalt søgt bevilget som fast bidrag en
gang for alle og subsidiært som et uopsigeligt lån, i hvilket
sidste tilfælde overskuddet af driften fordeles således, at
kommuneaktierne forlods får 3 pct., og hvad derefter måtte
blive tilovers fordeles pro rata over aktiekapital, stats- og
amtsbidrag.
Efter trafikberegningen vil af anlægskapitalen kunne
svares noget over 3 pct. udbytte årlig; dersom man af stat
og amt opnår de ønskede bidrag en gang for alle, er der
selvfølgelig desto større udsigt til større udbytte for
kommunerne.
Det er imidlertid en selvfølge, at statsstyreisen intet vil
gjøre for sagen, hvis der ikke fra kommunernes side vises
redebon offervillighed og derigjennem alvorlig interesse for
samme. Erholder man bevilgningerne fra kommunerne, har
man grund til at antage, at sagen ikke skal strande på
mangel på imødekommenhed fra statsstyreisens side.
Betydningen af kommunikationsvæsenets udvikling og*
fremgang i sin almindelighed er i vor tid så vel forstået og
anerkjendt, at en påvisning deraf her vil være overflødig;
det er i så henseende tilstrækkeligt at henpege på de
høi-lydte fordringer fra nærsagt alle kanter af landet om veie ogv
jernbaner og, hvor de har fået sådanne, om udvidelse af de
allerede byggede. Forøget liv og driftighed i alle forhold
holder samtidig med de forbedrede kommunikationer sit
indtog, og med det forøgede liv på det materielld område er
større oplysning og nye høiere interesser i følge.
Kommunerne er forberedt på, at statsstyreisen ved
meddelelse af koncession muligens forbeholder sig ret til i en
nærmere eller fjernere fremtid at indløse anlægget samt
indflydelse ved udfærdigelse af bestemmelser vedkommende
banens anlæg og drift.
Denne tanke i forbindelse med den uberegnelige ophjælp,
et jernbaneanlæg som omhandlede vilde blive for de
pågjæl-dende ganske betydelige distrikter, synes at tale så stærkt
for anlæggets berettigelse og statsstyreisens bistand, at man
i komitéens fordelingsplan har troet at turde opføre et
stats-bidrag af kr. 160 000, idet kommunernes ydeevne ved
fordelingen forøvrigt er udnyttet til det yderste.
Ved foreløbig at andrage om denne sum tør man dog
ikke derved af skjære sig adgang til senere at forhøie
andraget for det tilfælde, at distrikterne ikke skulde kunne magte
hele de foreslåede bidrag.
Yderligere motivering finder man ufornøden, idet man
ikke nærer tvivl om, at autoriteterne har fuld forståelse af
sagens og principets store betydning*.
Jernbanestyrelsen har efter departementets
anmodning afgivet en erklæring angående det herornhandlede
jernbaneanlæg i en skrivelse af 20de januar 1890, som man
ligeledes tillader sig at hidsætte:
«I et land som vort med dets eiendommelige natur- og
befolkningsforholde samt ringe økonomiske kræfter synes det
rimeligt, at såkaldte tertiære baneanlæg under visse forholde
vil kunne gjøre adskillig nytte for distrikter, der ikke kan
antages at ville blive i nærmere fremtid berørt af det
egentlige jernbanenet, til ophjælp af deres industri og lettelse i
udnyttelse af deres naturlige hjælpekilder. Den erfaring, man
i så henseende har fra andre lande, turde under visse
omstændigheder kunne nyttiggjøres også hos os.
Man antager, at den her omhandlede linje Lillesand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
