Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 38.
TEKNISK UGEBLAD.
157
nu under høieste, almindelig vandstand får
melding om, at floden høiere oppe begynder at stige,
aabnes dørene helt, og vandet synker
forholdsvis hurtigt 2T83 m. ned. Da er der enda en
åbning på 2,17, gjennem hvilken der nu
ud-strømmer 2 gange 500 m.3 pr. sek. Imidlertid
kommer flommen, men afløbet voxer med og
sikrer fuldstændig mod ulykker.
2. Topbasinet. Som ovenfor berørt skal dette
ialmindelighed indeholde en vandreserve
tilstrækkelig for stærkeste drift af sluserne i 14
dage; det er dette vand, der indeholdes mellem
koterne 49 og 52. Almindelig vandstand bliver
her 51,5 m. hvorefter 0.50 m. høide bliver
tilbage til at optage regnvand og flom. Dette er
tilstrækkelig, thi floderne Eio-Grande og Obispo,
som det her er tale om, har en kort flom tid og
leverer da tilsammen høist 150 m.3 vand pr.
sek. M. h. t. de to elves udløb i basinet
bemærkes, at disse kommer saa langt fra kanalens
midtlinie, at hverken strøm eller
udfældnings-produkter vil volde nogen vanskelighed. Ved
Bas Obispo skal der indrettes et afløb paa
2,80 m. høide, det skal være af samme system,
som ovenfor beskrevet, der forøvrigt overalt vil
blive befulgt, og vil i tilfælde kunne optage
hele tilvæxten fra de to floder.
Kap. 4. Kunstige arbeider.
1. Sluserne. Ved beregning af fyldniugstiden
forudsætter kommissionen en stigningshastighed af
0,0075 m. pr. sek. som det høieste opnaaelige.
Dette er ved den gamle metode for ind- og
udstrømning. Forf. viser derimod ved talrige
exempler fra praxis, at man kan opnå ganske
andre hastigheder uden at sætte skibet i fare,
når man blot gjør til- og afstrømningen i
slusekamrene uniform overalt i kammeret. For at
opnå dette vil forf. anvende støbejernsrør af
2,80 m. diam, der ligger langs kamrenes bund
på begge sider og i afstande af 2 in. er
forsynet med passende huller for vandets løb
nd-og ind. På denne måde kan man få skibets
stigning til at gå meget over dobbelt så hurtig.
Sluserne skal endvidere indrettes for mindst
muligt vandforbrug, nemlig således, at vandet
i almindelighed strømmer fra venstre
overkam-mer til høire nederkammer og fra høire
over-kammer til venstre nederkammer. Af
tegningerne ser man følgende: Når et skib går
op den ene side, samtidig med at et andet går
ned den anden side, vil vandforbruget, når
kamrene korresponderer korsvis blive bare
halvdelen af hvad det ellers bliver.
Selvfølgelig vil der ofte komme flere skibe
den ene vei end den anden; man må da bruge
niere vand og kan derfor gjennemsnitlig regne
et forbrug af l1/s kammer vand pr. skib.
Man må indrette de indbyrdes rørforbindelser
slig, at kamrene efter forholdene kan arbeide
korsvis eller hver side for sig; det sidste især
nemlig, når noget af kamrene skal repareres.
Omendskjønt forf. som anført mener at kunne
expedere et skib op eller ned hurtigere end
afkommissionen forudsat, har han dog antaget dennes
beregning at gaa ud ifra, nemlig rundt l time
for hver sluse eller 2 for en dobbeltsluse. Dette
skulde tillade 12 transporter i døgnet. Hvis
man nu med kommissionen beregner 1853 tons
pr. fartøi samt 320 arbeidsdage i året, får man
den tonnage, der kan bringes frem pr. år:
2,12,1853. 320 = 14 262 000 tons d. v. s.
dobbelt så meget som man kan vente af søgning.
Selv om et skib derfor på grund af trafikens
uregelmæssighed til sine tider kan komme til
at vente noget, skulde det ikke blive af videre
betydning.
2. Dæmningerne. Den vanskeligste dæmning
bliver ved Bohio, hvor Chagres skal løftes op til
33 m, høide. Arbeiderne her kan dog udføres
med al ønskelig soliditet, når man benytter alle
teknikens midler og ikke viger for de
nødvendige pekuniære ofre. Dæmningen må funderes
på pæleværk, da det har vist sig, at man ikke
når bund, skjønt man har boret lige til 20 m.
under havets niveau efter klippen.
Forf. vil her ikke anvende jord, blot simpelt
murværk, hvortil der findes store mængder af
materiel indført fra Europa. Sten findes
nær ved, som dog må benyttes i skjønsomt
udvalg.
Dæmningens egentlige mur skal på det høieste
sted have en basis 35,io m. bred og skal hvile
på et lag af beton 8 m. tykt og 51,10 m. bredt
i bunden. Bundtrykket her bliver 4 kg. pr.
cm2. Betonen skal hvile på pæle, 15 m. længde
af .diameter overst 0,35, nederst 0,25, der
nedrammes med indbyrdes afstand af 1,06 m.
Jordbunden er temmelig fast, vel skikket for
pæleværk og bliver endnu fastere, når disse
pæle kommer ned; man må derfor forudsætte,
at en del af murens tyngde kommer til at hvile
direkte på jordbunden. I beregningen af
pæleværket går man imidlertid ud fra, at dette
alene sk^l bære hele vægten, der bliver 40 000
kg. pr. pæl, altså 42 kg. pr. cm.2 af dens
tværsnit. - På begge sider af hovedmuren, kommer
mindre vægtige dæmninger, hvorigjennem
ovenomtalte afløb findes, et på hver side.
Den øvre indsø sal lukkes ved km. 46,], hvor
Obispodalen har en indsnævring; her må også
panamabanen føres over på en midlertidig bro,
indtil den kan blive omlagt. Dette sidste vil
hverken kræve lang tid eller frembyde
vanskeligheder .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
