Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 35.
TEKNISK UGEBLAD.
143
Indhold: Teknikermødet i Gøteborg. - Fjernelse og anvendelse
af kloakaffald. - Påvisning af antiseptika i øl. - Tekniske
nyheder: Elektrisk kraftoverførelse ved tunnelboring. - Tagrendesten. -
Forsigtig med lynaflederne. - Hustelefon. - Jernbanebygning i Sverige.
- Træmasse pakket i ruller. - Damprørs ildsfarlighed. - Swedish
Match Company. - Jernbroers rustning. - Paris en Søstad. - En
elektrisk jernbane. - Telefonforbindelse. - Elektriske
akkumulatorvogne. - Dampskibet «Fyrst Bismarck«. - Cement, der kan modstå
kulde. - Det relativt største telefonnet. - Sporvei i Amerika. -
Gras-forbrugets stigning. - Bog- og bladnyt. -
Teknikermødet i Gøteborg.
om vi nævnte i en notis i vort forrige mimer
var tilstrømningen af deltagere i teknikermødet
i Gøteborg meget stor som rimeligt var både
på grund af vigheden af mange af de opstillede
diskussionsemner som også af hensyn til besøget
ved den interessante udstilling. Kun fra Norge var
deltagelsen påfaldende liden. Men for svenskerne
havde jo mødet også den særlige tiltrækning ved
sig at foranledige sammentræf mellem mange, næsten
halvt forglemte studiekamerater og venner ligesom
naturligvis også nye behagelige bekjendtskaber
stiftedes siger «Norden», hvorefter vi i det væsentlige
indtager følgende referat.
Allerede søndag mødtes et par hundrede
deltagere til et kamratsligt lag og dette gav hele
mødet sit præg.
Mandag sammentrådte mødet i realskolens
prægtige bygning for at konstituere sig og foretage valg,
hvorefter diskussionerne begyndte og fortsattes
flittigt i 3 dage, medens der samtidig holdtes særlige
gruppemøder.
Først behandledes spørgsmålet om Sveriges
deltagelse i Chicagoudstillingen. Der
hævede sig nogle advarende røster til de
industridrivende mod at deltage i denne udstilling, da det var
åbenbart, at de havde liden eller ingen udsigt til
at få sine dermed forbundne betydelige
omkostninger i nogen betragtelig grad godtgjorte, men på
den anden side syntes nogen hver at ønske, at
Sverige ikke også ved denne udstilling skulde
komme til at lyse med sin fraværelse og særligt
blev det fremholdt, at staten under alle
omstændigheder burde anordne og bekoste en
kollektivudstil-ling, der kunde give et godt begreb om landet og
dets kulturstandpunkt, idet der lå noget
uretfærdigt deri, at de industridrivende skulde betynges
med de drøieste omkostninger, hvor det dog gjaldt
en repræsentation af det hele land. Flertallet
ønskede imidlertid ikke, at der skulde gjøres nogen
sådan begrænsning i mødets resolution og denne
fik derfor følgende form: »Mødet udtaler sig for
det ønskelige i Sveriges deltagelse i
Chicagoudstillingen under udtalelser af forhåbningen om, at
stads-magterne vil yde rigelige lidrag såvel hertil som til
understøttelse for svenske ingeniører for at gjøre sig
bekjendt med udstillingen og på stedet studere den
arner i hanske industri».
Det viste sig, at flertallet af repræsentanter for
de fabriker og værksteder, for hvilke der kunde
blive spørgsmål om at deltage i udstillingen, netop
stemte nei og i dette nei turde et overveide antal
i sin tid komme til at samstemme, når spørgsmålet
forelægges dem mere officielt.
De amerikanske agenter for Chicagoudstillingen,
som også var her i Kristiania, indtraf også til
mødet og øgede ved sin lovprisning af den blivende
udstilling meget den rådende entusiasme for den.
Skulde det imidlertid vise sig, at riksdagen
var for kneben i sine bevilgninger til dette Øiemed,
så håber vor kollega, at entusiasmen må blive
over-ført på den skandinaviske udstilling, som man
længe har håbet at kunne få istand i Stockholm
og som man anser for at være af langt større
betydning for den svenske industri.
Det næste spørgsmål, der diskutteredes var:
«Bør der ikke ved lovgivning om erstatning for
ulykkestilfælde under arieide i det mindste til en
begyndelse foretrækkes ansvarspligt istedetfor
forsik-ringstvang», hvilket besvaredes med et overveiende
ja, medens dog nogle talere påviste den mindre
garanti, dette ydede arbeideren og de omkostninger,
det kunde medføre for arbeidsgiveren. Det
betonedes derhos, at arbeiderforsikringen burde være en
statssag.
Derpå vedtoges enstemmig følgende resolution:
«Private telefonanlæg må tillades på billige vilkår,
såsnart de i teknisk henseende er tilfredsstillende og
sådan lovgivning på dette område må undgåes, hvor*
ved monopol direkte eller indirekte kan Ilive følgen-*.
De herunder optrædende talere fremholdt det
urigtige i de forsøg, der var gjort fra statens side på
at monopolisere telefondriften for sig.
I Sverige er man kommen såvidt, at der hos
regjeringen «hviler» et forslag til forordning om
kontrol med dampkjedler. Om dette forslag
blev der under diskussion i mødet gjort allehånde
bemærkninger og det besluttedes, at spørgsmålet
skulde sendes tilbage til de tekniske foreninger i
Sverige og siden oversendes Teknologforeningen til
vedtagelse af de bestemmelser, som kunde findes
nødvendige.
Enstemmig vedtog mødet forslaget om lovlig
beskyttelse for mønstre og modeller dog uden at
ville udtale sig for, til hvilke industrigrene
beskyttelsen burde udstrækkes.
Spørgsmålet: «Er det hensigtsmæssigt at
afgjøre tvist mellem arbeidsgiver og arbeider ved
voldgift ?» gav ikke anledning til nogen udtalelse, om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
