Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
TEKNISK UGEBLAD.
24de Septbr. 1891
fattige fri jernbanekjørsel til og fra byernes omegn;
kun der kunde de få «cottage»-boliger, som er
ønskelige, og først når befordringen var gratis, kunde
de nyde godt af dem.
Jeg hidsætter tanken, fordi den engang er
fremsat. Rigtignok kommer jeg ikke fra, at man
i nogle punkter også må tage andre hensyn end de
rent sanitære, og i social retning kan man let gjøre
mere skade end gavn ved at give voxne folk sligt
og andet ganske gratis; det er noget andet med
skolebørn. Imidlertid får tanken kanske engang
en mere indgående behandling, end den blev
gjenstand for på kongressen.
Forøvrigt taltes der i 6te sektion om endel
ting, der er mere eller mindre kjendte fra før, men
ikke mindre vigtige for det: hensigtsmæssigheden
af beton- eller andre vandtætte lag over grunden
af et hus; fordelene og manglerne ved porøse, for
luft gjennemtrængelige mure; - nogle heftede sig
ved den side af sagen, at slige mure ventilerer,
andre ved den, at de i ældre huse indeholder megen
urenhed, så luften, som trænger gjennem dem
udenfra, også bliver forurenset. Men spørgsmålet: er
den forurensning, den indtrængende luft herved lider,
så stor, at den ikke længer i hvert fald er bedre
end en dårlig luft i værelset, - det indlod man
sig ikke på. Det er desuden et faktum, at man
ved at gjøre murene ugjennemtrængelige for luft
uden at sørge for kunstig ventilation ved siden af
altid får fugtige vægge; fugtigheden fra
åndedrættet finder ikke længer nogen vei ud fra værelset.
Og hvilke almindelige beboelseshuse har kunstig
ventilation? Man anførte et exempel på, hvordan
det kan gå i slige tilfælde, når man f. ex. bygger
et hus af slaggesten. Endvidere talte man bl. a.
om midler til at undgå uren gulvfyld, - ved tætte
gulve, af parket eller helst sten, resp. cement eller
kis i cement («terrazzo»).
7de sektion tog for sig ingeniørvæsenets forhold
til hygienen. Den forhandlede om emner, som
pladsen ikke tilsteder at gå nøiere ind på, f. ex.
dræ-nagen af byer i Italien, fransk og engelsk
kloakbygning, om ønskeligheden af at undgå 2
vandledninger, en med dårligt vand for vask og rengjøring,
en med godt til drikke; - vandet fra begge
ledninger vil jo altid blive blandet sammen; kun det
det udhæver jeg: I løbet af en diskussion om
opbrænding af søppel ved de fra England udgåede
«destruktorer» oplyste Meyer fra Kjøbenhavn om
experimentelle undersøgelser med
Kjøbenhavner-søppel. Man havde ikke opnået en tilfredsstillende
opbrænding af søppelen, som den kommer fra husene ;
dette beroede derpå, at den indeholdt mindre
uforbrændt kul, end søppelen sædvanlig indeholder i
England. Den indeholdt derimod en hel del aske
og sand, og siledes dette fra, blev forbrændingen
tilfredsstillende.
9de sektion var for «statshygiene». Jeg har
ovenfor anført, at også den tildels forhandlede om
arbejdsforhold, og nævner en passant, at den havde
for sig nogle engelske love, - om fabriker, der
udvikler skadelige gasarter. Vi skal ved en
anden leilighed muligens komme tilbage til denne
diskussion. Hvad jeg derimod henleder
opmærksomheden på, er den diskussion, som gik forud for
følgende resolution, fattet mod 4 stemmer:
«L i g brænding er en rationel og hygienisk
forholdsregel, som særlig er påkrævet, hvor døden
skyldes en kontagiøs sygdom».
Det var Henry Thompson, der bragte sagen
frem. Han talte omtrent, som følger:
Årlig dør der nu ca. 69000 folk af infektiøse
sygdomme i selve England alene. De indeholder
sygdomsspirer, som ikke dør, fordi mennesket dør.
Man må altså uskadeliggjøre dem i liget også; «jeg
siger ikke* for meget, når jeg mener, at et stort
antal af de henved 69 000 tilfælde skyldes smitte
fra de døde». Hidtil har vi bare beskjæftiget os
med de levende; nu får vi også «tage fat på liget».
«Mange erfaringer taler for, at smittestoffene kan
sprede sig fra liget». Denne fare -* som taleren
især antog fremkom ved indtrængen af smittestoffene
i brønde eller andet drikkevand - kunde nok
formindskes endel ved hensigtsmæssige foranstaltninger,
gode kirkegårde etc.; men nogen resiko var der
altid, når ikke liget ganske destrueredes - ved
opbrænding.
I den følgende diskussion deltog mange talere.
Kun én, Seymor Haden, var mod ligbrænding. Han
mente, det var nok at sørge for gode kirkegårde
og for luft gjennemtrængelige kister, og fremhævede
påny faren for, at man ved ligbrænding
modarbei-dede undersøgelsen af retsmedicinske tilfælde.
Jeg skal indrømme, at denne sidste indvending*
blev afsvækket af Thompson. Han gjorde
opmærksom på det forslag, som er fremsat: at man, når
man indfører ligbrænding, skal obducere alle lig.
(Dog må hertil siges, at mistanken om forgiftning
etc. ofte ikke kommer før længe efter døden; og
da opdager man den heller ikke, selv om man
obdu-cerer lige efter døden). Endvidere havde i de
sidste 20 år ham bekjendt kun 100 udgravninger
af lig fundet sted i legale Øiemed i England, og af
dem var kun 20 mistænkte for forgiftning. Og for
det lille antals skyld skulde henved 70 000 lig årlig
få udbrede smitte?
Og ligevel kunde der været anført argumenter
mod resolutionen, som ikke synes at være komne
frem i debatten her, men som er førte i marken
så mange gange før. At de ikke kom frem nu,
kom deraf, at ingen fra Tyskland deltog i debatten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
