Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 2.
TEKNISK UGEBLAD.
Man forstod, at de saakaldte sygdomme ved øl
hidrørte fra fremmede soparter. Man fandt, at den
behagelige smag ved visse vin- og øl-sorter, som man
kalder «Blume» - og som man tilskrev druen,
tilberedelsen, vinbjergets beliggenhed eller jordbunden
- i virkeligheden for det meste beror paa den
anvendte gjærsop.
Det lykkedes dansken Hansen af en eneste
gjærcelle at fremstille hvilkensomhelst mængde
gjær-stof, og derved blev man fra nu af istand til at
brygge øl med gjær af fuldkommen renhed.
I ølbrygningen har man forstået at drage nytte
af alle disse fordele; men i vintilberedningen står
endnu meget tilbage at udrette, og det kan bestemt
forudsees, at vinindustrien vil vinde en hel del, når
man får indført en helt rationel gjæringsmetode.
.Fremfor alt må der kunne gjøres store fremskridt
i rendyrkning af de ædle gjærsorter, som findes ved
de berømteste vinlagere.
Vi vil her tillige gjøre opmærksom på, at de
senere storartede medicinske opdagelser af K o c h
og hans skole er bygget på ovennævnte
undersøgelser over gjæring af Pasteur og andre.
Europas samlede spiritusproduktion anslåes til
16085000 hl; deraf kommer 4669983- hl. på
Tyskland, som deraf selv forbruger 3 693 98o hl.
Europas samlede produktion af øl er 128 145 100
hl, af vin 100000000 hl.
Pr. hoved og år forbruges i spiritus og øl
årlig:
Spiritus 1.
01 1.
Frankrig . . .
4,05
23,0
England . . .
. 4,7
126,2
Tyskland . . .
5,98
84,9
Forenede stater .
6,75
-
Belffien ....
11.7
166.0
Herefter skulde Belgien være alkoholens land.
Den kemiske videnskab har imidlertid ikke blot
bidraget til at forbedre gamle metoder i tidligere
industrigrene, den har også givet anledning til
dannelsen af en hel række nye industrigrene. Øverst
af disse kommer Sodafabrikationen.
I år 1787 opdagede Nicolas Leblanc,
livlæge hos hertugen af Orléans, sin metode til ved
en simpel smelteproces at fremstille soda af
almindeligt kogsalt; herfor fik han den af Pariser-akademiet
for løsningen af opgaven opstillede præmie. Nu
oprettedes for hertugens regning den første
soda-fabrik. Under skrækregjeringen, under den derpå
følgende revolution, blev hertugen af Orléans efter
velfærdskomiteens foranstaltning fængslet og
hen-rettet, hvorefter fabriken blev erklæret for
stats-eiendom og Leblanc tvungen til i statens
interesse at offenliggjøre sin fremgangsmåde. Det viste
sig nu alligevel, at man ikke på egen hånd var
istand til at fremstille soda, og da der imidlertid
var indtrådt andre politiske forhold, blev fabriken
tilbageleveret til L e b l a n c. Denne gik imidlertid
snart fallit på grund af fuldstændig mangel på
driftskapital og døde i 1806 på fattighuset ved
egen hånd.
I 1824 oprettede dernæst James Muspratt
i Manchester den første store sodafabrik; den
arbei-dede * efter Leblanc’s metode. Således
grundlagdes i England denne store industri, der i lang
tid også kom til at beherske kontinentets marked.
Til Sodafabrikationen sluttede sig nu efterhånden
hele den såkaldte kemiske storindustri, idet det
fandtes fordelagtigt at fremstille forskjellige
produkter ved samme etablissement; således opstod
fremstillingen af svovlsyre, saltsyre, salpetersyre,
klorkalk, klorsur kali, undersvovlsyrlig natron osv.
Der tilvirkes nu over hele jorden omtrent 710000
tons soda årlig, hvoraf falder på Tyskland 115500
tons. I vore dage bruges en mængde soda til vask
og rengjøring; dog medgår også store kvantiteter
ved fremstillingen af sæbe Opløser man fedt i
længere tid sammen med kaustisk soda, opstår
fedtsur natron (det er sæbe) og glycerin; denne glycerin
er det i det sidste decennium lykkedes at udnytte
til det yderste. Idet man forvandler den til
nitroglycerin, har man dermed de virksomme principer
i dynamit, dette sprængstof, der leverer
menneskeslægten så uhyre kræfter og uden hvilket vore
ingeniørers dristige planer aldrig havde kunnet
realiseres.
Til sprængstoffe fremstilles årlig omtrent 10 000
tons nitroglycerin, desuden de store masser af krudt,
skydebomuld, pikrinsyre, knaldkviksølv, nitrostivelse
osv, som stadig må haves til krigsbrug.
Blandt de opfindelser på vort område, som
dernæst har havt størst indflydelse på menneskenes
levevis, må nævnes lysgasen.
I begyndelsen af det sextende århundrede var
i Paris usikkerheden bleven så stor, at man
besluttede at indføre gadebelysning for at forhindre de
røverbedrifter, som i ly af nattens mørke var
bleven en stadig plage. På den tid fandtes der
særegne forretninger, som mod betaling lod enhver
hjemvendende lyse hjem ved dertil ansatte vagtbetjente.
Nu blev Paris i 1524 for første gang forsynet med
lygtepæle. Man kjendte dengang ikke andre
be-lysningsmidler til dette brug end olje og lys. Hvor
forskjellig livsforholdene dengang var fra nu,
fremgår bl. a. deraf, at endnu på Ludvig den 14des tid
det store ministerråd blev afholdt kl. 6 orø
morgenen, medens vore parlamenter nutildags arbeider
udover aftenen, i England endog undertiden hele
natten igjennem. Denne forandring skyldes
indførelsen af gas og elektrisk lys.
Bortseet fra enkelte mindre betydelige forsøg*
fandt den første igangsætning af offentlig
gasbelysning sted i 1813 på Westminsterbroen i London.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
