Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
TEKNISK UGEBLAD.
16de juli 1891
sker, ligger årsagen sikkert ikke i en dalen af
smeltepunktet, således som direkte forsøg af Osmond bekræfte, derimod
i varmeudviklingen ved dannelsen af den kemiske forbindelse
mellem de to metaller og forbrændingen af en del af aluminiet.
Dette brænder virkelig delvist bort, hvilket bevises derved,
at der altid fandtes mindre i produktet end der var sat til;
ved 5 pct. manglede indtil 2 pct., ved ringe tilsætning
fandtes slet intet i produktet, derimod kunde man altid iagttage
lerjord som et fint pulver i støbeformerne. Fremdeles kan,
hvad Gralbraith’s undersøgelser henviser til, en større
tynd-flydenhed efter tilsætningen i mange tilfælde har til årsag,
at jernet forinden var tyktflydende, fordi det indeholdt oxyd,,
og ved jernoxydets reduktion med alumininet er blevet
tyndtflydende.
At aluminium gjør støbestykket tættere, er bekjendt,
dog forhindrer det, anvendt alene, ingenlunde optræden af
hulrum; dertil kræves en samvittighedsfuld iagttagelse af
alle i betragtning kommende omstændigheder.
Strækkelig-iheden og seigheden formindskes ikke ved tilsætning af 0,75
pct. eller mere aluminium; heller ikke formindskes
magneti-seringsevnen. Haardheden forhøies ikke væsentligt, selv ved
tilsætning af 6-7 pct. aluminium. Aluminiumet gjør
bruddet grovkornet, ved 5 pct. og derover bliver det bladet
ligesom ved speiljern, hvilket ligeså lidt som skjørheden kan
fjernes ved hærdning. Mærkeligt nok har det friske brud i
flere dage efter en udpræget lugt af svovlsyre, uagtet der
kun fandtes 0,06 pct. svovl. Under mikroskopet såes efter
hærdning indtil 1545°, ved et indhold af 5 pct., en mosaik
af temmelig regelmæssige fem- og sexkanter. Smedbarheden
ophører først ved 5,6 pct. Elastitetsgrænse og brudstyrke
forhøies ikke kjendeligt; sveiseligheden er meget ringe.
Hærdeligheden mangler, når der ikke er meget kulstof
tilstede, i hvilket tilfælde den ikke formindskes ved aluminium.
Den nuværende endnu høie pris på aluminium og dets
legeringer i forhold til silicium og mangan forbyder for
Øieblikket dets almindeligere anvendelse, selv når der
gjennemsnitlig kun behøves 0,1-0,15 pct. I manganstål og speiljern
bevirker aluminium udskilning af grafit, uden at de
magnetiske egenskaber forandrer sig. I denne som i de fleste andre
hensender virker aluminium altså på en ganske lignende
.måde som silicium.
(T. f. Ph. og Ch.)
Jernets styrke ved laverete mperaturer. Den gjængse
antagelse, at jern taber betydeligt i styrke ved lavere varmegrad,
er gjort til gjenstand for undersøgelse af A. v. Frank og har
ikke bekræftet sig, idetmindste for de i vort klima
forekommende laveste varmegrader. Ved nøiagtige undersøgelser
’har det vist sig, at jernets styrketal forbliver uforandrede
. indenfor de hos os forekommende grænser. Selv for broer i
Alperne, som er udsatte for temperaturer af -r- 22 til 25° til
25° anser Frank det for ufornødent at indføre andre
styrketal. Dette faktam bestyrkes af Greely, som beretter, at i
det høie Norden, jernværktøi, geværer o. desl. er fuldstændigt
pålidelige ved – 56°.
(T. f. Ph. og Ch.).
Slagguld som sikringsmiddel mod ildsvåde. I
denne henseende har A. Braid i Chelsea gjort et interessant
forsøg, som viser det store fortrin, som slagguld har fremfor
jern til at forhindre ildens udbredelse. Han anbragte et 3,7
cm. tykt lag slagguld mellem to bord vægge og gjorde deraf
en dør, som han indsatte i en væg; ved siden af i samme
væg satte han en tyk jerndør (fireproof double iron door).
Op til begge døre stabledes nu store mængder brændsel, som
blev antændt. Nogen tid efter var jerndøren så hed, at
tilskuerne ikke kunde holde ud at stå i 10 skridts afstand;
jernet gav efter, bøiede sig og flammerne slog ud foroven.
Anderledes med trædøren. Skjønt denne var udsat for samme
hede, holdt den sig dog på den udvendige side så kold, at
man uden fare kunde lægge hånden på den. Efterat ilden
var brændt ud, fandt man den indvendige side af denne dør
helt forbrændt og slagguiden blottet; men denne havde
forhindret ildens videre fremtrængen.
Slaggulden har en anden- egenskab, der anbefaler den
som middel til at begrænse en ildebrand, nemlig den at kunne
optage store mængder vand. Sprøites der på en med
slagguld beklædt væg, flyder vandet ikke ned, men bliver nidsuget,
Flammerne, som slikke opad den, udvikle vanddamp, der på
sin side hjælper til at kvæle ilden. Sålænge væggen
indeholder vand, kan den ikke blive vsrmere end 100°.
Redgrave omtaler et i handelen gående fabrikat, silicate
cotton wire net felting, i form af bøielige plader, 2-3 cm.
tykke, dannede af to trådnet, mellem hvilke der findes et
sammenpresset lag af slagguld. De er helt ildfaste og turde
være et udmærket materiale for teatertepper. De kunde måske
også finde anvendelse til beklædning af vægge i rum, hvor
der opbevares let antændelige sager, såsom petroleum, benzin
o. desl.
Sådanne plader er også slette varmeledere. Sættes
slagguidens ledningsevne lig l, er den for bomuld 1,22, fåreuld
1,36, infusoriejord 1,36, kul 1,40 og savspåner 1,63. De kan
af den grund bruges som vægbeklædning både i kolde og
hede klimater; de modstå også angreb af insekter.
(T. f. Ph. og Ch.).
Påvisning af salpetersyre i drikkevand. I 5 cm3
af vandet opløses nogle centigram salicylsurt natron, og man
tilsætter 10 ems ufarvet svovlsyre, således, at man lader syren
glide langsomt ned langs glassets sider. Man blander
derefter Vædskerne ved at ryste glasset, og man får da en
dybrød indtil lysegul vædske, alt efter mængden af
tilstedeværende salpetersyre. Vand, som indeholder l del N2 05 i
5000, farves rødt, l : 10000 rødgult, l : 20000 rødliggult,
l: 50 000 gulligt. Man kan benytte disse farvninger til ved
hjælp af tilsvarende opløsninger af kalisalpeter colorimetrisk
at bestemme indholdet af salpetersyre. Vand, som indeholder
meget lidt nitrat, kan før prøven koncentreres ved
Inddampning. (T. f. Ph. og Ch.).
Bog- og bladnyt.
Fabrikshygiene. Darstellung der neuesten Vorrichtungen
und Einrichtungen fur Arbeiterschutz und Wohlfahrt. Nach
den neuesten Erfahrungen, der einschlågigen Statistik in
Deutschland und Østerreich. Herausgegeben van Max Kraft,
o. o. Professor an der k. k. technischen Hochschule in Briinn.
Mit zahlreichen Abbildungen. II Hålfte (Schluss d. ersten
Bandes). Wien. Spielhagen & Schurich.
Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
