Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. 53.
TEKNISK UGEBLAD.
215
Indhold: Om anvendelsen af beklædningssten af brændt ler.
(Slutn.). - Anvendelsen af karbureret vandgas til belysning i Nordamerika.
Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder: Gasmotorer og det
elektriske lys. - Overjordiske ledninger. - Reparation af kultråden i
glødelamper. - Elektriske sporvogne og jernbanetog. - Elektrisk
oplysning af jernbanevogne. - Vandets kritiske temperatur. - Luftfrit
barometer, tilveiebragt uden Udkogning. - Bog- og bladnyt. -
Om anvendelsen af beklædningssten af brændt ler.
Af arkitekt Th. Hirth.
(Efter «Den Tekniske Forenings Tidsskrift«).
(Slutn.).
Grunden til at foretrække dette mindre format
for vort sædvanlige er ikke alene den økonomiske,
men også den, at der kan præsteres smukkere
arbeide under opførelsen, idet mursvenden lettere kan
dreie og vende disse små sten, således at de
kommer til at vende fladen fuldstændig nøiagtig udad i
plan med fagaden, og under fabrikationen er det
lettere at give disse sten en nøiagtig ensartet form,
med rette vinkler og plane flader. De økonomiske
grunde vil måske måske dog nok være fuldt så
vægtige. Først og fremmest det langt mindre
kvantum ler, der gar til. Man må nemlig huske på,
hvor uhyre meget arbeide der foreligger ved
for-arbeidelsen af dette, forinden det kommer i ovnen.
Leret hos os skal først slemmes, dernæst sumpes
det, d. v. s. henlægges i længere tid i gruber efter
at være sigtet overordentlig fint, efter sumpningen
æltes det, dernæst går det gjennem valser og er
først da færdigt til at formes og brændes. Denne
fremgangsmåde er nødvendig med vor ler for at få
det aldeles homogent, en betingelse, der er så
overordentlig nødvendig for, at det ikke skal vise
ridser eller revner efter brændingen. Stenene dannes
i regelen gjennemhullede, enten på langs eller tværs,
dels for at spare mdteriale, dels for at få dem
akku-ratere og bedre gjennembrændte, og endelig har
det også sin betydning ved transporten af stenene,
hvor det ofte kan dreie sig om betydelige afstande.
En gene er det imidlertid ved anvendelsen af
dette format på stenene, og det er, at det så at
sige er umuligt at anvende dem sammen med
formsten, uden at man kan se forskjel i materialet.
.Formsten og hjørnesten får nemlig altid et større
format, og den bedste måde at komme ud over dette
på, vil være at brænde indfatninger, bånd og
gesimser i store længder af samme materiale, hvad
man i så mange år med stort held har udført i
Berlin; jeg skal blot henvise til arkitekt Schinkels
bekjendte bygningsværker i Berlin. Man kan også
anvende hugne sten til hjørner og indfatninger, og
her forekommer det netop mig, at disse
beklædningssten er fuldstændigt på deres plads. Jeg kan
her hjemme henvise til en bygning som børsen, der
blev restaureret af prof. Fenger med sten fra
Her-sels teglværker ved Ullersdorf. Stenene her er
ganske tynde skaller, ca. 3 cm. tykke, da det kun
er i mindre flader de anvendes, og overalt sluttende
sig til hugne sten, så der sikkert intet er at
befrygte, hvad soliditeten angår. En anden bygning
her i Kjøbenhavn, hvor sten fra samme teglværk
er anvendte, er det kvindelige pleiehjem i
Gothers-gade. Stenene er her 1k og Y* og de står sammen
med kalkstenskvader og indfatninger, og stenene
står der lige rene og smukke som for 14 år siden,
da bygningen lige var opført.
Når vi nu ser hen til, hvad der af indenlandsk
produkt er udført her hjemme af sten på denne
måde, så stiller resultatet sig ganske vist ikke så
gunstigt. Fredriksholms teglværk har udført
adskillige sten af denne sort i de 4-5 år, de er
anvendte i flere skolebygninger, f. ex. på Jagtveien,
i Rådmandsgade og Husumgade m, m. og har ikke
her vist sig bedre end almindelige helbrændte
fagade-sten, måske snarere ringere; det var de første
produkter i den retning, der udgik fra ovennævnte
teglværk. Senere er der anvendt sten derfra til
Tivolis nybygninger, skolen i Vestervoldgade og i
en privat eiendom på Nørrebrogade (lige for
Slotsgade), det sidste sted af noget større tykkelse end
de andre steder; men heller ikke på alle disse
steder synes stenene at se videre anbefalelsesværdig
ud, hvad disse dog neppe har årsag i. For
tivolibygningernes vedkommende er grunden åbenbart
den, at man for at bevare stenene efter indmuringen
mod at blive overstænkede af kalk og cement,
medens bygningerne var under opførelse overstrøg dem
med en blanding af kogt klister og råt ler; dette
har absolut været en feil. Jeg har nemlig set en
prøve af murværket, hvoraf den ene del var
overstrøget med ovennævnte klisterblanding, medens den
anden halvdel kun var strøget med ler alene; efter
at have henstået i længere tid med denne
over-strygning blev det vasket af, og det viste sig da
at stenene med klisterblandingen stod på samme
blakkede måde som i tivolibygningerne, medens de
andre sten stod aldeles rene og klare i farven. I
eiendommen på Nørrebro stod stenene smukt rene i
farven, indtil de blev fugede. Efter fugningen er
de blevne blakkede. Grunden hertil ved jeg ikke.
I den allersidste tid er dér imidlertid på Frede-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
