Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
TEKNISK UGEBLAD.
14de mai 1891
Flaksvand er et anlæg, hvor de lokale forholde og
vedkommende distrikters udviklingsbetingelser måtte kunne give en
tertiær bane, selvfølgelig bygget og udstyret med den største
økonomi, deus berettigelse. Et statsbidrag under en eller
anden form turde således i dette tilfælde være at anbefale,
især da det ansøgte bidrags størrelse må antages at være af
forholdsvis ringe betydning for statskassen.
Med hensyn til projektets tekniske side erklærer
bane-direktøren, at der intet væsentligt er at bemærke, eftersom
der her er tale om bygniug af en bane i den enkleste form.
Enkelte priser i overslaget forekommer måske noget låve;
men på den anden side synes andre at være så rummelige,
at anlægget, ledet med rigtig økonomi, i det hele må
forud– sættes at kunne udføres for den anførte overslagssum af kr.
28000 pr. km.
Hvad angår statens kontrol med banens bygning og dens
fremtidige vedligehold og drift - hvilke sidste forudsættes
overtaget af de i anlægget interesserede kommuner og
private gjennem en af dem valgt bestyrelse - da turde der
herom blive anledning til senere forhandling*.
Departementet skal tillade sig at bemærke følgende:
I* henhold til de ovenfor referede udtalelser og
oplysninger antager departementet, at et jernbaneanlæg Lillesand-
Flaksvand, udført efter det såkaldte tertiære system (kfr.
kommunikationskomitéens indstilling af 1886, side 24-39,
særlig side 28-35) og forøvrigt bygget og drevet med den
størst mulige økonomi, må ansees for at være i sig selv
berettiget, og at der kan være grund til ved bidrag af
statskassen at fremme dets iværksættelse. Idet man gar ud fra
at det formentlig bør udstå med den nærmere drøftelse af
planen - ved hvilken styrelsen ifølge det foranstående intet
væsentlig har at bemærke - til spørgsmålet om meddelelse
af koncession på banen foreligger til behandling - heri også
indbefattet det ovennævnte punkt om banelegemets
beliggenhed ved de offentlige veie - bemærkes videre, at man under
hensyn til denne banes lokale karakter og isolerede
beliggenhed antager, at der ikke kan være noget til hinder for, at
den anlægges og drives som privatbane for de interesserede
kommuners regning. Som det vil erindres, har det også
under de seneste forhandlinger om jernbanebygningeus
gjenop-tagelse været forudsat, at baner af væsentlig lokal interesse
- og bl. a. den heromhandlede - burde bygges som
privatbaner. Vistnok vil banen, efter hvad der er oplyst, i sin
største længde falde sammen med en del af den projekterede
vestlandsbane (kystlinjen) og vil således i tilfælde af dennes
bygning komme til at indgå som et led i en vestlandsbane.
Tænkes denne bygget som statsbane, bør der herfra
formentlig ikke hentes nogen indvending mod, at
Lillesand-Flaks-vand jernbane anlægges som privatbane, idet det selvfølgelig
vil blive påseet, at der holdes adgang åben for staten til at
indløse banen, hvilket også ansøgerne ifølge det foranstående
har påregnet vil blive opstillet som betingelse i den
eventuelle koncession. Den samme adgang antages at kunne
forbeholdes også for det Jilfælde, at der måtte opstå spørgsmål
om at meddele privat selskab koncession på en vestlandsbane
eller nogen større del af samme, hvis linje måtte falde
sammen med den heromhandlede banes. Som ovenfor oplyst er
der også ved valget af sporvidde for banen og ved anlægget
iøvrigt taget hensyn til, at den i tilfælde kan indgå som led
i en eventuel vestlandsbane.
Andragendet går nu, som ovenfor anført, ud på et bidrag
af statskassen på kr. 200000, idet af den samlede
overslagssum (kr. 462000 foruden udgifter til grund) kr. 262000 og
fri grund er bevilget af amtet og vedkommende herreder
(eller vil for en mindre del ca. kr. 2000 blive tilveiebragt
på anden måde). Udenfor det ansøgte statsbidrag er altså
den fornødne kapital til anlæggets iværksættelse tilveiebragt,
og det af vedkommende storthingskomité i 1890 i så
henseende fremholdte skulde således ikke længere være nogen
hindring for bevilgning af statsmidler. Det ansøgte
statsbidrag vil udgjøre en betydelig andel af anlægskapitalen,
(ca. 43 pct, fraregnet grundens værdi). Når departementet
imidlertid finder at burde anbefale, at hele det ansøgte beløb
tilskydes, sker det i betragtning af, at foretagendet
formentlig i modsat falde vil strande, idet de interesserede
kommuner samt vedkommende amtskommune efter det oplyste må
antages at have strukket sig så langt, som deres økonomiske
evne tillader, hvorhos der neppe kan gjøres regning på bidrag
fra nogen anden kant, Efter hvad der er oplyst om de ikke
ubetydelige mere almindelige interesser, som knytter sig til
dette anlæg, og når hensyn tages til, at vedkommende
distrikter foruden at overtage den væsentligste del af
anlægsomkostningerne desuden vil bære den hele risiko ved anlæggets
drift, kan det formentlig heller ikke siges, at det bidrag,
som her begjæres, er uforholdsmæssig stort. Departementet
antager derhos - i tilslutning til vedkommende amtmand
og amtsformandskab - at det er af særlig interesse for
staten, at der også hertillands bliver anstillet forsøg med anlæg
og drift af lokalbaner for vedkommende distrikters regning-,
hvorfor det offentlige også af den grund antages såvidt
muligt at burde støtte det heromhandlede anlæg. At banen vil
kunne bygges færdig for det beregnede beløb, således at der
ikke senere vil opstå spørgsmål om yderligere tilskud til
anlægget, ialfald fra statens side, må man formentlig kunne
gå ud fra, efter hvad jernbanebestyrelsen med hensyn til
overslaget har anført i sin ovenfor indtagne skrivelse af 20de
januar 1890.
(Fortsættes).
Tekniske nyheder.
n. Spørgsmålet om forandring af dampsporveie til
elektriske baner står som bekjendt på dagsordenen i
Nordamerika. En bekjendt fagmand, Willis E. Hall, har herom
udtalt sig på følgende måde i et nylig afholdt foredrag: Det
er vor fremskredne tid uværdigt at lade svære med kul og
vand belastede lokomotiver bevege sig frem og tilbage, når
de lader sig erstatte af lette elektromotorer, som direkte
sætter person- og godsvognenes axler i bevegelse. Allerede
slæbningen af vognenes døde vægt er en slem kraftforødelse.
Tidligere eller senere vil man også lette vognene, og det kan
hænde, at vore børnebørn vil gjøre sig det behageligt i vogne
af aluminium og papir, som vil stå i samme forhold til vore,
som en velociped til en trillebår.
n. Londons størrelse. Londons fladeindhold er 110
kvadratmile (l mil = 1609,3 m. lang); der er 48 broer over
Themsen, 76 teatre, 2200 post- og telegrafstationer. Der er
547 410 huse (Paris 100 000) l 450 kirker, 2 100 hospitaler og
lignende anstalter, og der bygges årlig 2000 nye huse. De
sex hovedbanelinjer befordrer årlig 200 millioner, sporveiene
150 millioner og omnibusserne 120 millioner passagerer. Der
findes 5 millioner indbyggere, og byen er en af de sundeste i
Europa.
Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
