- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 9de Årgang. 1891 /
168

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

168

TEKNISK UGEBLAD.

8de Oktbr. 1891

I 1884 fremkom et forslag, der lignede det, der
nu er sat igjennem. Der er senere kommen forslag
om at oprette et nyt departement for statistik og
arbeidsforhold, men det blev afslået, og vi synes
medrette, da det er noget som bør sortere under
handelsministeriet, som vi nu har det.

Første artikel i kamrets beslutning lyder så:

«Der oprettes et arbeidskontor for handel og
industri, der skal samle, ordne og bekjendtgjøre
alle oplysninger angående arbeidets statistik.»

Blandt de oplysninger, som skal samles og
ordnes, koordineres, regner vi: årsagerne, de
moralske og materielle - til konflikter mellem
arbeidere og arbeidsgivere, deres løsning, foranledningen
til lønningernes synkning; arbeidernes klager og
alle herhenhørende forhold.

Arbeidskontoret må også sætte sig i forbindelse
med udlandet, med konsuler, gesandter og skaffe
sig rede på hele verdensmarkedet, undersøge
emigra-tionsforhold m. m.

Nu bliver spørgsmålet: Skal kontoret befatte
sig med arbeidernes materielle og sociale fremgang,
intellektuelle og moralske forbedring? Vi mener
nei. Kontoret skal skaffe oplysning. Så får
sam-fundsreformatorerne, religionens mænd osv. studere
resultaterne og indrette sine teorier derefter.

Med hensyn til indsamling af oplysninger er
der mange vanskeligheder at overvinde, idet det
viser sig, når man udsender et cirkulære med
spørgsmål, at kun nogle få svarer, og de fleste svar er
meget ufuldkomne; men man får søge sine
funktionærer blandt mænd, hvis sociale stilling,
forbindelser m. m. vil gjøre det lettere for dem at opnå
noget.

Vi antager, at kontoret også gjennem en avis
bør stå i rapport med publikum; vi tror, at den
størst mulige offentlighed her er på sin rette plads;
lad arbeidsherrer, børser, syndikater, arbeidere
komme frem med sine forhold, som de er, til fælles
bedste».

Alt dette skal dog ordnes ved et reglement af
regjeringen; dette er allerede bekjendtgjort den
21de august i det officielle blad.

Med hensyn til valget af funktionærer til dette
arbeide, venter vi, at man sørger for at få de
bedste kræfter; vi må få ind repræsentanter for
ingeniørstanden, handelsstanden, den industrielle
arbeidskraft, kort sagt, repræsentanter for hele
folkets levende sjæl, som det forhåndenværende
embedsværk kun er en liden del af; thi kommer der ikke
levende kræfter ind, så vil hele institutionen blive
bureaukratisk og mindre frugtbar. Vi venter dog,
som sagt ingen løsning af de sociale spørgsmål,
men kun materialier til belysning af de sociale
love.

Der er for det første budgetår bevilget 48 000
frcs. til at sætte det hele igang.

Vi refererer præsidentens dekret af 19de aug.
1891:

Art. 1. Arbeidskontoret skal: indsamle,
koordinere og offenliggjøre alle oplysninger angivne
i dette dekret, om arbeidsforhold, især alt, hvad
der angår den tilstand og den udvikling, hvori
arbeidet befinder sig med hensyn til produktion,
organisation, lønninger, arbeidets forhold til kapitalen,
arbeidernes vilkår, tilstanden i Frankrig
sammenlignet med udlandet, og forøvrigt udføre alt sådant
arbeide i denne retning, der af ministeren for
handel, industri og kolonialforhold måtte forlanges.

Art. 2. Arbeidskontoret danner en egen
regje-ringsafdeling, der sorterer umiddelbart under denne
minister. Dets arbeide bliver: ved centralbyrået og
i ydre tjeneste.

Art. 3. Personale og lønninger skal være
følgende:

1 direktør med løn . . frcs. 12000-18000

Ved centralbyrået:

2 sektionschefer hver . . frcs. 6 000-9 000
2 undersektionschefer . . - . 3 500-5 000

1 sekretær......- 4000-7000

2 redaktører eller
oversættere ........- 2 200-4 000

l arkivar......- 2200-4000

3 fuldmægtige.....- l 800-3 600

3 kontorister.....- l 200-1 600

Ved den ydre tjeneste:
3 faste udsendinge ... - 4 000-7 000

Art. 4. Arbeidskontorets direktør udnævnes af
præsidenten efter forslag af handelsministeren.

De øvrige funktionærer og agenter udnævnes
af samme minister efter forslag af direktøren.

Eedaktører, oversættere, fuldmægtige og
kontorister kan hentes fra handelsministeriet og
beholder sin anciennetet i samme.

De af arbeidskontorets funktionærer og
agenter, som ikke hentes fra departementsstokken
udnævnes af ministeren; de der kommer fra
departementet udnævnes af dette.

Art. 5. Funktionærer og agenter fra andre
grene af administrationen kan med sin
departementschefs tilladelse få midlertid ansættelse i
ar-beidskontoret

Art, 6. Ministeren kan efter forslag af
direktøren udnævne specielle udsendinge til midlertidige
specielle tjenester; han har at bestemme honoraret
for sådanne.

Art. 7. Centralbyrået indsamler gjennem
korrespondance med offentlige indretninger, funktionærer,
foreninger og private og gjennem studium af
inden-og udenlandsk literatur og aviser alt, der kan være
af interesse. Den ordner det hele samt, hvad der
kommer ind gjennem den ydre tjeneste og redigerer
det for offentliggjøres.

Angående kontorets korrespondance med regje-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:48:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1891/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free