Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
TEKNISK UGEBLAD.
9de juli 1891
på at få jernbane. Der måtte dertor gjøres alt muligt for at
skaffe denne vished, og taleren vilde fremsætte det af ham i
det dissenterende votum optagne forslag om bevilgning til
nordbane - principalt som statsbane, subsidiært som
konces-sionsbane.
Schweigaard interesserede sig meget for begge de
omhandlede baneanlægs fremgang; men han troede, man ikke
kunde gjøre disse anlæg nogen større bjørnetjeneste end at
foreslå dem behandlet iår, især når det kom på denne tid af
året, idet han ikke tvivlede om, at der var aldeles overveiende
stemning for ikke at behandle sagen. Spørgsmålet om
ber-gensbanens bygning var efter talerens mening endnu ikke
modent til afgjørelse; men denne bane havde en så fremskudt
stilling, at det burde være den stambane, for hvis
vedkommende spørgsmålet først burde finde sin løsning. Det samme
gjaldt nordbanen blandt de lokale baner, og taleren vilde
slutte sig til komiteflertallets udtalelser, hvorved var tilsigtet
ikke at stille baneanlæggene i en værre stilling, end de var
før, hvilket den kgl. proposition ved sin blotte fremsættelse
rgjorde. Ved at slutte sig til komiteens udtalelser var det
så langt fra, at taleren sluttede sig til propositionen, at det
forekom ham meget uheldigt for disse baner og for
jernbanebygningen idetheletaget, at efter udtalelserne i Storthinget
ifjor der var kommet en proposition som den, der nu forelå.
Den såkaldte landsplan skulde taleren ikke opholde thinget
med at omtale videre.
Mus t ad: Hans kollega, hr. Andersen, havde seet sig
nødsaget til at optage sit forslag, og det vilde også være et
urimeligt forlangende at stille til Kristians amts
repræsentanter, at de nu skulde gå med på en yderligere udsættelse,
efterat nordbanen nu havde været foreslået af 2de regjeringer,
den Sverdrupske og den nuværende, medens den
mellemliggende regjering alene af hensyn’ til visse tvivl om linievalget
ikke havde fremsat forslaget om banens anlæg. Taleren
omhandlede ligeledes sagens tidligere historie og nævnte, at af
den i Kristiania nedsatte komite var der sendt en mand over
til England for at forhandle med et engelsk jernbanefirma og
bankierhus om overtagelse af banens bygning, hvilke
forhandlinger førte sålangt, at der forelå en specifikation af anlægget,
som vedkommende udsending for det engelske hus erklærede
i det væsentlige kunde tjene som grundlag for videre
forhandlinger. På den derefter følgende henvendelse til den
norske regjering svarede imidlertid indredepartementets chef,
at et så fordelagtigt jernbaneanlæg som nordbanen måtte
bygges som statsbane. Nordbanen var også en rentabel bane
med udsigt til sammenknytning til forskjellige kanter. Af
den fornødne anlægskapital skulde det engelske hus skaffe
halvdelen, og de øvrige 7-8 millioner kr. skulde søges
til-veiebragt ved privat subskription. Såmeget var imidlertid
ikke tegnet; men der var-dog tegnet 3380000 kr.; med et
påregneligt bidrag fra Kristiania bys side vilde det tegnede
private bidrag have udgjort over en fjerdepart af banens
anlægskapital. Taleren gjentog, at det var et urimeligt krav
til Kristians amts repræsentanter, at de skulde gå med på
en yderligere udsættelse, og han vilde ligeoverfor nordbanen
benytte de ord, som Blekastad havde sagt med hensyn til
gudbrandsdalsbanen, at vi havde ikke råd til at undlade at
bygge banen. Idet taleren gjentagende og stærkt fremholdt
banens linievigtige betydning, udtalte han sin forbauselse
over, at repræsentanterne fra Kristiania, som dog var stærkt
interesserede i Sagen, kunde lade en sådan sag ligge.
Kristiania by var kanske den, der allerstærkest var interesseret
i dette baneanlæg. Det var et utaknemmeligt arbeide at
kjæmpe for en sag uden støtte fra den, hvem den mest
interesserede. Men det var så: nordbanen havde ivrige
modstandere og kjølige venner. Om linievalget rådede der nu
ingen tvivl, idet der ikke taltes videre om
ringeriksalterna-tivet, og taleren var i det hele taget også af den mening, at
ringeriksalternativerne ikke var tjenlige til at danne
fælles-linie for nordbanen og bergensbanen. Efter talerens mening
kunde hensynet til den langt fremskredne tid ikke veie
overfor et anlæg af en sådan betydning som nordbanen. Den
tredie indvending skulde da være, at man ikke havde
arbeids-kraft disponibel; men denne indvending vilde man lige fuldt
møde næste år. Taleren håbede ved dette at have godtgjort,
at der ikke kunde anføres virkelig saglige og vægtige grunde
for ikke at fatte beslutning om anlæg af nordbane iår.
Taleren ydede den Steenske regjering anerkjendelse for, at den
havde taget sagen op med fuld kraft og fuldt alvor, og
anbefalede Andersens forslag. Denne dissens gik, som man
vidste, ikke alene ud på bygning af nordbane som statsbane,
men også på, at der blev givet koncession på banen. Det
svar, man fik på andragendet om koncession, talte absolut
til fordel for nordbanen, idet man sagde, at denne var et
så-vigtigt anlæg, at det ikke gik an at lade den bygge som
privat bane. Taleren sluttede med en henvisning til, at den
bevilgning, som man ansøgte om under forudsætning af
koncession på banen, vilde svare til en bevilgning engang for
alle af 21/* a 2Ys mill. kr.
P. Nilsen (H.), Aarflot, Hægstad, Winge,
Stang, Hanssen, Ødegaard, Arctander m. fl. havde
om eftermiddagen ordet.
Indstillingen om ikkebehandling af den kgl.
proposition om anlæg af en bergensbane og en
nordbane blev derefter bifaldt - for den førstnævnte
banes vedkommende enstemmig, for den andens med
99 mod følgende 10 herrer, der stemte for
realitetsbehandling iår: Andersen, Mustad, Ødegaard, Teige,
Forseth, Astrup, Giestad, Hjelmstad, Munster og
Arctander. Fraværende: Thomesen og Moursund;
permitterede: Simonsen, Wisbech og Mehus.
.* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
