Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 33.
TEKNISK UGEBLAD.
135
Indhold: Norges deltagelse i Pariserudstillingen i 1889. -
Tekniske nyheder: Den elektriske belysning i Dresden. - Elektrisk
sporvei i Breslau. - Elektrisk drift på almindelige jernbaner. - Om-
kostningerne ved kabel-, elektriske- og hestesporveie. .
belysning i Berlin. - Personalia. -
- Den elektriske
Norges deltagelse i Pariserudstillingen i 1889.
"fter foranstaltning af Indredepartementet er der
udkommet en smukt udstyret beretning fra
komitéen for Pariserudstillingen. På grund
af de praktiske vink, som deri findes for senere
leiligheder, skal vi idag hidsætte nedenstående udtog
af generalkommissærens indberetning om arbeider
før udstillingens åbning.
Allerede under de mundtlige rådslagninger i
Kristiania i sommeren 1888 var det bleven afgjort,
at der denne gang af hensyn til et budget, der end
ikke stillede til rådighed så meget som det halve
af den forrige gang medgåede sum - nu 100000
216000 kr. i 1878 - og ved hvilket det var
udtrykkelig tilkjendegivet, at efterbevilgning under
ingen omstændigheder kunde påregnes, ikke vilde
blive at ansætte nogen speciel arkitekt og
dekoratør, men at kommissariatet, også hvad
installations-arbeiderne i stort og småt angik, fik se til på egen
hånd at ordne dette efter bedste skjøn. Under 20de
januar 1889 havde arkitekt Chr. Thams i Paris
tilbudt sig, uden godtgjørelse at bistå
kommissariatet med råd og dåd ved ordningen af de under
hans fag henhørende anliggender. Det var et
tilbud, som med erkjendtlighed modtoges, og af
hvilket man ikke undlod at drage nytte. Det kunde
dog efter sagens natur ikke ske i den udstrækning,
som man havde rådet over ved lønnet hjælp, så
meget mindre som hr. Thams, netop i den tid, da
man havde mest travlt i den norske afdeling, selv
var optaget af de byggearbeider på andre hold, der
pålå ham i hans egenskab af teknisk repræsentant
for firmaet M. Thams & Go. Fra parisiske
arkitekter og mere eller mindre improviserede
forretningsdrivende manglede der ikke på tilbud om at
tage det hele materielle arrangement af de norske
afdelinger eller af større dele af samme i entreprise.
Det tør for en senere leiligheds skyld ikke være
overflødigt at bemærke, at det berettigede i den
afvisning, hvormed man fandt at burde møde disse
tilbud, ganske stadfæstedes af de iagttagelser, man
fik anledning til på forskjellige hold at gjøre om
de af dette slags entreprise-arrangements følgende
forviklinger, rivninger, retstvistigheder og
overdrevne udgifter. Den i de fleste henseender heldigste
ordning - den for kommissariatet letteste, hvad
prisbilligheden samt udgifternes sikre normering
angik fordelagtigste og med hensyn til det heles
forsvarlige udførelse mest betryggende - turde have
været den, der var bleven valgt af et par af de
deltagende lande: at lade det fuldstændige installa-
tionsapparat forarbeide i hjemlandet efter en i alle
enkeltheder gjennemført fællesplan og bringe det
frem til udstillingsstedet i fuldt færdig stand til at
opstilles. Selv de herved foranledigede
transportudgifter vilde neppe have gjort denne ordning
dyrere, end hvad man ellers var henvist til. På det
enkelte punkt ved den norske afdeling, hvor man
kom til at bringe den til anvendelse - med hensyn
til hovedafdelingens med Strømmens trævarefabrik
kontraherede fagade - viste den sig i alle
henseender tilfredsstillende og gjorde den det muligt
at få denne udgiftspost reduceret til en brøkdel af,
hvad nabofagader, konstruerede i Paris, vides at
have kostet. Af grunde, der nedenfor skal blive
noget nærmere omtalte, lod ordningen sig imidlertid
ikke i videre udstrækning denne gang praktisere
hos os. Hvad man henvistes til, blev da et blandet
system. Enkelte ting, der skulde være tidligt
færdige, således som anbringelse af skillevægge, ?
osv., fik betroes til franske entreprenører, der ved
sit forretningsforhold til den franske
udstillings-administration og ved den af denne således førte
stadige kontrol frembød størst garanti. Resten fik
man se til, under samråd med afdelingens frivillige
arkitekt og andre landsmænd på stedet, at ordne
og tilveiebringe ved hjælp af den arbeidsstok, som
lod sig opdrive, alt eftersom de indleverede
udstil-lingssager gjorde det muligt at fastsætte
installa-tionsplanen mere og mere i dens detaljer, samt
fremfor alt under den forsigtigste hensyntagen til
budgettet. Om nødvendigheden af ikke noget
øieblik at tabe dette af sigte, havde der mellem de
tvende komitéer i Kristiania og Paris altid hersket
fuld samstemmighed, og da Kristianiakomitéen i
januar 1889 fattede sin udtrykkelige beslutning om,
at det skulde overlades til Pariserkomitéen at træffe
de påkrævede arrangements med hensyn til alle
enkeltheder ved afdelingens installation og
dekorering, skede dette med den forudsætning, der af
Pariserkomitéen i dens forslag herom var bleven
betonet, nemlig at «kommissariatet herved ikke
blot vilde holde sig inden det opstillede budgets
ramme, men også søge at ordne alt med den
strengeste økonomi for øie». Som det af regnskaberne
vil fremgå, er denne forudsætning bleven
fyldestgjort. I betragtning af Norges mulige deltagelse i
senere lignende udstillinger vil kommissariatet dog
tillade sig endnu en gang at fremholde, at det
vistnok - bortseet fra mange andre fordele - ikke
vilde falde kostbarere, at lade installationsapparatet
TEKNISKA SKOLAN
STOCKHOLM.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
