Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
7de januar 1892
finhed taber sig med tiden. Mørtel med sand, der
både har grove og fine korn, har iøvrigt med
hensyn til hærdning og styrke næsten de samme gode
egenskaber, som om der alene var grove korn, og
bør foretrækkes i alle henseender.
Sand, SOHI er skarpkantet og har glatte flader,
giver ikke bedre resultater end sand med runde
korn og ru flader. Man finder tvert imod, at
mørtel tilberedt med rundkornet, porøs «sand», nemlig
pulveriseret kridt, er mest hurtig hærdnende.
Sand af kisel, granit og kiselholdig kalksten
giver mørteler af omtrent samme styrke. Sand af
ren kalksten giver den stærkeste mørtel; men i
søvand bør man undgå sådan kalksand, når
kornene er meget porøse og bløde (f. ex. af kridt), da
de kun dårligt modstår sø van dets dekomponerende
virkning.
Knust koks giver ret god mørtel, dog ikke til
brug i søvand. Beton med «singels» af koks og
«sand» af pulveriseret koks kan i visse tilfælde
med fordel anvendes i konstruktioner, der skal have
ringe vægt.
Findes der ler i sandet, viser mørtelen sig i
begyndelsen temmelig god; men den dekomponeres
hurtigt i søvand. Kalkpulver (ubrændt) giver
derimod, anvendt som «sand», en meget stærk mørtel.
Det synes at være uden indflydelse på styrken,
om mørtelen tilberedes med ferskt eller salt vand
(fra Atlanterhavet).
Blød mørtel (o: med meget vand) er i
begyndelsen ikke stærk, men opnår ined tiden øiensynligt
samme styrke som mørtel af normal koncistens (o:
som i hånden lader sig rulle til kugler). Tør
mørtel (o: smuldrende) hærdner hurtigt og er i
begyndelsen stærkere end normal mørtel; men det er
farligt at anvende den i søvand, hvor den
dekomponeres hurtigere end blød eller normal mørtel,
fordi den er mindre tæt.
Mørtel, som har henstået, og atter «arbeidet
op» uden dog at være fuldstændig hærdnet før
brugen, vil hærdne langsomt, men får tilsidst næsten
ligeså stor en styrke, som mørtel, der er brugt
friskt tillavet. Når den «arbeides op», må der
sættes vand til, da den ellers som «tør» mørtel
dårligt tåler søvand.
For mørtel, der ikke netop dekomponeres af
søvand, synes det at være ligegyldigt for
hærdningens udvikling, om den udsættes for ferskt eller for
salt vand.
Lav temperatur (forsøgene har omfattet indtil
17° kulde) suspenderer eller forsinker hærdningen;
men så snart temperaturen stiger, vil mørtel, som
er tillavet og opbevaret i kulde, begynder at hærdne,
og den opnår med tiden omtrent samme styrke, som
anden mørtel. Er temperaturen over nul, kan der
i begyndelsen spores forskjel, idet hærdningen går
hurtigere, jo varmere det er; men efter nogle dages
forløb har mørtelen samme styrke, hvad enten den
er tilberedt og opbevaret i 0-3° varme eller i
15-18° varme.
Meget stærk varme (f. ex. kogning i 2 døgn)
fremskynder hærdningen og forøger styrken i
begyndelsen; men med tiden vil anden mørtel opnå
samme eller større styrke.
Pludselig opvarmning formindsker styrken i en
betydelig grad. Prøvestykker, som enduu ikke var
meget hærdnede, syntes dog derefter atter at hærdne
ret godt, medens ældre, fuldt hærdnede stykker
ikke gjenvandt deres styrke.
Tør mørtel (o: med for lidet vand, smuldrende),
der nedsænkes i rindende vand, bliver lettere
udvasket forinden størkningen end normal eller blød
mørtel.
B. Porøsitet.
Som mål for en mørtels porøsitet tages det
rumfang vand, som den kunde absorbere til
udfyldning af: - de mellemrum, der er synlige under
mørtelens tillavning, altså den vandmængde, der
kan absorberes af den ikke tætte mørtel, uden at
deryed rumfanget forøges, - de ikke synlige
mellemrum, som opstår ved, at mørtelens korn, når
vandet tilsættes, ligesom når man sætter vand til
rent sand, er beklædte med lufthinder, der indgår
i massen som små luftblærer og forøger dens
rumfang, - de mellemrum, der opstår under
hærdningen derved, at en del af det ved tillavningen
tilsatte vand fordamper.
Værdierne af disse tre komposanter er anslåede
hver for sig for således at få samtlige mellemrum
eller porøsiteten teoretisk bestemt. Porøsiteten er
tillige bestemt ved direkte forsøg.
Ved at undersøge mørtelen med forskjelligt
kvantum cement, forskjelligt vandvolumen og forskjellig
finhed af sand uddrages følgende slutninger:
Cementmørtels porøsitet varierer særdeles
meget; i praxis kan den variere fra 13 til 31 pct. af
rumfanget.
Alt iøvrigt lige, vil porøsiteten blive desto
mindre, jo mere cement der bruges til blandingen.
Denne forskjel mellem fed og mager mørtel er
navnlig fremtrædende, når sandet er groft, langt ringere,
når sandet er fint. I sidste tilfælde aftager den
kun i forholdet 5:6 samtidigt med, at
cementmængden varierer fra 250 til 550 kg. pr.
kubikmeter sand, altså stiger i forholdet 5 -.11.
Alt iøvrigt lige, vil porøsiteten blive desto
større, jo finere sandet er. Forskjellen ved
mørteler af groft og af fint sand løber op til 100 pct,
for fed mørtel, 50 pct. for almindelig mørtel og
henved 20 pct. for mager mørtel (med 250 kg.
cement pr. kubm. sand).
Mørtel af fint sand er altid meget porøs, selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
