- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
24

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TEKNISK

4de febr.

tes en direktion, bestående af 3 medlemmer. Efterat d’hrr,
telegrafdirektør C. Nielsen og kaptein "W. Olssøn havde
undslået sig for valg, indvalgtes i direktionen d’hrr. K. Bryn,
O. E. Schidtz og Ths. Norberg Schulz.

Til udtalelse var af departementet for de offentlige
arbeider oversendt 2 udkast til »regler for elektriske lys- og
kraft-anlæg», det ene udarbeidet af ingeniør Henr. E. Mohn, dét
andet af artillerikaptein W. Olssøn og driftsbestyrer Ths.
Norberg Schulz i fællesskab. Til at bearbeide disse udkast
valgtes en komité bestående af d’hrr. K. Bryn, O. E. Schiotz,
B. Kolbenstvedt og S. Rasmussen.

Formanden erklærede tilslut foreningen for konstitueret
og udtalte ønsket om, at den måtte blive til gavn for vort
land og til tilfredsstillelse for medlemmerne, hvorefter K.
Bryn bad medlemmerne slutte sig til en tak til hr.
telegrafdirektør C. Nielsen for den interesse han havde vist sagen.

Elektricitetsværkets pibe. Følgende
konkurrancetegninger for elektricitetsværkets pibe er indkomne til
bedømmelseskomiteen :

«Glasursten» . . . med B blad tegn., beskr. og navneseddel

«Edison» .... - 3 - - - « -

«Klæber» .... ~ 3 - - -

«Fortuna» .... - 3 - - - «

«Fiat lux no. 2 . . - 3 - - - « -

«Buelampe» . . . – 3 - - - « -,

«Anno 92» . . . - 2 - - - « -

«Fabrikpibe* ... - 3 - - - « -
«Til oplysningens

fremme.* ... - 4 - - og navneseddel.

«W»..... - 2 - - beskr. og navneseddel

«Til værket . . . - 2 – - « -

«Erin»..... - 2 - - – «

»Max»..... - 2 - - - « -

«Elektro» .... - 4 - - - « -

«Træk»..... __ 2 - - - « -

«Chr.»..... - 3 - - - « -

«Nordlys» .... - 4 - - - « -

«Finn»..... - l - - - « ’ -

«Avanti» .... - 3 - - - « -

«Punktum* . . . - 2 - - - « -

«Februar» .... - 3 - - - « -

«Vini, vidi-vici?» - 3 - - - «

«Vitruw» .... - 3 - - - « -

«Grert»..... - 3 - - - « -

Det sidste udkast bliver efter eget ønske udenfor
konkurrancen.

Bedømmelseskomiteen.

Arbeiderspørgsmål.

<p 8 timers-dagen i England. Dette spørgsmål er ikke
i England det samme som på fastlandet; thi i England har
man lige siden 1860 arbeidet for 9 timers-dagen og derfor
allerede næsten opnået den. 8 timers-dagen i England svarer
omtrent til en 10 eller 11 timers dag i de fleste industrielle
brancher på fastlandet. Desuden er man i England kommen
så langt, at alle mennesker ønsker denne reform; man leder
bare endnu efter midlerne til at opnå den. De engelske
Trådes Unions regulerer prisen på overtidsarbeide. Hvis en
eller anden industriel virksomhed svækkes, sløifes overtiden,
medens hver fabrik beholder det fulde antal arbeidere. Hvis
der desuagtet bliver arbeidsløshed inden branchen, sender
Trådes Unionkassen de ledige kræfter til andre centrer, hvor

arbeidskraft behøves, og betaler reisen for dem; i tilfælde
af kriser underholder den endog dem, der ikke kan få arbeide.
Disse udgifter har dog endnu aldrig oversteget Trådes Unions
regelmæssige indtægter. Fra 1840 har de engelske
mineral-arbeidere stadig krævet, at mineeierne skulde forene sig i
produktionsforeninger for at undgå den vilde konkurrance
mand og mand imellem, og de bestræber sig for at forkorte
arbeidstiden for at regulere produktionen efter efterspørgselen.
Markien af Lorne, lord Randolf Curchill, mr. Chamberlain
er for Stimers-dagen, som allerede er opnået i minerne. Hvad
vil dens almindelige indførelse bringe? Det vil erindres, at
det ikke er de arbeidende, men de arbeidssøgende, der
bestemmer arbeidets pris. Hvis 8 timers-dagen indføres, vil den
tiltrække arbeidskraft fra andre steder, hvorved reserven, de
arbeidsløses rækker vil forøges. (G. c.).

, Personalia.

f

Atter er en af de veiingeniører, som viede sine fleste og
bedste år til tjenesten i statens veivæsen, afgået ved døden,
idet kaptein H. H. Eosenqvist bortkaldtes den 24de
januar på sin 60-årige fødselsdag. Han var nemlig født den
24de januar 1832. Tyve år gammel tog han officerséxamen,
og året efter ansattes han i statens veivæsen, hvorfra han i
1890 trådte tilbage, altså efter nær 40 års virksomhed. Ved
siden heraf vedblev han at røgte sit militære kald med en
aldrig svigtende interesse. Imidlertid må det formentlig
alligevel siges, at det er på veivæsenets felt, at han har efterladt
sig de fleste minder om et ærefuldt dagsværk i statens tjeneste.

I 1861 blev han som løitnant overdraget bestyrelsen af
den begyndende virksomhed af statens veivæsen i Tromsø
amt, nemlig i Maaselven. l det hele har han bestyret 30
vei- og broanlæg med en samlet længde af ca. 237 km. og
med en udgift - uden hensyn til grund og gjærde - af
omtrent 2 millioner kroner. Da hans virksomhed væsentlig
fandt sted i Romsdals og nordre Bergenhus amter med
derværende betydelige koncentrerede fjeldpartier, lededes hans
tanker i 80-årene hen på brugen af elektrisk mineantændelse*),
der af ham anvendtes med stort held, og som også
andensteds i veivæsenet har vist sig at være fordelagtig under
lignende forholde.

Kaptein Rosenqvist var i besiddelse af mere end
almindelig gode evner, der i forening med hans store energi og
store administrationstalent gjorde ham særdeles skikket til at
lede en større praktisk arbeidsvirksomhed.

Dertil kom en sjelden interesse for den gjerning, der var
ham anbetroet.

Disse egenskaber udviklede hos ham ganske naturlig en
bestemt karakter med bestemte meninger, som ikke altid
deltes af dem, han kom i berørelse med. Men sådanne mænd
bidrager dog i særlig grad til alsidig drøftelse af foreliggende
spørgsmål, der under en virksomhed som hans ofte er af stor
betydning.

Det bør derfor siges ved kaptein Rosenqvists bortgang,
at veivæsenet i ham har havt en mere end almindelig dygtig
medhjælper.

I 1889 udnævntes han også til ridder af St. Q. O. for
fortjenester af veivæsenet.

Han efterlader sig enke og 4 børn, 2 sønner og 2 døttre.

*) Anm. R har, som det vil erindres, skrevet noget herom
i «Teknisk Ugeblad«.

Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free