Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
TEKNISK UGEBLAD.
4de febr. 1892
Når disse operationer er over, føres pladen helt
ud til høire, falder ned i en udgangskanal og
kommer frem af apparatet nederst tilhøire. Her ligger
det et øieblik over en liden alkohol lampe, der
tørker pladen.
Samtidig kommer den omtalte billedramme frem
på apparatets anden side.
Imidlertid sidder klienten og betragter kun det
hele; han sidder i en lænestol og ser mod
objektivåbningen, medens en viser foran på apparatet stadig
angiver ham, hvorlangt operationen er skreden
frem.
Vi tilføier, at hele apparatet gjør et
tillidvækkende indtryk og, at det visselig inden kort
tid vil vinde indgang overalt i Paris på steder,
hvor det kan passe.
Ny termometerdeling.
Hvis et kg. luft af 0° (C.) temperatur uden at
tilføres nogen varme udvider sig i det uendelige,
så vilde hele det herved udrettede mekaniske
arbeide udgjøre 19 527 meterkilogram. Det hele i
luften oprindelig værende varmekvantum 0,1687. 237 =
46 varmeenheder vilde omsættes til dette mekaniske
arbeide og temperaturen vilde synke til -f- 273 °
(C.) det såkaldte absolute nulpunkt.
Har man nu to luft- eller gaskvanta (volumina
I og /j og deres tilsvarende tryk og temperaturer
er respektive p og p1 og t og ^ så er ifølge
Pois-sons og Mariotte-Gay-Lussac’s lov
273 -f
273
t
Hvis man nu delte termometret istedetfor fra
det nuværende O fra det absolute nulpunkt ved
-f- 273° (C.), så vilde dette forhold blive, når
/! + 273 –= T, og t +273 = T,
’L
ir
I det heletaget vilde alle forhold i varmelæren
blive enklere og bl. a. fortegnene kunne bortfalde,
om man begyndte termometret fra det absolute
0 og delte afstanden til det nuværende frysepunkt
1 100 grader. Derfra gik man så videre med
delingen, således at 200 grader på det nye termometer
kom til at svare til -f 273 grader Celsius.
Fortsætter man denne deling, så får man et instrument,
som angiver den absolute temperatur og ligeledes
står i direkte forhold til luftarternes udvidelse. En
grad af denne skala svarer til 2,73° C. og følgelig
l ° C. til 0,3665 ° af den nye deling. Fordelene ved
det nye system er altså, at hver grad står i et
bestemt forhold til en anden og danner en aliqvot
del af den hele temperatur, ligesom alle koge- og
smeltepunkter kommer i organisk sammenhæng.
For analyser er reduktionen til norrnalvolumenet
0° O. særdeles let. l kub.meter af en gas ved 0°
C. (100° absolut temperatur og 760 mm tryk)
vil ved vandets kogepunkt indtage et volumen af
1,366 m3 og man aflæser på det nye termometer
136,6. Ved 200° C. står der på det nye
termometer 173,2 og volumenet er da her 1,732 m3. Ved
273° C. = 200° absolut bliver volumenet 2 m3 osv.
Sådanne termometre med Celsius og ny deling
ved siden af hinanden leveres fra firmaet Dr.
Benda og Dr. Hobern i Mtinchen.
C. W. T.
Om den kemiske teknik og dens indflydelse på liv og sæder.
(Tale holdt i den tekniske høiskole i Sachsen april 1891 af prof. dr. Walter Hempel).
(Ports, fra no. 2).
Ved lysets indvirkning på planterne fremstår
de stoffe, der danner deres grønne farver. Jo større
lysstyrken er, desto livligere farve får planterne;
men ganske på samme måde er det med mennesker.
Ude på landet, tilsøs og blandt fjeldene fremtryller
lyset i kort tid en friskere farve på det blegeste
ansigt. Dette forandrer imidlertid ikke bare det
ydre udseende; tvertimod, det er kun det ydre
udtryk for en fuldstændig indre fornyelse af
livs-safterne.
Fra dette synspunkt må man sige, at det kun-
stige lys for bymennesker rent ud er bleven en
ulykke; blegsot og blodfattigdom er kun de
nødvendige følger af at gjøre nat til dag.
På det nøieste forenet med lysgasproduktionen
er en anden industri, hvori Tyskland står høiere
end noget andet land, nemlig tilvirkningen af de
såkaldte tjærefarver.
For at frembringe gas opvarmer man kul, ved
eller olje til glødning i lakkede retorter, hvorved
de nævnte stoffe dekomponere« i gasformige,
flydende og faste stoffe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
