Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1O2
TEKNISK UGEBLAD.
Ilte juni 1891
ved anlæggene havde fra 1874 en aflønning af kr. 4800
årlig.
Den ved maskinafdelingen ansatte konstruktør foreslår
man indordnet under regulativets 8de klasse, og således, at
begyndelseslønnen som anført sættes til kr. 3 000 og stigende
til kr. 3 200 fra 1ste januar 1894. I henhold til det kgl.
departements skrivelse af 17de novbr. 1890 er posten
midlertidig besat med en aflønning af kr. 2 880.
De her 3 omhandlede funktionærer, der efter hvad foran
er anført vil få befatning såvel med anlægs- som driftssager,
vil man foreslå givet adgang til at blive medlemmer af
banernes pensions- og understøttelseskasser - idet jernbanens
bidrag til kasserne foreslåes belastet anlæggene. På samme
måde foreslåes i almindelighed også forholdt ligeoverfor alt
personale, der måtte være ansat i driftens tjeneste og
overgår til nogen stilling, der aflønnes af anlæggene.
Vedkommende forudsættes da at gjøre indskud i kasserne og i tilfælde
at få pension efter sin ved anlæggene oppebårne aflønning,
dog ikke af marktillæg, hvor sådant måtte gives, medens
anlæggene skulde gjøre det tilsvarende indskud i kasserne. Ved
en sådan fremgangsmåde vil man altså betragte det i driftens
tjeneste stående personale som permitteret, og antager man,
dette kan være fuldt forenlig med den bestående
pensionskasse og de enkelte understøttelseskassers vilkår. Det
opførte bidrag til pensions- og understøttelseskasserne er
baserede på de ovenfor stående lønninger og således et maximum,
bl. a. fordi ikke alle for anlæggenes skyld ansatte
funktionærer kan forudsættes at være komne fra driften. Udgifterne
til reiser er selvfølgelig et kalkulbeløb.
Under henvisning til hvad foran er anført angående det
sandsynlige antal af funktionærer i distrikterne ved de
særlige anlæg hidsættes nedenstående opgave over sådanne
funktionærer med tilhørende lønningsbeløb:
2 overingeniører å kr. 4800 ,.....Kr. 9600
l afdelingsingeniør af 1ste klasse ... « 4 320
l - « 2den - . . . « 3840
4 - « - - å kr/
3360............« 13440
3 do. do. å kr. 2880....... < 8640
4 ingeniørassistenter å kr. 2 400 ... « 9 600
4 ingeniørassistenter å kr. I 920 . . . Kr. 7 680
4 - å « 1680. . . « 6720
2 distriktsbogholdere ....... « 5 000
2 distriktsmaterialforvaltere..... « 5^000
2 distriktskasserere........ « 3800
2 fuldmægtige........... «- 3 300
Kr. 80940
For overingeniørerne, hvis lønningsforhold forudsættes
liggende udenfor regulativets bestemmelse, er opført den løn,
som de nu indtil videre oppebærer i henhold til det kgl.
departements skrivelse af 17de novbr. 1890. Det bemærkes,
at de to midlertidig fungerende overingeniører tidligere i
anlæggenes tjeneste som distriktsingeniører oppebar samme
aflønning.
Forsåvidt alt arbeide ved de nye anlæg vil blive udført
ved kontraktører, vil antagelig antallet af de ovenfor opførte
afdelingsingeniører kunne reduceres fra 9 til 6 og antallet
af ingeniørassistenter fra 12 til 8 å 9.
Afdelingsingeniører og ingeniørassistenter forudsættes
aflønnede efter det ved styrelsens skrivelse af 20de september
1890 i forslag bragte lønningsregulativ for ingeniører ved
anlæggene (hvorved altså benævnelsen «bestyrere» er tænkt
ombyttet med »afdelingsingeniører*). Da ingeniørerne under
forudsætning af, at kontrak tørsystemet kommer til anvendelse,
vil få forholdsvis lange afdelinger at inspicere og kontrollere,
går man ud fra, at heromhandlede lønningsregulativs
bestemmelser tkke vil være til hinder for, at styrelsen efter
omstændighederne tilstår ingeniører godtgjørelse for havte
befordringsudgifter (foruden den i regulativet omhandlede diæt).
Når man ikke har opført alle de heromhandlede
funktionærer med den i nævnte regulativforslag bestemte
begyndel-sesaflønning, er det, fordi man har troet at måtte gå ud fra,
at man ved anlægsetatens organisation fra nyt af ikke vil
kunne erholde habile kræfter for begyndelsesaflønningen,
medens man dog, som ovenfor omhandlet for funktionærer
indgående under regulativet af 1890, også her forudsætter at
ville have at indhente det kgl. departements samtykke til
enhver afvigelse fra regulativets satser.
Tekniske nyheder.
Elektrisk lys i Berlin. Beretningen fra Berlins
gasværker for regnskabsåret 1889-90 indeholder følgende om
den elektriske belysning: I slutningen af marts 1890 fandtes
der i Berlin 4 944 buelamper (mod 3 778 sidst i marts 1889)
-og 80788 glødelamper (6L>876). Af disse drev Berlins
elektricitetsværker fra deres centralanlæg l 832 buelamper (970)
og 43215 glødelamper (31417), medens de øvrige 3112
buelamper (2 808) og 37 573 glødelamper (31459) dreves af 262
mindre anlæg (237). Af disse anlæg benyttedes 171
dampmaskiner (158) og 91 gasmaskiner (79). Af de nævnte lamper
’benyttedes 156 buelamper til offentlig belysning, medens to
^buelamper og 6 163 glødelamper anvendtes i de to kongelige
’teatre. Det havde vist sig, at selv i de dele af byen, hvor
; selskabet har sine to ældste elektriske stationer, var
gasforbruget steget, og en udvidelse af gas værkernes virksomhed
vilde blive nødvendig. (T. f. Ph. og Oh.),
n. Nickelkuloxyd er en klar, farveløs yderst giftig væske,
som ved subkutan injektion forbinder sig med blodets
hæmoglobin og ved at forhindre surstoftilgangen fremkalder en
betydelig Synken af legemets temperatur. Skulde det lykkes
at fortynde stoffet på en passende måde kunde det få værd
til reduktion af høie legemstemperaturer. Stoffet er ifølge
«Chem. Zeit.» opdaget af Mond, Langer og Quincke og
forsøg med dets virkninger er anstillet af prof. Mc. Kendrick
og dr. Snodgrass.
n. De amerikanske tinfabrikanter har besluttet at
danne en fast organisation for at kunne gjøre sig nmligst
uafhængige af Europa. Det beregnes at de med det første
skal kunne være istand til at fabrikere 60000 tons tin årlig,
n. Kjedelsten. I tyske stats værksteder er der bleven
anstillet forsøg med at fjerne kjedelsten ved hjælp af
petroleum. Efterat kjedelen har været udsprøitet med vand er de
indre vægge bleven oversprøitede med petroleum, hvorved det
har vist sig at kj edelstenen, har løst sig så fuldkomment fra,
at der endog har vist sig blankt metal efter den. Man
antager, at det er de ved opvarmningen udviklede dampe af
petroleumen i stenens porer, der forårsager afløsningen.
Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
