Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
TEKNISK UGEBLAD.
1ste Oktbr. 1891
låve vægt gjør det muligt at anvende
heiseindret-ninger for håndkraft, hvilket er meget billigere end,
om man havde maattet indrettet hydrauliske
elevatorer.
Sporet dannes af skinner, der er nedlagt i
cementgulvet; skinnerne er forenede ved hjælp af
tværstænger af jern ligeledes indmurede i gulvet.
Svingskiverne er monterede på støbejerns stativer.
Der fører en skinnegang langs midtlinien af hver
sal, går altså forbi enden af alle de enkelte
dokumenthylder, der er åbnede på tværs.
Såvel første etage som de to andre indeholder
kun en eneste vældig sal, hvis indretning er ens
for alle tre, kun at første etage er delt i to ved
ved ordningsbureauet. I sin nuværende tilstand
mangler bygningen den del, der er længst tilhøire,
regnet fra toppen og indeholder da i første etage
24 hylder eller skabe, nemlig 12 på hver side af
midtgangen. Hvert sådant skab er delt efter
længden i to afdelinger, der har en høide af 3,75 meter
samt er 0,60 meter dybe og 5,io meter lange. Langs
væggene findes også skabe på 1,60 m.s høide, der
hvor nemlig vinduerne begynder. Anden etage har
27 skabe, af samme slags som de i første, men de
er kun l,io m. brede istedetfor l,20. I øverste
etage, der endnu ikke er fuld, findes 37 skabe af
3 m.s høide og 0.60 m.s bredde.
Betjeningen består af:
l arkivar.
l arkivarassistent.
l kontorist.
l arbeidsmand.
l kusk.
Fra lokalet og betjeningen vil vi dernæst gå
over til en redegjørelse for de kvanta af
dokumenter, som opbevares her og strømmer ud og ind fra
alle kanter; fra bankens hovedkontor, dens 20
filialer i Paris, dens 63 afdelinger i departementerne
og dens 5 udenrigske agenter.
Loven befaler enhver handelsmand at opbevare
visse papirer i 10 år; men «Credit Lyonnais» går
langt videre end loven kræver, både med hensyn
til tiden og arten af dokumenterne, nemlig for
sikkerheds skyld og for sine kunders skyld.
Der findes, ting, som den bevarer i det
uendelige, således som de større hovedbøger; andre
vigtige ting opbevares i 30 år, atter andre i 12,
såsom dens korrespondenters kopibøger og kundernes
mindste breve; mindre vigtige sager beholdes blot
i 5 år.
De enkelte aktstykker er sammenføjede til
såkaldte «dokumenter». Således kalder man en bog,
et memorandahefte, en mappe, en pakke papirer.
Der findes «dokumenter», især de mapper der
indeholder kassebilag (vexler, kvitteringer, tratter etc),
der tæller ikke mindre end 3 000 stykker. Den
årlige produktion går op til 55000-60000
«dokumenter». Hvert år går der ud 40 000; hvert eneste
papir af disse 40 000 dokumenter bliver revet tværs
over, før det går til papirmøllen. Ialt opbevares i
depotet omtrent 70000 dokumenter.
Disse findes indregistrerede i en af de fem
indførselsprotokoller, som arkivaren fører; de
opbevares hver art for sig i alle de forskjellige skabe.
For tiden er der 20 forskjellige afdelinger,
hvis antal dog snart vil blive forøget til 27. Der
går hver dag to vognladninger frem og tilbage
mellem depotet og bankens hovedkontor.
Dokumenter, som går ud af depotet noteres i
udførselsproto-koller. Hver måned holder arkivaren revy over
alle papirer, som efter 30 dages fravær endnu ikke
er komne tilbage.
Hver pakke aftørres en gang hver uge. Ved,
hvert års udløb, når man har modtaget og ødelagt
årets respektive nyindkomne og udrangerede
dokumenter, da har herved alle dokumenter skiftet plads;
selv om der derfor skulde findes et dårligt f. ex.
fugtigt sted, så kan et dokument aldrig blive på
samme sted mere end et år.
Det hele etablissement svarer i virkeligheden,
som man også må vente, udmærket til sit Øiemed.
Den tekniske høiskole - og aluminium.
Professor AV. C. B r øg er skriver i et
reisebrev til «Verdens Gang» følgende som i det
væsentlige udtrykker vore altid fremholdte anskuelser
om denne sag.
«Mineralet beauxit findes især i Sydfraiikrige
ved Arles; denne stad ligger så godt som ved søen
og beauxiten kunde altså føres l fartøi lige til
vor kyst, medens den føres pr. jernbane omtrent
400 kilometer til fabriker ved Schaffhausen. Da
det jo faktisk er Rhinens vandkraft, der laver
aluminium af beauxiten, synes et eller andet af vore
større vandfald nær søen at måtte kunne levere
til og med fordelagtigere betingelser for
aluminiumfremstillingen, end Schweizerne har. Hovedsagen,
er: tilstrækkelig og tilstrækkelig billig vandkraft;
flere tusinde hestekræfter må til, om sagen skal
gå. Ja, og så naturligvis intelligens,
kundskaber, foretagsomhed og kapital! Vandkraften har
vi nok, den ligger og venter på at bruges
mange steder, det er nok de øvrige ingredienser i
recepten for fremstilling af aluminium, som af så,
mange andre ting, der fattes os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
