- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 9de Årgang. 1891 /
108

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1O8

TEKNISK UGEBLAD.

25de juni 1891

Bergensbanen.

(Forts.).

For de enkelte alternativlinjers vedkommende skal vi
kun anføre det for hver linje karakteristiske med særligt
hensyn på de foran fremholdte krav, og hvor dertil er
anledning, fremstille forholdet i sammenligning med den først
undersøgte linje gjennem Raundalen, Finsedalen og
Halling-dalen til K røderen, hvilken linje i den følgende fremstilling
for kortheds skyld betegnes med Rundalslinjen. De senere
undersøgte alternativers værd tør ved en sådan
sammenligning blive lettere oversigtlig. Med hensyn til reiselængde
m. v. går vi foreløbig ud fra, at vestbanerne om Drammen
benyttes til forbindelsen med Kristiania for alle linjer
undtagen for Lærdalslinjen, der tænkes ført om Bina over den
projekterede nordbane til Kristiania, idet vi senere vil komme
til en nærniere behandling af de østenfjeldske alternativer.

Til yderligere sammenligning gjøres her opmærksom på,
at de gunstigste forhold, der kan opnåes ved nogen linje og
som antages at kunne være af betydning for en sådan
sammenligning er følgende (når der kun tages hensyn til ubrudt e
adhæsionsbaner):

Korteste reisetid mellem Kristiania og Bergen = 15
timer 10 minut er.

Korteste reiselængde mellem begge byer = 459 km.

Mindste samlede optræk l 754 m.

Gunstigste maximumsstigning i begge retninger = l: 50
(20 °/oo).

Mindste beregnede anlægskapital = 25 millioner kroner.

Laveste fjeldovergang = 960 m over havet.

Korteste fjeldovergang høiere end 700 m over havet =
40 km.

Vi betegner alternativerne med de hidtil benyttede navne,
idet vi først behandler alternativerne om Sognefjorden og
Hardangerfjorden.

Lærdalslinjen.

Denne linje kan enten bygges direkte eller med søværts
kommunikation mellem Styve i Næreimsfj orden og Lærdals
-øren.

Som direkte fører linjen mellem disse steder langs
Sognefjorden og dens arme Næreims- og Aurlandsfjorden i en længde
af henimod 100 km. Det terræn, som her passeres, minder i
høi grad om de 30 å 40 km. af Vossebanen, som ligger langs
Sørfjorden og Bolstadfjorden. Kun er fjeldarten en anden,
og som følge deraf er fjeldformerne noget anderledes, fjeldet
mere nøgent og mere udsat for veirets påvirkning. De med
linjens bygning forbundne arbeider bliver således meget store,
og dens beliggenhed utryg, især for stensprang.

Såvel den direkte som den afbrudte linje har partierne
Voss-Styve og Lærdalsøren-Kristiania fælles. Af det første,
56 km. langt, frembyder de 33 km., der ligger nærmest Voss,
ingen tekniske vanskeligheder, hvorimod de øvrige 23 km.
henhører til de kostbareste og med hensyn til ras farligste
partier, der neppe har sidestykke at opvise hos de øvrig e
linjer.

Østenfor Lærdalsøren kan linjen i de første 14 km.
lægges nogenlunde trygt på dalbunden; men siden er den, indtil
Maristuen i en længde af 30-35 km. fleresteds udsat for
sne- og stenras.

Fra Maristuen af byder terrænet ingen vanskeligheder,
og fjeldovergangen er både med hensyn til høiden over havet
(960 m) og til længden af den del af linjen, som ligger høiere
end 700 m (40 km.), den gunstigste af alle. Denne linje
har henholdsvis 340 m lavere og 63 km. kortere fjeldovergang
end Rundalslinjen. I dens videre løb østover ned gjennem
Valders er der heller ikke vanskeligheder af betydenhed at

overvinde, om der end i den øverste del af dalen falder flere
kostbare planeringsarbeider.

Stigningsforholdene er mindre gunstige. Såvel i
Næreims-dalen som i Lærdalen er l: 40 antaget som
maximumsstigning mod i : 50 ved Rundalslinjen. Optrækket til høifjeldet
vestenfra er dog afbrudt ved en længere horisontal. På
østsiden af fjeldet er maximumsstigningen l: 50. Det samlede
modtræk mellem Bergen og Kristiania er 2385 m eller 630
m mere eud ved Runddalslinjen.

Sneforholdene på denne linje hører til de gunstigste.
De er forholdsvis lidet undersøgte; men så meget tør ansees
sikkert, at den længde, hvori seen virker som en ulempe for
jernbanedriften, vil være forholdsvis kort, og selv om
mængden af sneen på den øverste del af fjeldet i enkelte år kan
være nokså betydelig, tør man gå ud fra, at der tiltrænges
de mindste arbeider til linjens beskyttelse mod sneen på denne
overgang (bortseet fra foranstaltninger mod sneskred i
Lærdalen).

Medens dette alternativ således, hvad selve
fjeldovergangen, angår, er det gunstigste, er det for tilgangen
vestenfra meget ugunstigt, idet linjen i en længde af 150 km. i
stor udstrækning fører gjennem meget utrygt terræn.

Overslaget for den direkte linje mellem Voss og Bina
ved nordbanen er 33,3 million kroner. Med tillæg 5,5
million kroner for parcellen Eina-Kristiania koster forbindelsen
mellem Voss og Kristiania kr. 38 900 000 eller henholdsvis 12
millioner eller 6x/2 million kroner mere end Rundalslinjen,
eftersom man medregner parcellen Kristiania-Eina eller ikke.

Reiselængden mellem Brrgen og Kristiania er 601 km.
eller 83 km. længere end ved Rundalslinjen.

En med søkommunikatiori (dampfærgeforbindelse) afbrudt
linje er anslået at ville koste 8,5 million kroner mindre end
den direkte.

Reisetiden er efter de i banedirektørens fremstilling side
119-121 givne forklaringer beregnet at udgjøre mellem
Kristiania og Bergen for den direkte linje 19 timer 28
minutter og for den brudte 20 timer 12 minuter eller henholdsvis
omtrent 3 timer og 4 timer længere end ved Rundalslinjen.
Bortseet fra den mellem Kristiania og Bergen forventede
gjennemgående trafik sætter Lærdalslinjerne distrikterne om
Sognefjorden på den ene side og vestoplandene på den anden
i den heldigste forbindelse med hovedlinjen.

Lokaltrafik fra distrikter udenfor de af hovedlinjen
berørte kan forøvrigt ikke påregnes i nævneværdig
udstrækning.

Den turiststrøm, der i fremtiden tør antages at ville søge
op til Jotunheimen, og som ad denne linje vil få lettere
adkomst hertil end ad nogen anden, vil tilføre denne linje en
ikke ubetydelig lokaltrafik. Hvad linjens trafikområde angår,
henvises til den i banedirektørens fremstilling indtagne
rede-gjørelse fra chefen for jernbanens statistiske trafikområde
hvorefter linjens vestenfjeldske trafikområde skulde have en
folkemængde af 253000 og Valders indtil Odnæs 23000.

Aurlandsllnjen om Sognefjorden.

Denne linje følger Lærdalslinjen langs Næreimsdalen,
Næreimsfjorden og Aurlandsfjorden til dens bund ved
Fretheim, og følger således kysten i en længde af 35 km.
Fra Fretheim stiger den langs fjeldskråningerne mod
Aurlandsfjorden og Aurlandsdalen. De første er nogenlunde j evne,
medens fjeldskråningerne langs Aurlandsdalen hører til de
bratteste og vanskeligste, og i disse ligger linjen høit oppe
over dalbunden, hvorved voldsomt store arbeider bliver en
følge. Elven passeres omtrent 20 km. ovenfor dens udløb,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:48:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1891/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free