Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mo. 5.
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Undersøgelse og prøvning af jernbroer. - Det nye
teater i Kristiania. - Automatisk fotografiapparat af Enjalbert. - Ny
termometerdeling. - Om den kemiske teknik og dens indflydelse
på liv og sæder. (Forts, fra no. 2). - Foreningsefterretninger. - Tek-
niske nyheder: Den elektrotekniske forening. - Elektricitetsværkets
pibe. - Arbeiderspørgsmål: 8 timers-dagen i England. -
Personalia. - Norsk Patentblad no. 18 med planche 77-81. -
Undersøgelse og prøvning af jernbroer.
frofessor i brobygning ved den tekniske høiskole
i Briinn og tidligere Overingeniør ved den
i? østerrigske nordvestbarie Joh. E. Brick har
i brochyreform udgivet et interessant foredrag om,
hvorledes man kan få kjendskab til abnorme
tilstande ved jernbroer. Da dette tema netop nu
også står på dagsordenen hos os, så skal man
henlede opmærksomheden på denne brochyre og
nedenfor gjengive en del af indholdet.
Abnorme tilstande kaldes de, som i det hele
taget står i forbindelse med en overanstrængelse af
materialet i enkelte konstruktionsled.
I så henseende må fornemmelig følgeride
årsager komme i betragtning:
1. Utilstrækkelige dimensioner og forbindelser,
konstruktionsfeil overhovedet og i særdeleshed
mangelfuld dækning af skjødninger.
2. Urigtig høide af støttepunkterne for
kontinuerlige bjelker; forskjel mellem spændvidden og
den oprindelige korde ved jernbuebroer med
mindre end 3 charnierer.
3. Feil i konstruktionsmaterialet og i udførelsen.
4. Rustdannelse.
5. Sekundære [spændinger i bærevæggenes plan,
ved forbindelsernes stivhed eller ved excentrisk
kraftoverføring.
6. Sekundære spændinger normalt bærevæggens
plan, forårsaget ved excentrisk kraftoverføring i
almindelighed, og navnlig ved tværbjelkernes
bøining. Torsionsvirkninger fornemmelig ved
skjæve broer. Sideudbøining af trykte led ved
forliden stivhed (trykgurten ved åbne broer).
7. Indvirkning af temperaturdifferencer.
8. Spændinger på grund af mangelfuld montering.
9. Den skadelige indvirkning af transport af
færdige monterede broer (udskyvning af sådanne).
10. Alderens indflydelse,
Derefter behandles disse årsagers virkninger,
og hvorledes disse viser sig, men af speciel interesse
er følgende angående undersøgelse og prøvning af
broer:
«Overalt pleier man at underkaste de færdige
broer en prøve, førend det tillades at tage dem i
i brug.
I regelen indskrænker man sig herved til at
anbringe en såkaldet prøvebelastning og til at
iagttage bærevæggenes forhold under denne ved at måle
indsænkningen i midten af broen. Ved
jernbanebroer kommer endvidere hertil prøve med bevegelig
belastning og iagttagelse af konstruktionens
svingninger både vertikalt og til siderne. Giver disse
prøver et tilfredsstillende resultat for hele
konstruktionens vedkommende, ansees den sikker for trafiken
og overlades til afbenyttelse.
Omendskjønt disse prøver giver os et
hjelpe-middel, som ikke må undervurderes, til bestemmelse
af den samlede konstruktions gjennemsnitlige forhold,
bør man dog ikke lade upåagtet, at den ved
prøvebelastningen målte indsænkning i midten af broen er et
resultat af samtlige konstruktionsdeles
længdeforandring, og at man ikke kan se deraf, om der
optræder en uforholdsmæssig længdeforandring i
enkelte led, medens andre muligens bidrager lidet til
indsænkningen, og at således virkningen af de
førstnævnte muligens kan kompenseres af de sidstnævnte.
De overdrevne anstrængelser i enkelte led bliver
således ikke udtrykte ved den totale indsænkning.
Hertil kommer, at det er gurternes
længdeforandringer, som hovedsagelig fremkalder
indsænkningen, medens mellemleddene har en forholdsvis
liden indflydelse derpå, og en overanstrængelse af
disse vil derfor ikke forøge indsænkningen i
bromidten i nogen påfaldende grad.
Det er bekjendt, at man ved beregningen af
indsænkningen til almindelige parallelfagværk pleier
at se bort fra gitterværkets indflydelse, og at trods
dette forskjellen mellem den beregnede og den ved
prøvebelastning fundne indsænkning i regelen er
meget ubetydelig.
Jeg har til belysning heraf beregnet
indflydelsen af længdeforandringen af en diagonal på
indsænkningen i bjelkemidten ved en 40 m lang
warren-bjelke, idet diagonalens tværsnit for tilfældet
tænktes reduceret til halvparten af det nødvendige,
og jeg har fundet, at indsænkningen i midten under
maximumsbelastning og egenvægt kun forøges
med 1,0 mm udover den normale.
Da nu den normale, indsænkning for den
betræffende belastning er 37,5 mm, vilde vel neppe
nogen være istand til af den til 38,5 mm forøgede
indsænkning at slutte sig til en så betydelig abnorm
tilstand som den forudsatte. Der kan altså
forekomme meget betænkelige overanstrængelser af
enkelte konstruktionsled, - uden at indsænkningens
størrelse forøges påfaldende.
En brokonstruktions sikkerhed er imidlertid så
afhængig af modstandsevnen til hvert af de
væsentlige konstruktionsled, at en svigten af hvilkensom-
;TOCKI:OL,M
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
