Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
TEKNISK UGEBLAD.
24de decbr. 1891
idet der fremføres, at det kun er en tynd skal, der
klistres op ad muren. Denne modstand forekommer
mig at være aldeles uberettiget, når blot arbeidet
udføres på omhyggelig måde og helst således, at
beklædningsstenene opmures sammen med det øvrige
murværk. Forbandtet er således, at stenene binder
overalt mindst V4 sten ind over hinanden, hvad vi
jo ellers altid pleier at være tilfredse med, -
således har vi aldrig mere end V* stens forbandt i
vore hjørner, murede med alm. mursten, altså på
de mest udsatte steder, og jeg tror dog ikke nogen
vil påstå, at der er noget som helst uheldigt i det.
Mindre heldigt må det vel nok siges at være, når
beklædningsstenene opmkres, efter at det øvrige
murværk er opført, således at der ikke kommer
noget solidt forbandt mellem muren og beklædningen.
Denne sidste fremgangsmåde anvendes dog mest i
Tyskland, idet man derved opnår at kunne få
smukkere arbeide, hvad udførelsen angår, da fugerne
kan gjøres tyndere, når man ikke er afhængig af
de andre sten i murværket, men til gjengjæld må
man så også regne, at murtykkelsen bliver så
meget sværere, som beklædningen er tyk, hvad der
ikke er anledning til, når hele murværket opføres
samtidigt.
(Forts.).
Om konservering af friskt kjød ved hjælp af kulde.
En indberetning om spørgsmålets faktiske stilling fra den franske krigsminister til republikkens præsident.
Under krigsministeriets ledelse har der i
længere tid været foretaget indgående undersøgelse af
dette spørgsmål, der har så stor betydning for
landets forsvar.
Nylig har minister Freycinet indgivet sin
indberetning herom, der giver en grei redegjørelse
for sagens standpunkt.
Vi gjengiver den:
Paris 24de oktober 1891.
Hr. præsident!
Siden 1888 har man under mit departement
foretaget undersøgelser angående de forskjellige
metoder til at konservere friske kjødvarer. Dette
udgjorde en vigtig del af mit program, der blandt
andet omfattede, at søge midler til at forsyne den
civile befolkning i faste stæder med mad i krigstid.
I tidligere dage sørgede krigsstyreisen for den
militære del af befolkningen; den provianterede kun
garnisonen for beleiringstilfælde. Under sådanne
omstændigheder var det endnu som oftest muligt
om end vanskeligt og resikabelt at forsyne sig
tilstrækkeligt med levende hornkvæg.
Men når man skal føde en hel by (i Paris og
nærmeste omegn bliver da antallet 3 millioner),
bliver dette middel umuligt.
De uhyre masser af foder, som måtte oplagres,
sygdomme, som vilde opstå blandt de tæt
sammen-pakkede hjorde, udgjør næsten uovervindelige
forhindringer. Derfor har man tænkt på at ty til
kunstig konservering, sådan som den allerede ifølge
omsætningens krav praktiseres i stor målestok, især
i Amerika og Australien.
Den 30te januar 1889, blev der udnævnt en
kommission under ledelse af senator Berthelot, der
fik i opdrag at foretage endel industrielle og viden-
skabelige undersøgelser, som spørgsmålets løsning
fordrede. Denne kommission, hvis arbeider tidligere
er indberettede, har spredt lys over flere vigtige
forhold ved denne sag, som er ligeså vigtige som
lidet kjendte.
Siden den tid er vore undersøgelser kommen i
god gjænge; og der nedsattes den 30te mai 1890
en kommission under ledelse af general Delambre,
der fik i opdrag: 1) at studere de forskjellige
frys-ningsmetoder, der anvendes ved frysning eller
konservering af kjød, såvel teknisk som økonomisk.
2) at opspore på forskjellige steder, særlig i
nærheden af Paris sådanne etablissementer, som enten
uden videre eller efter billige foranstaltninger kunde
udnyttes i nævnte Øiemed. 3) endelig at undersøge,
hvorvidt frosne kjødvarer kan transporteres og hvor
langt dette kan ske, uden at varen bedærves.
Disse tre spørgsmål er bleven delvis besvarede.
Det er bragt på det rene, at kjød, der er holdt
frosset ved lav temperatur, selv efter meget lang
tid fuldstændig erstatter kjød af nylig slagtede dyr;
det har nemlig^alle dette kjøds egenskaber, og man
behøver ikke at frygte, hverken usmag, eller at det
skulde være vanskeligere at behandle, eller at
konsumenterne skulde have noget imod det. Det er
dertil bevist, at sådant kjød endog uden særegne
foranstaltninger kan tåle at transporteres i 2 til
21/« døgn selv i den stærkeste varme.
Som bekjendt findes der endog i flere af
Europas stater private industrielle etablissementer
bestemt til at konservere kjød og andre madvarer
ved frysning, rigtignok kun for kort tid. I de
forenede Stater, mange steder i Sydamerika, i
Australien, i Ny Zeeland, har disse etablissementer voxet
til betydelige anlæg, der udnyttes dels for
konsumtionen på stedet, dels for exporten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
