Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
TEKNISK UGEBLAD.
31te decbr. 1891
riksholms teglvæker fabrikeret en mursten, som jeg
tror man må sige antyder et mægtigt skridt fremad.
Det er den sten, der er fremlagt prøver af, og som
anvendes dels på den nye kunstmuseumsbygning på
hjørnet af Sølvgade og dels, i en lysere farve, på
det store nordiske telegrafselskabs bygning på
Kongens nytorv. Disse sten står overordentlig smukke
begge steder, anvendte sammen med Ølandsten,
granit og sandsten. De brændes af en slags
brun-kulsler, der i rå tilstand føres hertil fra Bornholm,
og kan tåle en brændingstemperatur af ca. 1000 °.
De anvendes på kongens nytorv som V* og V2 sten,
medens de på kunstmuseet er l og !A sten, således
at den hele sten svarer til løberen og kvartstenen
til koppen. De er desuden på sidstnævnte sted af
noget større format end almindelige fa^adesten,
nemlig 250 mm X 122 mm X 79 mm, medens det
sædvanlige murstensmål er 220 X 108 X 56.
Prisen der betales for ovennævnte på
kunstmuseet, er 70 kr. pr. 1000 Stkr. medens en rød
eller gul fagadesten i det høieste koster 36 å 40
kr. pr. 1000. Når man tager hensyn til forskjellen
i størrelsen, vil prisforholdet stille sig således, at
de nye beklædningssten bliver ca. Y* gang dyrere
end de almindelige, jeg tror imidlertid ikke, at man
kan sige, at dette er for dyrt betalt, når man så
har et materiale, der i langt større grad kan
beholde sit udseende ensartet og ikke lader sig
påvirke af veirliget, På Steins kemiske laboratorium
er forsøgt nogle knusningsprøver med disse sten i
sammenligning med andre, hvilket gav nedenstadnde
resultat.
Beklædningssten . . 472 kilo pr. Q cm.
Rød maskinsten . 234 - « -
Gul do. . 666 - « -
Flammede do. . 197-234 - « -
Sluttelig skal jeg endnu fremhæve en udtalelse, man
hører om dette materiale, nemlig at det ser for «dødt»
eller for «kjedeligt» ud; nå, det vil jo altid være
en smagssag, hvorom der ikke kan disputeres, men
jeg tror, at det for en del ligger i, at stenene bliver
sorterede efter deres farvetone; dette bør absolut
gjøres. Stenene skal have aldeles nøiagtige former;
men efter min mening må farven gjerne variere.
At søge i vor tid at efterligne de mursten, som,
blev fabrikerede og anvendte til fagader for 2 å 300
år siden, forekommer mig forkjert; tvert imod må
nutiden med sine store fremskridt på
maskinindustriens område, også have lov til at sætte sit præg
på bygningsmaterialierne.
Anvendelsen af karbureret vandgas til belysning i Nordamerika.
Efter Trewby anvendes karbureret vandgas (d.
e. vandgas, som er beriget med lysende kulvandstof)
mere eller mindre i de fleste af de stæder, som han
har bereist i Nordamerika og Canada. I New-York
udgjorde den a/3, i Toronto i Canada halvdelen. I
Chicago var på en septemberdag af 8 Y* millioner
lysgas de 7 millioner vandgas. I Washington
vexler forholdet med dagsforbruget og udgjør om
vinteren 35-50 pct. Hvor petroleumsnafta eller
rå petroleum er billig, er fabrikationen af vandgas
i stigning. Grunden til, at de forskjellige
selskaber har forenet kulgasfabrikationen ,med
vandgas-processen, er nærmest petroleumens billighed og
fremdeles, at publikum forlanger høiere lysstyrke. I
nogle byer har der også dannet sig selskaber, der
udelukkende leverer vandgas. I New-York er der
3 sådanne selskaber, og et 4de som leverer halvt
vandgas. Den karburerede vandgas’ lysstyrke i
New-York er ca. 30 lys, og det er en
eiendomme-lighed ved flammen, at den, foruden at lyse stærkt
tillige brænder med en smuk hvid farve uden at
ose. Vandgas foretrækkes af publikum og
konkurrerer med held med elektrisk lys. På de få
værker med stenkulsgas af 16 lyses styrke, som han
besøgte, var gasforbruget aftaget stadigt de sidste
år, medens det elektriske lys samtidigt havde gjort
fremskridt. Såvidt man kunde orientere sig, synes
gasforbruget til kogning og opvarmning meget lidet;;
dette turde have sin grund i; at prisen for 1000
kubikfod er 5-8 mark (ca. .41/*-7 kr.).
Med hensyn til forholdene i de Forenede Stater
meddeles fremdeles, at for 14 år siden
vandgasværker slet ikke fandtes. Men efter en i efteråret
1889 stedfunden opgjørelse var der i de Forenede
Stater ikke mindre end 367 sådanne anlæg i gang,
altså ca. 37 pct. af landets 981 gasværker. Tager
man tillige i betragtning, at mange af de største
værker lave vandgas, kan man antage med
sikkerhed, at henved halvdelen af den i landet
producerede og solgt gas er af den nye slags.
Af de 367 vandgasværker arbeider 9 efter
retortsystemet, 46 efter retort- og generatorsystemet,.
og resten 312 efter det simple generatorsystem.
Ved retortsystemet lades damp ind i retorter^ der
er fyldte med kul, hvorefter den af dammen
dannede vandgas (kuloxyd -f vandstof), ledes gjennem
en anden retort, hvor oljen ledes til; denne retort
dannes og «fixeres» de lysende kulvandstoffen
Dette-system arbeider kontinuerligt, men langsomt og er
tillige dyrt, hvorfor det neppe anvendes mere i nye
anlæg. Ved generator- og retortsystemet tilvirkes
almindelig vandgas i schaktovne (generatorer, kupok
ovne), og gasens berigelse med oljedampe foregår i
andre apparater og tilsidst «fixeringen» (forvand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
