Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 37.
TEKNISK UGEBLAD.
151
Indhold: Elektriske sporveie i Kristiania. - Lidt arbeiderhygiene.
- Bog- og bladnyt. - Norsk Patentblad no. 3 med Planche 12-17. -
Elektriske sporveie i Kristiania.
m vi kortelig har omtalt tidligere har d’hrr,
stadsingeniør O. M. Andersen og
artilleri-kaptein W. O l s s ø n i sommer med kommunalt
stipendium foretaget en reise til Tyskland for at
undersøge indretningen og driften af elektriske
sporveie og de besøgte herunder:
1. Berlin, hvor Siemens & Halske allerede i 1881
byggede en kortere elektrisk bane i
Lichter-felde fra Anholter Bahnhof til Kadettenanstalt,
hvilken bane i 1890 forlængedes efter et
fuld-komnere system fra Kadettenanstalt til
Pots-damer Banhof.
2. Halle, hvor der findes i drift en længere
elektrisk bane bygget af Allgemeine Elektricitets
Gresellschaft, hvilken bane blev åbnet for
almindelig drift i den første halvdel af 1891.
3. Bremen, hvor en elektrisk bane, bygget af
Thomson-Houston Electric Compani anvendtes
under 1890 års udstilling, og hvor det nævnte
selskab har fået koncession på en længere
elektrisk bane, der snart skulde påbegyndes og som
sagdes at blive færdig i indeværende år.
4. Frankfurt a/M, hvor en elektrisk bane, bygget
af Siemens & Halske, har været i drift fra
Frankfurt til Offenbach siden 1884, og hvor
der på den elektriske udstilling blandt andet
var anledning til at se forskjellige systemer af
elektriske baner, anvendt på kortere
strækninger eller angivet ved modeller på
udstillings-pladsen.
Efter at have gjennemgået de forskjellige
systemer og’ detaljanordninger udtaler herrerne til slut
følgende:
Af det foranstående vil det formentlig fremgå,
at der i Kristiania for tiden ikke vil kunne blive
tale om andre systemer for elektriske baner end
sådanne med overjordiske tilførselsledninger, og når
vi nedenfor nærmere omtaler ulemper og fordele,
som elektriske baner medfører, og fordringer, som i
tilfælde må stilles fra kommunens side, gjælder
det kun disse systemer.
Luftledningernes stolper og trådnet vil
formentlig, når det hele skal blive tilstrækkelig solid og
der i tilbørlig grad skal anvendes isolatorer, samt
når sporet passerer gader, hvorunder der går
telefon- og telegraftråde og der tillige må anvendes
beskyttelsestråde, under alle forholde blive noget
uskjønt; man vænner sig imidlertid snart til det
hele arrangement, såat det ikke længere støder Øiet.
Skulde en arbeidstråd falde ned, og en person da
komme i berøring med den, vil han få et elektrisk
stød med indtil 500 volts spænding, hvilket kan
være ubehagelig nok, om det end ikke medfører
døden. Det er imidlertid liden sandsynlighed for,
at et sådant uheld skal ske, når trådnettet er
forsvarligt anbragt, og der er, såvidt vides, endnu
ikke, hverken i Europa eller Amerika*), indtruffet
et tilfælde, hvor nogen er kommen alvorlig til skade
ved elektrisk sporvei. Sandsynligheden for at man
skal blive skadet af en sporvognshest er vist ligeså
stor, som sandsynligheden for at en arbeidsledning
skal falde på én. Der er selvfølgelig fare for, at
telefonledninger skal falde ned på arbeidsledningen,
hvorved strømmen ledes ind i telefon apparaterne;
men man må søge at sikre sig herimod ved
anbringelse af sikkerhedstråde. Der er, som før nævnt,
ubehageligheder ved, at den gjennem jorden
tilbagegående strøm virker forstyrrende på telefonlinjernes
jordforbindelser, men dette må man modvirke ved
en god kobberforbindelse mellem skinneme og ved
at skaffe telefonerne tilbageledningstråde, hvor det
er nødvendigt. Det kan vel blive vanskeligt på
enkelte steder at få væk inducerede strømme, men
deres virkning kan iethvert fald gjøres så liden, at
tale $å telefonlinjen ikke forhindres.
Trådnettet kan i flere tilfælde blive generende
for brandvæsenet, der derfor må være berettiget til
at kappe ledningerne, hvor det tiltrænges, hvorhos
systemet må være forsynet med udschaltere på
forskjellige steder, så at strømmen med lethed kan
afstænges, hvor det under ildebrand behøves, i
hvilken anledning hver brandvogn må være forsynet
med en skjæretang samt nøgle til udschalternes
kasser. Den elektriske sporveisdrift medfører mange
og væsentlige fordele. Vognene, der altid gives et
elegant udstyr, oplyses med glødelamper, i regelen
3 inde i vognen og l over hver platform, og har
gode fjære samt stærke bremser, gå lydløst, hurtigt
og sikkert såvel i kurver som på rette linjer, deres
fart reguleres let og hurtigt, og de kan stanse
næsten momentant. Kusken eller vognens fører,
der ikke har tillige at passe hest, har fra sin
platform fri udsigt over den foranliggende .
gadestrækning, så at ingen ulykke bør kunne finde sted under
kjøringen. De elektriske dynamoer i kraftstationen
og motorerne arbeider sikkert og fordrer lidet tilsyn,
*) Over 30 pct. af alle sporveislinjer i De forenede stater
er nu. elektriske. Der findes overhovedet elektriske baner
i 150 byer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
