Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 41,
TEKNISK UGEBLAD.
167
Indhold: Oprettelsen af et jarbeidskontor i Paris. -
Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder. Teknisk fremstilling og an-
vendelse af rent surstof. - Auer’s gasglødelys i ny anordning. -
Bog-og bladnyt. - Norsk Patentblad no. 5 med Planche 22-25. -
Oprettelsen af et arbeidskontor i Paris.
T det franske deputeretkammer besluttedes afvigte
JL 8de juli oprettelsen af et arbeidskontor (office de
<f travail) med 477 mod l stemme; dette er nu
sat i værk ved præsidentens dekret af 19de august
1891.
Sagen har meget stor betydning, hvad der
allerede blev officielt bevist ved Ketifers forestilling til
<det øverste arbeidsråd.
Produktionsmidlernes hurtige fremvæxt ifølge
videnskabernes udvikling, det uhyre omfang, som
økonomiske transaktioner antager, de voxende
industrielle forbindelser verden over, endelig kapitalens
tendens til at samle sig i enkelte centrer og på
enkelte hænder, alt dette har frembragt en yderst
indviklet tingenes tilstand, der bl. a. volder kriser
på grund af en uordnet produktion, volder en
stadig usikkerhed for arbeiderne og sætter hele
samfundet i fare.
Disse mørke tilstande og deres materielle og
moralske følger har antaget en sådan karakter, at
de har tiltrukket sig alle klartseende og ædle mænds
opmærksomhed; alle beskjæftiger sig derfor med de
sociale spørgsmål, idet nogle sætter sit håb til
privat initiativ, andre udelukkende til statens
mellemkomst.
Hvad enten staten eller private skal løse
op-. gaven, så er det klart, at enhver, som vil studere
den med udbytte, må grunde sine studier, sine
sammenligninger og positive slutninger på nøiagtige
og pålidelige fakta og befri sig for personlige
følelser og fordømme.
De økonomiske fænomener, såvelsom alle andre
fænomener på det sociale og moralske område er
underkastet ligeså sikre og videnskabelige love, som
fænomenerne i den fysiske og organiske verden;
.kun er de sociale love mere dybtgående og derfor
mindre kjendte. Disse love må altså altid
frembringe en vis ligevægt mellem de økonomiske
elementer : produktion, omsætning .og fordeling.
Sålænge ingen ordnet videnskab kjender de
økonomiske love, er hele feltet overladt til de
enkelte individers vilkårlige ofte skadelige virksomhed,
og en rationel indgriben bliver umulig. Her som
overalt gjælder det at lære årsagerne og deres
virkemåde at kjende; da kan staten og de private
tage lovgivning og administrative kræfter i sin
tjeneste, idet de regulerer disses virksomhed uden at
.gribe egenmægtig forstyrrende ind.
Man søger derfor at afhjælpe et savn, idet det
nye arbeidskontor skal samle og ordne oplysende
materiale angående fabrikvirksomhed, den store og
den lille industri, handelens og kapitalens bevægelse.
Man indser, at dette bliver absolut nødvendigt, for
at lovgivningen, den udøvende magt og folket
idethele skal kunne skride ind mod Indtrædende
katastrofer, gjøre dem mindre ulykkebringende og
idethele sikre en bedre økonomisk ordning.
Vi må således have rede på industriens
bevægelser, på lønningerne, på arbeidstidens længde i
de forskjellige brancher, på antallet af beskjæftigede
mænd, kvinder og børn; vi må lære at kjende
hvilken virkning kvinders og børns arbeide har på
lønningerne såvelsom på befolkningens væxt. Vi har
vistnok her som i andre lande liggende alslags statistisk
materiale; men dette slumrer hidtil i regjeringens
arkiver uden at komme til nytte for folket, for
arbeideren og fabrikherren.
Hvis der skal forberedes en lov, tages
forholdsregler til arbeidernes beskyttelse, vedtages en
traktat med andre lande eller en handelskrise skal
forebygges, så har man hidtil ingen rationel måde
at gribe sagen an på.
Vi skal se, hvorledes udlandet har det i så
henseende.
I Østerrig, Tyskland, Belgien og Kanada
findes ordnede statistiske byråer eller
arbeidskommis-sioner.
I Schweiz har man den mægtige
arbeiderorga-nisation i Grrtitli, der repræsenterer over 100000
arbeidere af alle forskjellige brancher og alle
partier. Denne forenings sekretariat har i tre år
nydt forbundsregjeringens understøttelse; det
udfylder i mange henseender et arbeidskontors
funktioner og danner et godt mellemled mellem
forbunds-regjeringen og publikum. Se herom Arago’s
indberetning om arbeiderforholde i Schweiz.
I Amerika er forfatningen så forskjellig fra
den franske, at en sammenligning synes vanskelig.
Der er nemlig i mange af staterne oprettet
statistiske byråer, der står i forbindelse med hverandre
og med et fællesbyrå i Washington; men dette
centralbyrå har ingen magt over de førstnævnte,
og vi ser her en fuldstændig decentralisation med
hensyn til magt, hvad der er aldeles modsat
forholdene i Frankrig.
Der har dog også hos os været gjort forsøg i
denne retning. Allerede efter bevægelsen i 1848
blev der foreslået oprettelsen af et arbeidsministerium.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
