Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 21.
TEKNISK UGEBLAD.
87
IndJaold; Den skandinaviske træmasseforening. - Statsbidrag
stort kr. 200000 til anlæg for privat regning af en tertiær jernbane
mellem Lillesand og Flaksvand. (Fortsættelse). - Tekniske nyhe-
der: Ledig ingeniørpost ved den kgl. kunst- og håndværksskole.
Uddeling af reisestipendier til teknikere. -
Den skandinaviske træmasseforening.
len for en tid siden under ovenstående navn
stiftede forening af norske og svenske
træmassefabrikanter sammentræder til sit første
møde idag lier i byen for at drøfte forskjellige
spørgsmål vedrørende de foranstaltninger, der kunde
blive spørgsmål om at træffe for at hidføre en
forbedring på markedet. I hvilken retning mødets
beslutninger kommer tiJ at gå, er det vistnok
vanskeligt at forudsige noget om, men at det gjorte forsøg
med en delvis indskrænkning af produktionen ikke
har vist sig praktisk og således neppe vil blive
fortsat, tør anses rimeligt. Vi skal idag gjengive
en af den norske afdelings sekretær hr. Chr. B.
Lorentzen udarbejdet samstilling af statistiske
opgaver fra vort træmassemarkeds største konkurrenter
og vore vigtigste salgsmarkeder.
Beretning
til det ordinære møde den 21de mai 1891.
For det første møde af svenske og norske
træmassefabrikanter, der sammenkaldes efter stiftelsen af «Den
skandinaviske træmasseforening*, har man troet, at det turde være af
adskillig betydning at søge klargjort de skandinaviske landes
stilling for træmasseindustriens vedkommende ligeoverfor de
øvrige europæiske lande og Amerika.
I den anledning har man søgt statistiske og andre
opgaver fra vore største konkurrenter og vore vigtigste
salgsmarkeder.
Desværre skjelner de statistiske bureauer i udlandet som
oftest ikke mellem tør og våd, kemisk og mekanisk masse1),
hvilket er grunden til, at separate opgaver i denne beretning
;på de fleste steder ikke er anførte. Tallene har dog
sammenholdt med vor egen statistik og med andre oplysninger
sin betydning og kan være et vigtigt grundlag for slutninger.
Imellem importopgaver til og exportopgaver fra de
forskjellige lande er der altid nogen uoverensstemmelse. Dette
viser sig også her, men uoverensstemmelserne er dog ikke
væsentlige, hvorfor tallene i de store træk må ansees for
pålidelige.
Forholdet mellem Norges og Sveriges træmassefabrikation
skal i denne beretning ikke specielt berøres. Et indtryk af
forholdet vil man dog få gjennem nedenstående udenlandske
importopgaver. Imidlertid må det dertil bemærkes, at i de
fleste udenlandske statistiker er den vare, .der fra Sverige
er skibet over Norge, optaget som norsk produkt, hvorfor
tallene for Norges vedkommende gjennemgående skulde have
været noget mindre, for Sverige noget større.
Finland,
Nedenstående tal, meddelte af den finske toldstyrelses
statistiske afdeling, udviser exporten af kemisk og mekanisk
træmasse fra Finland i de år, for hvilke statistiske opgaver
der er samlede:
1888. 1889. 1890.
Til Danmark .
. 76 tons, 149 tons. 311 tons.
« Tyskland .
. 15 - 1 -
« Belgien . .
48 -
« England . .
. 335 - 201 - 259 -
« Rusland . .
.6961 - 10612 - 13824 -
hvoraf for Ruslands vedkommende1)
mass£ alene udgjorde:
1888.
exporten af mekanisk
’x) Dette bedes specielt bemærket.
5 894 tons.
1889.
9062 tons.
1890.
12000 tons.
De forenede rigers generalkonsul i Antwerpen skriver i
sin årsberetning for 1889 følgende:
«I forrige år (1889) er tillige ankommen endel træmasse
fra Finland, hvilket land nu optræder som en ikke ufarlig
konkurrent, efterat en direkte dampskibsforbindelse mellem
Antwerpen og de finske havne er bleven istandbragte
Dette synes sammenholdt med ovenstående statistik ikke
at være korrekt. Til Belgien var exporten efter denne i 1889
48 tons, i 1890 intet, hvorfor vore exportører ikke synes at
have grund til at betragte Finland som en farlig konkurrent.
Kun til Rusland exporterer Finland noget nævneværdigt2).
Tyskland.
Heller ikke den tyske konkurrence kan længer ansees
som farlig for Norge eller Sverige, hvad angår export af
mekanisk masse, hvilket vil fremgå af nedenstående
statistiske tal hentede fra Tyskland.
Der exporteredes i 1889 (aus dem freien Verkehr):
Til Frankrig . . . 5615 tons mekanisk masse netto.
« England.... 278 - - - «
« Holland .... 302 - - -
« Belgien .... 803 - - -
« Italien .... 369 - - -
« Schweiz .... 201 - - - «
« Østerrig.... 1166 - - - «8)
« Spanien . . . . 33 .- - -
« Ruslaud .... 163 - - -
8 930 tons,
hvortil kommer noget, der er skibet fra Hamburg, hvor ikke
separat opgave for mekanisk masse haves.
Samme år importeredes til Tyskland (in dem freien Verkehr):
Fra Norge .... l 490 tons mekanisk masse netto.
« Sverige .... 1667 - - -
« Østerrig.... 810 - - - «
« Danmark ... 371 - - -
« Storbritannien. . 259 - - - «
« Nederlandene . . 198 - - «
« andre lande uden-
Tyskland ... 36 - - - c
4831 tons.
Desuden til Hamburg af kemisk og mekanisk vare (nogen
skjelnen i den Hamburg’ske statistik foretoges ikke):
*) Særskilte opgaver er kun førte for exporten til dette land.
2) Det kunde dog tænkes, at finsk træmasse fra Rusland var skibet til
Belgien. Isåfald kan det imidlertid ikke være den direkte
dampskibsforbindelse med de finske havne, der har bevirket konkurrencen.
3) Hvorfra samme år indførtes 810 tons.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
