- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
16

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16

TEKNISK UGEBLAD.

28de januar 1892

Foreningsefterretninger.

Ingeniør og Arkitekt-foreningen. I møde den 22de
januar tilstede 14 medlemmer. Formand: Ingeniør
ftos-hauw. Arkitekt-gruppens forslag til skrivelse angående
Bergens-konkurrancen vedtoges. Skrivelsen vil blive indtaget
i næste numer af < Teknisk Ugeblad >.

Polyteknisk forening. I møde den 26de januar tilstede
54 medlemmer og 6 gjæster. Formand: Statsråd Nysom.
Som nye medlemmer af foreningen optoges d’hrr,
reserveløit-nant i marinen H. L. B u vi g, den geografiske opmåling;
agent W m. Thrane, jernbanetorvet; statsråd Holst;
ingeniør Henrik Walter, jernbaneundersøgelserne; godseier
S. D. C appel e n, Ulefos, Skien; ingeniør H å k o n Ustvedt,
Kr.a vandvæseu; ingeniør Trygve Poppe, Kr.a veivæsen;
H. Musculus, disponent og eier af Kr.a cementstøberi;
løitnant, elektriker Michael Lie, assistent hos ingeniør
H. Falsen, Grubbegaden.

Hr. professor H. H e 11 a n d holdt foredrag om
Ofoten-fcanen og jernmalmfelterne i svensk Lappmarken.

Derefter diskussion.

Tekniske nyheder.

tp Fremstilling af mønstrede cementmosaikplader.
Under fremstilling af disse plader er det neppe ved største
omhu muligt at få mønstrets linier skarpe og klare. De
forskjellige farvers konturer blandes og udviskes, hvorved det
hele taber i udseende. Nu har "W. Carius søgt at afhjælpe
denne mangel og har fået patent på sin fremgangsmåde,
hvorved der synes at være opnået gode resultater.- Bundpladen
bliver indlagt i de sædvanlige formrammer, og i bundpladen
udskjæres nu mønsteret, således at man siden kan indlægge
en særegen formplade; begge pladers overflade ligger i samme
horisontalplan og er nøiagtig samrnenarbeidet i kanterne.
Skal der nu fremstilles plader i to farver, tager man først
den indre formplade ud og farver den med en blanding af
passe styrke af finmalet jordfarve og cement, hvorefter den
atter indsættes i bundpladen, idet denne sidste nu på samme
måde bliver overstrøget med sin grundfarve. Ved hjælp af
disse manipulationer får man skarpe konturer; thi den senere
påførte grundmasse kan ikke forandre den farvede formplades
grund. Er nn hele bundfladen jevnt bedækket, lægger man
den sædvanlige, fugtige cementblanding på og komprimerer,
hvorefter pladen er færdig og kan bringes bort til hærdning.
Når denne fremgangsmåde benyttes, kan man uden særlig
kunstfærdighed fremstille meget smukke, ornamenterede
to-og flerfarvede plader. Til farvning af cementen kan kun
jordfarver benyttes: til mørkegrønt bruges mangansuperoxyd
(brunsten eller cementsort); til røde farver caput mortuum
(eller pompejansk rødt eller engelsk rødt); til gule
farver oker; til gråt og blåt bruges grå og blå
ultramarin og til hvidt lysfarvet kalk og malet hvidt marmor.
Ved blandinger af de nævnte farver kan man få frem alle
mulige mellemfarver; det må dog bemærkes, at kun
ultramarin er aldeles uskadelig for cementen; de andre nævnte
stoffe formindsker dens fasthed og caput mortuum driver
endog, når den indeholder svovlsyre, hvorfor
mortuumblan-dinger altid på forhånd bør prøves i denne henseende.
9 Bygningssten af glas forfærdiges nu efter en
patenteret fremgangsmåde. Denne sten er hul og indmures på
høikant i cementmørtel; den fremstilles i forskjellige former
og farver og er på begge sider hvælvet som de såkaldte
«Bulzenscheiben> (flaskebunde).

De egner sig især til anbringelse af vinduer, hvor det
ellers vilde være umulig efter den vanlige byggemåde eller
i henhold til forskrifter.

I overfladen på dette byggemateriel gives det en
uvurderlig egenskab, nemlig den, at lyset trænger igjennem uden
at man dog kan se gjennem det. En sådan væg er
gjennem-skinnelig men ikke gjennemsigtige og da den heller ikke
forplanter lyden, kan den erstatte både vinduer udad og forhæng
indad. Til drivhuse skal der neppe findes noget bedre at
bygge med. Stenene fabrikeres af «Grlashiittenwerken
Adler-hiitten* i Penzig, Schlesien.

9 Vandledningsrørs sprængning ved frost. Herom
indeholder «Deutsch. Bauz.» følgende forklaring af det, som
foregår ved vandets frysning og smeltning i et rør i
vandledningerne. Som oftest vil det være tilfældet, at kun en
del af ledningen er udsat for at fryse, medens denne del altså
står i forbindelse med en frostfri del, kanske et reservoir.
Når nu kulden kommer, vil vandet i røret først begynde at
fryse i rørets omkreds, og efterhånden når kulden midten, og
røret bliver fyldt med is. Under frysning udvider vandet
sig, hvoraf følger, at endel vand under isdannelsen presses
tilside ud i reservoiret. Hvis nu kulden bliver endnu
stærkere, vil isen sorn alle andre legemer sammentrækkes i alle
retninger. Nu indsnevres og forkortes vistnok også
rørledningen, men i langt mindre grad, thi jernets
udvidelseskoeffi-cient er 41/« gang mindre end isens (jern Vs«, is Viss for
100°). Som følge heraf opstår tomrum både ved at issøilen
trækker sig sammen radialt og idet den forkortes og brister;
nu fyldes de opståede rum efterhånden med vand fra den
øvrige ledning, og dette fryser. Alt dette kan nu gjentage
sig; altid vil røret holdes fuldstændig fyldt med is. Hvis
nu temperaturen stiger, må den først nå op til 0° før isen
kan blive til vand; herunder udvider altså isen sig 4x/2 gang
stærkere end røret og kan herved komme til at sprænge
ledningen. Af det foregående fremgår også den måde, hvorpå
man bør optine frosne ledninger; man bør begynde ved
ledningens åbne del eller på grænsen mellem den frosne og
frostfri del, og desuden opvarme kun et kort stykke ad
gangen, hvorved opnåes: 1) at issøilen kan udvide sig såmeget
den vil i sin længderetning. 2) at en udvidelse i radial
retning ikke vil kunne sprænge røret, da strækningen er så
ubetydelig. Ved tyndvæggede rør af stort tværsnit kan man
undertiden ved en rask opvarmning strax smelte det ydre
islag, før hele ismassen får tid til at udvide sig (kan især
benyttes ved afløbsrør for tagrender).

9 Om elektriske lystbåde m. m. Ch. Jacquin har
givet en historisk oversigt over udviklingen af den elektriske
vandsport, som han befatter sig meget med. Han viser os,
hvor langt man udenlands særlig i England er kommen med
denne sag; et derværende kompani driver regelmæssig fart
med elektriske både på et stykke af Themsen.

Privatfolk vil især have glæde af både med elektrisk
maskineri, som er meget letvindte samt ikke udvikler
hver-kan larm eller røg og lugt.

Når blot de små elektriske både kommer til at kunne
sælges noget billigere, kommer de i mange tilfælde til at
fortrænge seil, årer og især dampkjedler.

Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free