- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 9de Årgang. 1891 /
121

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 29.

TEKNISK IGEBLAD.

121

Udgifter:

bygningsomkostninger..... ll,49mill. kr.

forvaltning og organisation.... 2,97 -

driftsudgifter........ 1,34 -

15,80 mill. kr.

Af private skal derhos skaffes 700 000 dollars
(2,6 mill. kr.) til kunstudstillingen. Videre er der
for at møde alle vanskeligheder ved
arbejderbevægelser bestemt, at der skal være 8 timers
arbeids-dag og minimalløn som bestemt for dagarbeidere.
Voldgiftsdomstole er bleven oprettet og deres
af-gjø^elser er endelige.

Af udenlandske nationer er der til deltagelse
i udstillingen bevilget følgende beløb: Eusland 18,7
mill. kr., Mexico 7,5 mill. kr., Japan 5,6 mill. kr.,
Brasilien 3,73 mill. kr., altså tilsammen 35,5 million
kroner.

Udstillingen i Paris blev vistnok besøgt af 28
millioner mennesker, men man håber, at tallet ikke
skal blive mindre for Chicago, som kan nåes fra
New-York i mindre end 25 timer og som i neppe
50 år har voxet fra at være en grænselandsby til
Amerikas næst største og verdens syvende største
by således, at den vil have tilstrækkelig
tiltrækningskraft.

Udstillingens bygninger vil bedække 50 pct.
større flade end Pariserudstillingens og de vil koste
mere end det dobbelte. Udstillingen må for at få
samme samlede personbesøg som Pariserudstillingen
have gjennemsnitlig 160 850 besøgende om dagen.
Der er truffet anstalter til at kunne modtage indtil
400000 på en dag.

Tekniske nyheder.

n. Sammenstyrtning af Blrsbroen. Det oplyses i
«Wochenskr. d. ostrr. Ing.- u. Arch.-Verins», at den bro, som
sammenstyrtede efter den østerrigske ministerialforordning af
1887 vilde have indeholdt 800 til 850 metercentner jern,
medens Birsbroen kun havde oprindelig 478 metercentner og
var forstærket med 32 centnermeter. Den skulde således
have indeholdt 60 pct. mere materiale. Broen er bygget af
G. Eiffel.

n. Kanal væsen- Den østerrigske ingeniør- og
arkitektforening har indsendt til rigsdagen en forestilling om
oprettelsen af et eget kanalvæsen (Staats-Wasserbaubehorde).
Sagen blev behandlet den 26de juni sidstleden og oversendt
regjeringen til den mest indgående opmerksomhed (Wiirdigung)
og hurtigst mulig iværksættelse.

n. Den nysudnævnte preussiske minister for de
offentlige arbeider Thielen er af keiseren bleven udnævnt
til chef for styrelsen for rigsjernbanerne.

n. Konkurranceregler for arkitektoniske arbeider.
Tor et rådhus i Grelsenkirchen er der udskrevet en almindelig
konkurrance. Betingelserne indledes med den
efterfølgelses-værdige bestemmelse, at de af de tyske ingeniør- og
arkitektforeninger opstillede grundsætninger for konkurrancer skal
befølges. Der er opstillet tre premier på l 500, 1000 og 500
Em. Bedømmelseskomiteen består af 4 arkitekter og byens
borgermester.

n. Munchens magistrat har den 23de juni besluttet
delvis indførelse af elektrisk belysning.

En forbedring i bessemer- og
martinstålfabrikationen. Ved disse fabrikationer fremstilles som bekjendt
først smedejern ved af kuling af råjernet, hvorefter der atter
finder en kulning sted, så at produktet får det ønskede
indhold af kulstof. Denne gjenkulning opnåede man ved
tilsætning af speiljenL Forbedringen består nu i, at man istedet
anvender trækul eller grafit. Denne gjenkulning består nu
i, at man istedet anvender trækul eller grafit. Det flydende
jern fra martinovnen løber nemlig ud i en ildfast foret kjedel
med gjennemhullet bund, samtidigt med at det fintdelte
kul-ningsmateriale ledes ned fra en beholder, idet tilstrømningen
reguleres ved en skyder. Yed bessemer- og thomasprocessen
sørger man for, at slaggen holdes borte, medens kulningen
går for sig, idet, medens konverteren tømmes, slaggen holdes

tilbage ved et med ildfast materiale beklædt blik.
Kulnings-materialet lader man her strømme direkte til det
udstrømmende metal, Denne metode er også bleven benyttet ved
martinprocessen. Fordele ved processen resumeres som følger:

1. For thomasprocessen. Kulningen foregår under
fuldstændig fraværelse af oxyderne og fosforsyreholdige slagger;
den forløber af den grund meget sikrere, er ikke ledsaget af
nogen fornyet optagelse af fosfor og kan nu udføres til enhver
i praxis ønsket høide, uden samtidig forøgelse af
manganindholdet. Der spares betydeligt ved at speiljern bliver
overflødigt.

2. For bessemerprocessen. Kulningen udføres indtil de
høieste hårdhedsgrader og med langt større sikkerhed end
ved anvendelse af speiljern og uden den med sidstnævnte
metode forbundne forøgolse af manganrnængden. Også her
spares speiljern.

3. For martinprocessen. For den sure og den basiske
martinproces opnåes næsten samme fordele som ved
bessemer-og thomasprocessen. Desuden bortfalder helt eller overveiende
de betydelige omkostninger ved forbruget af ferromangan og
ferrosilicium. Anvendt på den basiske martinproces
frembringer metoden et stål, der til mange anvendelser kan måle sig
med digelstål. Ad denne vei kan også fremstilles et
materiale, som i fremtiden turde finde meget fordelagtig
anvendelse* som råmateriale for støbestålsfabrikationen.

Den hele fremgangsmåde skyldes J. S. Darby, direktør
for Brymbo-stålværkerne (D forenede stater), men er for
converterprocessens vedkommende uddannet af aktieselskabet
Phoenix i Laar ved Ruhrort. På denne hytte blev i juni
måned ifjør 70 pct. af alle skinnecharger fremstillede efter
den nye metode, ligeledes hærdeligt og sveiseligt thomasstål,
alt med absolut tilfredsstillende resultat.

(T. f. Ph. og Ch.).

Aluminium-stål har været gjenstand for undersøgelser
af Hadfield, der har arbeidet med meget rene
aluminiumlegeringer, som af alle andre metaller tilsammen ikke
indeholdt mere end 0,5 pct., og derfor vei kunde kaldes
aluminiumstål. Ved tilsætning af aluminium til det smeltede
smedejern indtræder en betydelig udvikling af varme og lys, hvoraf
man kan slutte, at disse to metaller, på samme måde som
jern og mangan og som alumin og kobber, går i virkelig
kemisk forbindelse med hinanden. Om tyndflydenheden
for-høies ved aluminium, er idetmindste tvivlsomt, men hvis dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:48:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1891/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free