Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
TEKNISK UGEBLAD.
Ilte febr. 1892
Om chronofotografi.
Direktøren for det nationale konservatorium for
kunstindustri, Loussedat, har iår ladet afholde
en række forelæsninger over fotografi.
Eæk-ken indlededes den 29de november af Davanne og
skal fortsættes ugentlig til april.
Hver gren af den store fotografiske videnskab
skal behandles af en specialist, hvorved kurset vil
blive overordentlig værdifuldt.
Vi vil idag referere en meget interessant
forelæsning over chronofotografi, der blev afholdt 6te
december af Demeny, der er laborant ved det
fysiologiske laboratorium under direktør Marey.
Demeny påviste med
stor klarhed, hvilken
stor betydning
chrono-fotografien måtte få
både for videnskaben
og det praktiske liv,
idet man vil få brug for
den overalt, således ved
studier af kinematik,
ballistik etc.
Sagen er, at man
ved fotografiens hjælp
kan indregistrere med
fuld nøiagtighed alle
slags fænomener, der
foregår hurtigere end
vort øie kan opfatte
dem; det fotografiske
apparat behøver
nemlig blot Vsooo ja endog
blot Vssooo af et sekund
for at virke.
Direktør Marey
har to måder at gå
frem på ved denne
fotografering. Ved den
første benyttes den
samme plade, der modtager sukcessive billeder af
gjenstanden undertiden næsten ovenpå hverandre,
eftersom den beveger sig bortover. Ved den anden
tages separate billeder på en følsom papirstrimmel,
der løber med urværk.
Den første måde egner sig især, når
gjenstanden beveger sig (for det meste hurtigt) i et plan
parallelt med pladen. Da er altså pladen stabil,
og de efterhinanden følgende billeder beskriver en
eller anden bane henover den. Forat ikke det hele
skal gå i hverandre må man:
1) anbringe gjenstanden foran en absolut mørk
væg;
2) afbryde lysstrømmen til objektivet, så pladen
blot påvirkes momentant og med bestemte
mellemrum. Den mørke væg, foran hvilken gjenstanden
l
Fig. 1. En kugle udkastet med hånden.
beveger sig er 10 m høi og 15 m bred bedækket
med sort fløiel; gjenstanden er hvidmalet eller på
anden måde gjort lysende på de vigtigste punkter,
og lyset slipper ind gjennem en skive bag objektivet;
denne skive har huller og dreier sig regelmæssig,
hvorved man får sukcessive billeder med bestemt,
kjendt tidsinterval.
På denne måde har Marey studeret menneskers,
hestes og fugles flugt m. m.
For at studere gangen f. ex. forsyner han
gjenstanden på alle fremtrædende punkter med lysende
knapper, indbyrdes forbundne med lyse elastiske
bånd; således får han
at fotografere et
sche-ma af arme, ben etc.
på den sortklædte figur.
Han benytter også
tildels glødelamper til at
danne schema.
Ved den anden
måde gjælder det at
få billeder, der er helt
adskilte fra hinanden,
hvilket især er
nødvendigt, når f. ex.
gjenstanden i sin helhed
beholder samme plads,
såsom en mand, der
dreier på en sveiv.
Herved kan man
undvære den sorte væg
men trænger til
gjen-gjæld en følsom plade
i form af en ved
urværk regelmæssig
afrullet papirstrimmel,
der beveger sig
stødvis og med kjendt
hastighed. Dens
beve-gelse og stans må korrespondere med den omtalte
roterende plades bevegelser, således at papiret står
stille, når lyset slippes ind. Man har altså i
virkeligheden en ny plade for hver exposition, og det gar
uhyre hurtigt med 20 og 30 billeder i sekundet
og en exposisionstid af V^ooo eller endog blot
Vasooo sekund.
På denne måde har Demeny kunnet fotografere
et talende menneske og tydelig kunnet opfange hver
mindste bevegelse ved munden og hele ansigtet.
Det er ved hjælp af disse to slags
chronogra-fiske apparater, at Marey har kunnet udføre sine
udmærkede studier over fuglenes flugt, hvorved han
bl. a. har vist, at denne foregår på en anden måde
end man har troet, hvilket er af interesse for
enhver, som befatter sig med aerodynamik.
Fig. 2. Kugler af ulige diameter, forenede indbyrdes med en
tråd og udslyngede i rummet.
Fig. 3. En stok, der udkastes idet den dreier sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
