Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 1.
TEKNISK UGEBLAD.
om den indeholder meget cement. Den mindst
porøse mørtel er fed mørtel af groft sand.
Tørre mørteler er mere porøse end de vilde
blive ved normal vandtilsætning. Bløde mørtelers
porøsitet kan være noget større end de normales,
men den formindskes ved gjentagen sammenrystelse
af mørtelen, idet det overflødige vand træder ud og
kan derved endog bringes til at være mindre end
de normale.
C. Gjennemtrængelighed for vand.
For at undersøge dette forhold bestemtes ved
forsøgene den tid, som en vis vandmængde behøver
til under et givet tryk at sive igjennem en flade
af bestemt størrelse og tykkelse. Der benyttedes
krukkeformige prøvelegemer, fra hvis indre vandet
pressedes ud igjennem vægge og bund.
Gjennem-trængéligheden (utætheden) er, som det også
fremgik af forsøgene, ingenlunde identisk med
porøsiteten, da de mellemrum, der betinger porøsiteten, ikke
behøver at stå i indbyrdes forbindelse, så at de
danner ledning for vandet.
Gjennemsivningen aftager, når cementforbruget
voxer, alt iøvrigt lige. Jo finere sandet er, desto
mindre siver der igjennem. Mørtel af grovt sand,
som er lidet porøs (se ovenfor), lader altså meget
vand sive igjennem. Omvendt vil den meget
porøse mørtel, som fås af fint sand, lade meget lidet
vand sive igjennem.
Gjennemsivningen såvel af ferskt som af salt
vand aftager i en betydelig grad med tiden, når
den fortsættes Uafbrudt. Efter nogle måneders
forløb var alle prøvekrukkerne næsten aldeles tætte,
undtagen sådanne, som var støbte af mager mørtel
med meget groft sand.
Tør mørtel er i begyndelsen mere utæt end
blød eller normalt fugtig mørtel. Men efter nogle
måneders forløb er forskjellen forsvunden, idet
utæthederne efterhånden udfyldes af urenhederne i
vandet.
D. Dekomposition ved søvand,
Forsøgene er udførte dels ved at opbevare
prøvestykker i beholdere med søvand, der regelmæssigt
fornyedes, dels med prøvekrukker, gjennem hvilke
der uafbrudt sivede søvand under et vist tryk, som
efterhånden måtte forøges, fordi tætheden, som nævnt
ovenfor, tiltager med tiden. Derhos er anvendt
kemisk analyse af de påvirkede stykker og af
samtidig tildannede, ikke påvirkede stykker.
Cementmørtel angribes af søvand, undertiden
vel kun næsten umærkeligt, men undertiden i høi
grad, navnlig når den er udsat for
vandstandsfor-andringerne fra ebbe og flod, som frembringer
be-vegelser i og fornyelse af det af mørtelen optagne
søvand. Allerede forinden ødelæggelsen er så vidt
fremskreden, at mørtelen sprænges eller smuldrer,
kan man i brudflader finde hvide pletter, og
analyser har vist, at der fra søvandet er optaget
mag-nesia og svovlsyre; samtidig er en del kalk ud vasket
af mørtelen.
Gjennemsivning af terskt vand forårsagede en
ringe udvaskning af kalk og svovlsyre, øiensynlig
uden iøvrigt at skade mørtelen.
Ved sideordnede forsøg med tør, normal og
blød mørtel dannede var fuldstændigt smuldrede.
Men den kemiske analyse viste, at der ikke desto
mindre var foregået størst omsætning i de
førstnævnte, så det kun var deres i begyndelsen noget
større styrke, der foreløbig bevarede dem. Hvis
den bløde mørtel inden prøven havde fåt den tid,
| den behøver for at opnå samme styrke, er der
j grund til at tro, at den vilde have vist sig bedst.
j Det kommer an på, om porøsiteten giver et vist
kvantum af det dekomponerende søvand adgang til
mørtelens indre, eller om utæthed er tilstede, så at
det optagne søvand let fornyes. Ødelæggelsen vil
da ikke kunne udeblive, selv om der i nogen tid
er tilstrækkelig sammenhængskraft til at modstå
den voxende tendens til sprængninger.
Som man kunde vente, har et rigeligt forbrug
af cement vist sig meget gavnligt for varigheden i
søvand, og det anbefales at bruge følgende
blandingsforhold til Vandbygningsarbeider ved havet:
til fugning.....600 kg. cement pr.
kubikmeter sand.
« særlig udsatte partier 500 kg. - - -
« normalt murværk . . 400 kg. - - -
« bagmur og over vand 300 kg. - - -
idet den sidstnævnte magreste blanding forudsættes
at være beskyttet mod søvandets jevnlige eller
direkte påvirkning.
Endnu større betydning end cementmængden
fandtes dog sandets finhed at have, idet det syntes
umuligt, selv ved at anvende megen cement, at
tillave varig mørtel af ganske fint sand.
Mørtel af groft sand har endogså, når den er
mager, ret anselig varighed, uagtet der kan foregå
betydelige kemiske forandringer i den.
Bedst er sand med både fine og grove korn,
når det blot ikke indeholder ler eller, hvad der dog
sjeldent vil kunne ske, korn af bløde kalksten.
Savner man groft sand, vil det ofte kunne betale
sig at hente det langveis fra frem for at benytte
fint sand med stor cementtilsætning.
Vand til mørtel kan tages, som det lettest fås,
ferskt eller salt, og man bør hellere tilberede
mørtelen med et rigeligt end med et knebent mål af
vand, uagtet hærdningen derved bliver lidt
langsommere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
