Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 28.
TEKNISK UGEBLAD.
115
Indhold: Nordbanen og bergensbanen. - Jernbaneulykken ved
Monchen stein. - Tekniske nyheder: Telefonvæsenet. - Elek-
trisk lys i Kristiania, - Overdrivelse. - Bog og bladnyt. -
Nordbanen og bergensbanen.
å om det stadig har været tilfældet har også iår
jernbanesagerne i Storthinget først nået frem
^ til behandling i de sidste nervøse timer af dets
samling. At dette er til stor skade er indlysende
og vi håber, at arbeidsdepartementet gjør alt
muligt for, at idetmindste alle overslag og oplysninger
fra styrelsen til næste år kan være færdige, så de
kan blive forelagt sammen med det øvrige
statsbudget. Man bør ikke få høre det stadige klynk
om mangel på ingeniørhjælp. Byd folk ordentlig
lønning og vær ikke for ængstelig for at stille dem
noget i udsigt for fremtiden, så skal vi nok få se
den stab af dygtige landsmænd, som nu tjener sit
brød i fremmede lande, komme hjem og deltage i
arbeidet på vore nationale storværker. Men det
går ikke an længere at bestemme ingeniørernes løn
således, at den blot skal være bierhverv for slet
lønnende embedsmænd, der har det meste af sin tid
tilovers. Civilingeniører må have ligeså høi løn,
som de militære, der af statskassen både oppebærer
officerslønning og ingeniørbetaling.
Den store jernbanedebat påbegyndtes i Storthinget den
6te juli, idet der forelå til behandling indstilling fra
jernbane-og budgetkomiteen angående anlæg for statskassens regning
af en jernbane fra Kristiania til Gjøvik og fra Kristiania til
Vossevangen.
Komiteen havde indstillet: Den kongelige proposition
om anlæg for statskassens regning af en jernbane fra
Kristiania til Gjøvik og fra Kristiania til Vossevangen tages ikke
under behandling af indeværende Storthing.
Statsraad Nysom vilde ligeoverfor komiteens
henvisning til den langt fremskredne Tid som grund for ikke at
gå på sagens realitet iår ikke indlade sig på at drøfte,
hvorvidt komiteen kunde have fundet anledning til at behandle
spørgsmålet i den form, hvortil den kongelige proposition gav
anledning, men vilde kun udtale, at komiteens indstilling
havde i den henseende afgjort sagen; om realitetsbehandling
kunde der under de forhåndenværende omstændigheder ikke
være tale. Regjeringen havde den opfatning, at sagens
forberedelse var så langt fremskreden, at den havde anseet det
for sin pligt at fremlægge forslag, hvorved man ialfald
håbede at have taget et skridt fremad henimod løsningen af
den store opgave. Storthinget havde forlangt, at forinden
nye jernbaneanlæg blev at sætte igang, skulde de være i
detaljen fuldstændig undersøgte, og hvad specielt bergensbanen
angik, der af komiteen i overensstemmelse med regjeringen
var sat i første række, vilde disse undersøgelser visselig kræve
saa megen tid, at man kunde resikere, at der nu vilde blive
et ophold i jernbanebygningen, selv om det lykkedes at få
denne bane besluttet til næste år. Hvad angik nordbanen,
der blandt baner af niere lokal natur også af komiteen var
sat i første række, bemærkede taleren, at spørgsmålet om
denne banes karakter som lokalbane eller som
sammenbindings-bane afhang væsentlig af dens eventuelle forlængelse til
Lillehammer og dens bygning med bredt eller smalt spor. Gik
man ud fra, at den blev ført frem til Lillehammer, saa vilde
den, både fordi den var kortere, og fordi den var mindre
optaget end banen på den anden side af Mjøsen, komme til at
optage trafiken fra Gudbrandsdalen og eventuelt Romsdalen.
og den vilde i samme øieblik have plads som stambane.
Regjeringen havde søgt efter bedste evne at veie de forskjellige
forhold imod hinanden og søgt at finde den rette rækkefølge
for baneanlæggene såvel efter almene landshensyn som efter
anlæggenes egen mere eller mindre fremtrædende berettigelse;
men det havde ikke været regjeringens hensigt at binde
Storthinget ved nogen landsplan. Den havde kun givet en
oversigt som oversigt for at betegne regjeringens standpunkt i
dette vigtige spørgsmål. Lokale hensyn havde ikke været
tilsidesatte; men man havde fremholdt, at der med forenede
kræfter burde bygges på de fælles store nationale
sammen-bindingslinier, idet man forudsatte, at de lokale baner skulde
optages i arbeidsplanen, eftersom statens midler tillod det og
eftersom kravenes berettigelse af statsmyndighederne
aner-kjendtes. Den polemik, som i et enkelt dissenterende votum
var ført, skulde taleren ikke indlade sig på. Han troede,
den var beheftet med adskillige misforståelser med
hensyn til, hvorledes distrikternes interesser på bedste måde
kunde fremmes. Da komiteen i sin indstilling i alt væsentligt
både havde godkjendt regjertngens hovedprinciper og desuden
med styrke havde udtalt sig for at gå til en løsning af
spørgsmålene, såsnart som omstændighederne tillod det, skulde
taleren nu ikke gå videre ind på sagen, idet som forholdene
havde udviklet sig. vilde en realitetsbehandling af
-spørgsmålene formentlig føre til en betænkelig forlængelse af
Storthingets samvær, og han vilde derfor ikke optage den
kongelige proposition; men han vilde udtale det håb og den
forvisning, at det ikke vilde vare længe, inden disse stærke,
gjennem lange tider fremholdte krav, som var fremstillede i
den kongelige proposition, måtte blive imødekommet og disse
landsvigtige spørgsmål finde en løsning til gavn for det hele
land og til fremme af udviklingen i de distrikter, som de
væsentlig vedrører.
Andersen havde med bedrøvelse erfaret, at denne sag
blev fremmet på den måde, at der ikke vilde gives Storthinget
tid til at tage den under realitetsbehandling iår. Taleren
gjennemgik sagens historie og med fremholdelse af
nordbanens betydning, idet den gik igjennem de bedste
landbrugs-distrikter, i hvilken henseende han vilde henvise til
landbrugs-direktørens foredrag i et af kommunikation-kommissionens
møder. Taleren gjorde opmærksom på, at banen mellem
Kristiania og Gjøvik var beregnet at skulle forrente sin
anlægskapital med 2,2 pct., skjønt kommunikations-kommissionen
ved sin rentabilitetsberegniug blot havde taget hensyn til
vedkommende distrikter som jordbrugsdistrikter, medens disse
også havde adskillig betydning i industriel henseende. Banen
vilde vistnok få en betydelig større trafik af
fabrikvirksom-heden i distrikterne end af jordbruget, og man vilde kanske
komme sandheden nærmere ved at sige, at banens udbytte
vilde andrage til det dobbelte. De 4 fabriker alene, som lå
nærmest Gjøvik, vilde skaffe banen en daglig trafik af 7
smalsporede jernbanevogne. Taleren fremholdt fremdeles den
uro, der nu herskede i distrikterne, og som var til skade for
distrikternes udvikling, idet der lå kapitaler færdige til
fabrikanlæg og industriel virksomhed, når man blot var sikker
TEKNISKA SKOLAN
i
STOCKHOLM.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
