Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
TEKNISK UGEBLAD.
6te aug. 1891
forarbeidelse ufordelagtig. I 1885 begyndte man
simpelthen at male slaggen fin og sprede melet
på marken. Resultatet var overraskende på visse
jorder, og i løbet af et år var forbruget allerede
steget til flere millioner centner. Den største
produktion af Thomasmel blev vel nået i 1888, da ved
siden af den dagligt producerede slag også
slaggen fra tidligere år kom til formaling. Den varige
produktion af Thomasmel kan regnes i Tyskland at
blive 4-5 mill. centner årligt (å 50 kg.).
Slaggens formaling voldte især i begyndelsen
betydelige vanskeligheder. Man begyndte at bruge
almindelige fosfatmøller med knuseværk, valseværk
og kværne; man da slaggerne indeholder jerndele,
havde man i betydelig grad brud på alle jerndele i
mølle-værket og temmelig betydeligt slid på stenene.
Benyttelsen af store magneter forbedrede forholdet noget,
men man gik dog over til benyttelsen af stengange
(kantløbende sten) og anvender især for Øieblikket
næsten almindeligt kuglefaldmøller. Slidet er ganske
vist også betydeligt ved disse møller, men dog langt
mindre end ved ethvert andet apparat, og
kraftforbruget er vel neppe det halve i sammenligning
med almindelige kværne. Man maler med 8-10
hestekræfter alt efter slaggens beskaffenhed 150-
200 centner i 24 timer.
Prisen på fosfatmel var i begyndelsen ca. l
krone pr. centner. Man havde undervurderet
bekostningen ved malingen betydeligt og troede
endnu at kunne have fortjeneste ved en så billig
pris. Det første årsregnskab belærte møllerne om
det virkelige forhold, og man forhøiede prisen
til kr. 1,35 og senest til kr. 1,80 med et
omtrentligt indhold af!8 pct. eller med andre ord
ca. 10 øre for l pct. fosforsyre. -
Gjøds-ling med Thomasmel har ikke vist sig at passe
for alle forhold og de gamle fosforsyregjødninger,
benmel og superfosfat, kom flere steder atter til
ære. Men eng- og moskulturer vil for lange tider
sikre Thomasmelet en rigelig afsætning.
En gjødning, der kun forbigående lovede at
blive moderne, men allerede for nogle år siden er
bleven forsømt, er det såkaldte præcipitat. I årene
1883-84 blev præcipitatet anbefalet af
forsøgsstationerne som en billig gjødning, men blev senere
næsten helt fortrængt fra markedet af
Thomasfosfat-melet, vistnok med urette, da opløseligheden af den
præcipiterede fosforsure kalk er lettere end
tilfældet er med den fosforsure kalk i tomasmelet. Selv
den høist vurderede i vand opløselige fosforsyre
bliver jo dog i de fleste jorder fældet af
tilstedeværende kalk. Den nuværende pris for fosforsyre
(P205) i de forskjellige gjødninger er i
l pund. l kg.
Normal benmel*) 20 pf. 40 pf.
*) Ved en pris af 7 mark pr. centner og en værdi af 75
pf. for kvælstof.
l pund. l kg.
Tomasmel .... 11 pf. 22 pf.
Præcipitat .... 21 « 42 «
Superfosfat ... 30 « 60 «
Ved disse priser fortjener præcipiatet atter at
påagtes. Der kommer to sorter præcipitat i
handelen. Det ene vindes ved fældning af saltsure
udtræk af ben i limfabriker, det andet ved fældning
af svovlsure opløsninger af minéralfosfater med
kalk. Det første er ofte stærkt klorkalciumholdigt,
og det må antages, at det store indhold af
klorkalcium i mange præcipitat er har bragt hele
fabrikatet i miskredit, da den nytte, som fosforsyren
gjør, ophæves af klorkalcium. Det er beklageligt,
at præcipitat af mineralfosfater kun kunde skaffe
sig meget indskrænket afsætning, da store
mængder fosfater, der hverken kunde bruges som sådanne
eller kunde anvendes til fabrikation af superfosfater,
ellers vilde kunne finde fordelagtig anvendelse.
Den største betydning som gjødning har de
såkaldte superfosfater, d. e. råfosfater, gjorte
opløselige ved svovlsyre. Tidligere, da der fandtes et
stort udvalg af fortrinlige fosfater og især de
kvæl-stoffrie guanoer og benkul i store mængder kom på
markedet, var fabrikationen yderst simpel. De
malede fosfater blev i åbne murede grave blandede
med svovlsyre, efter størkning bragte på lageret og
nogen tid efter kastet om og sigtede gjennenf
harper. Disse primitive tilstande er desværre
forlængst forbi, og fabrikerne er forlængst blevne
udrustede med maskiner af alle slags, som skal
overvinde de vanskeligheder, som de nye råstoffer
frembyder. De gode råstoffer er blevne sparsomme og
dyre, Mijillones guano udbydes ikke mere, benkul
er sjelden, benaske dyr og slettere end før, og den
udmærkede Kuragaofosfat brydes ikke på grund af
fosfaternes lave pris, uagtet der endnu skal
henligge flere millioner centner på øen.
Superfosfatfabrikanterne har i nogle år været fortrinsvis
henviste til mineralfosfater, især fosfatet fra Somme i
Frankrig og Arubafosfatet. Af ringere betydning
er Oanadafosfat og de podoliske koproliter, de sidste
især siden den russiske regjering har lagt en
udførselstold på disse fosfater.
De mineralske fosfater lider alle af den feil
at indeholde jern og lerjord, som vanskeliggjør
fosforsyrens opløsning. Et indhold af 2 pct.
jerndi-oxyd kan endnu tåles, 3 pct. trykker allerede
fosfatets pris og 4-5 pct. stempler det som et slet
råstof. Ikke alene er opløsningen ufuldstændig,
men den opløste fosforsyre går snart tilbage og
denne såkaldte tilbagegang udgjør ofte l-2 pct.
Tilbagegangen er desto større, jo forsigtigere man
er med anvendelse af svovlsyre ved behandlingen.
Mineralsuperfosfaterne har i modsætning til
benkul-og rene guanosuperfosfater endnu den feil, at de
tørrer langsommere og mindre godt. De superfosfat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
