- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
23

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

foo, S.

TEKNISK UGEBLAD.

23

Blandingen af de sidstnævnte er den mørke,
tykke tjære. Tidligere kjendte man ingen andre
måder at nyttiggjøre denne end til konservering af
træ- og tougværk samt som smøring for vogne, men
i midten af dette århundrede lærte man fuldt ud at
udnytte de store mængder deraf, som falder af ved
gasværkerne. Ved kemiske midler har man nemlig
lært at udvinde af tjæren en næsten utallig mængde
stoffe, for en stor del stærke kemiske midler og
farver, samt medikamenter, der i høi grad har
beriget medicinen. Man lærte således at fremstille
den prægtige røde farve, som tidligere hovedsagelig
frembragtes af den franske krapp-rod, endvidere
kunde man her kunstig fremstille den naturlige,
ægte dybblå indigo og desuden en mængde
farvestoffe, som ellers ikke findes i naturen.

Bekjendte medikamenter som antifebrin,
anti-pyrin, fenacetin, saccharin, karbolsyre, salicylsyre
osv. skriver sig fra samme kilde

Antallet af tjærefarvefabriker var i 1878:

I Tyskland.....19

« Frankrig.....5

c England.....6

« Schweiz.....4

Senere er denne industri endnu betydelig
udviklet. I 1881 var værdien af den samlede
produktion 80-90 millioner mark, hvoraf kom 60 millioner
på Tyskland. Af tysk fabrika exporteredes omtrent
fire femtedele.

På samme tid, som den kemiske forskning
således skabte nye erhversgrene, trængte den sig
overalt iud i de gamle og gjorde fix en hel revolution
bergværks- og hyttebedriften.

Det er utvivlsomt, at man allerede langt
tilbage i forhistoriske tider forstod at udvinde
metallerne af de i naturen fundne ertser; metodernes

nuværende fuldkommenhed skyldes dog helt og
holdent kemiens ovenomtalte indgriben. Istedenfor rå
erfaring trådte nu den bevidste, videnskabelige
metode. Tidligere bedømte man ertserne, så godt man
forstod, efter ydre mærker; nu ledes enhver proces
rationelt støttet på den nøiagtigste kemiske og
mekaniske analyse.

Ved Bessemer’s og Siemens-Martin’s
opfindelser blev det muligt i kort tid at forvandle
rujern til disse masser af stål, der medgår til
jernbaneskinner, broer, maskiner etc. Thomas og
Gr il chr is t lærte den opgave at fremstille et
udmærket stål af de billige og let erholdelige
fosfor-holdige ertser. Endnu for tyve. år siden anså man
fosfor for en af de skadeligste forurensninger ved
jernertserne, medens man nu både får godt stål af
dem og desuden ved at nyttiggjøre fosforen som
gjødningsmiddel i form af det såkaldte
Thomas-fosfat.

Jern anvendes nutildags i voldsomme mængder;
statistiken anslår den samlede årlige produktion af
rujern til 25 millioner tons til en værdi af omtrent
l 250 millioner mark.

For de mere værdifulde metallers vedkommende
synes nu de gamle udvindingsmetoder at skulle
fortrænges helt af den kemisk-elektrometallurgiske
fremgangsmåde.

I begyndelsen anvendte man blot den elektriske
strøm til at raffinere kobber, hvorved man let fik
rent kobber af 99 pct. i store mængder og desuden
lykkedes at tilgodegjøre det sølv, der gjerne findes
med i små mængder. Granske nylig har dog nu
H op f n er udarbeidet en metode, der tillader at
bearbeide selv de fattigste kobberertser
elektro-metallurgisk under anvendelse af l kg. kul pr. l
kg. kobber. (Forts.).

Foreningsefterretninger.

Ingeniør og Arkitekt-foreningen. I møde den 29de
januar tilstede 14 medlemmer. Formand: Ingeniør
Ros-ha u w. Man diskuterede bestyrelsens forslag til skrivelse
til Kr.a magistrat angående byggestilladser i gaderne.
Skrivelsen vedtoges overensstemmende med forslaget.

Polyteknisk forening. I møde den -2den februar tilstede
26 medlemmer og l gjæst. Formand: Direktør G.
Swensen. Ingeniør A. Berthelsen holdt foredrag om
våbenfabrikation. Derefter diskussion.

Tekniske nyheder.

Den elektrotekniske forening. Den 25de januar
sammentrådte efter indbydelse af d’hrr, telegrafdirektør C.
Nielsen, direktør Knud Bryn, professor O. E. Schotz, artilleri-

kaptein "W. Olssøn og driftsbestyrer Ths. Norberg Schultz,
medlemmerne af den elektrotekniske forening til
konstitue-rende møde i Polyteknisk forenings lokaler.

Som medlemmer af den elektrotekniske forening har der
på indbydelsen tegnet sig 30 herrer, hvoraf 24 fremmødte
ved det konstituerende møde. Efter anmodning ledede hr.
telegrafdirektør C. Nielsen forhandlingerne.

De medlemmer, der for tiden står i foreningen, er foruden
indbyderne følgende.

Telegrafinspektørerne Amundsen og Bugge, ingeniørerne
Bruun og I. Berg, redaktør Berg-Jæger, ingeniørerne S. T.
Eckersberg, Eig, H. Falsen, H. E. Heyerdahl, Irgens, L.
Iversen, Alfr. Jackwitz, B. Kolbenstvedt, Meinich og Henr.
E. Mohn, bestyrer Nergaard, løitnant M. Lie, artillerikapteiu
N. H. Peters, ingeniør S. Rasmussen, docent Rasmussen,
elektroteknikerne Sinding-Larsen og Sivertsen, ingeniør Chr.
Wessel, ingeniørkaptein Wille og værksmester T. Øyan.

Efter forslag af formanden besluttedes at indgå til
Polyteknisk forening med andragende om at optages som
faggruppe i foreningen. For at ordne betingelserne for optagel*
sen og til at forestå den nydannede forenings ordning valg-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free