- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
27

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 6.

TEKNISK UGEBLAD.

27

Ved at studere mennesker, der gar, løber,
brydes, fægter etc. kan man studere deres bevegelser,
adskille de væsentlige bevegelser fra de mere
tilfældige og gjøre sig rede for en mængde
spørgsmål af almindelig natur såvelsom af interesse i
sygdomme m. m.

Ligeså vigtig er den hjælp, som disse
apparater yder ved studiet af fysiske og mekaniske
fænomener.

For at studere faldloven kan man således
erstatte Atwoods og Marius apparater med de
ovennævnte: en kugle, som falder fra en kjendt høide,
kan fotograferes en mængde gange under faldet,
hvorefter middelværdier findes og accellerationen
bestemmes.

Ligedan om man har to kugler af ulig
diameter, som slynges afsted, idet de roterer om et
fælles tygdepunkt, kan man nøiagtig studere hele
bevegelsens natur (se figurerne). Projektilets løb
kan studeres; maskinisten kan undersøge sin
maskine under gangen. Har han mistanke om, at en
stang bøier sig, forsyner han den på 3 eller 4
steder med lysende punkter i en ret linje, sætter igang
og chronofotograferer. Hvis nu stangen nogen gang
bøier sig, vil billedet vise det, og feilens årsag og
natur kan studeres.

Disse exempler vil være nok til at vise., at det
nye fotografiske hjælpemiddel er af rent overskuelig
betydning.

Regjeringsbygning på det gamle Rigshospitals tomt i Kristiania.

Allerede på Stortinget i 1862-63 blev det mider
forhandlingerne om iudkjøb af tomt for et nyt Rigshospital bragt
på bane at anvende det gamle hospitalsanlæg til
departements-lokaler og andre offentlige kontorer.

For Stortinget i 1875 blev der fremsat proposition om
bevilgning til opførelse af en ny statsministerbolig på en del
af rigshospitalstomten, hvilket forslag imidlertid ikke blev
bifaldt af Stortinget. Af Stortinget i 1880 blev derefter
stillet en anmodning til Regjeringen om at forelægge plan
an-angående salg eller udnyttelse til andet brug af det gamle
Rigshospitals tomt og bygninger samt angående den
frem-fremtidige ordning med hensyn til fødselsstiftelsen. Som
følge af denne anmodning foranledigede departementet i 1881
nedsat en komité, bestående af funktionærer fra de forskjellige
departementer (med undtagelse af armédepartementet) samt
medicinaldirektøren og stadskonduktør Bull, med
stadssekre-tær Lehmann som formand, hvilken komité fik i opdrag at
udtale sig om, hvorvidt de gamle hospitalsbygninger vilde
kunne benyttes til departementslokaler, samt at tilveiebringe
en plan for hospitalstomtens udnyttelse til byggeplads for
lokaler for samtlige departementer - med undtagelse af
armédepartementet, der forudsattes at skulle fremdeles beholde
sit lokale ved Fæstningen - og statssekretariatet samt
eventuelt for en ny statsministerbolig. Komitéen kom under sine
forhandlinger til det resultat, at den mod Grubbegaden
liggende stenbygning midlertidig burde indredes til lokale for
justitsdepartementet, men at det til opnåelse af en
tilfredsstillende løsning af den stillede opgave, at tilveiebringe
passende nye regjeringslokaler, vilde være nødvendigt at have
den hele rigshospitalstomt til fri disposition, uafhængig af
den nuværende bebyggelse og udelukkende forbeholdt den
fælles departementsbygning, og at der således ikke burde
blive spørgsmål om byggeplads for en statsministerbolig på
tomten. Effcer opdrag af komitéen havde stadskonduktør
Bull udarbeidet en foreløbig plan med omkostningsoverslag
for en fælles departementsbygning, baseret på indhentede
oplysninger om størrelsen af de lokaler, som antoges at ville
udkræves for de forskjellige departementer. Denne bygnings
kostende var anslået til kr. 1310000, medens det var
beregnet, at de nye lokaler vilde afgive ækvivalent for en leie af
kr. 39 000, efter 5 pct. rente modsvarende en kapital af kr.
780000, foruden at man vilde erholde til salg eller anden
disposition de gamle departementsbygninger, der ved de
seneste skatte taxter var ansatte til en værdi af kr. 500 000.

Efterat spørgsmålet om rigshospitalstomtens regulering

og benyttelse havde været undergivet sagkyndig drøftelse af
en komité, bestående af d’hrr, statsrevisor Berner,
arkitekterne Due og Adolf Schirmer, ingeniør Lekve, daværende
buråchef Mørch og grosserer Oluf Sundt, og efter
underhandlinger med Kristiania magistrat blev der for Stortinget
i 1885 fremsat kongelig proposition om vedtagelse af en
overenskomst med Kristiania kommune angående gjennemførelse
af reguleringsplanen af 1882, hvilken proposition af
Stortinget blev bifaldt den 16de juni 1885. Overenskomsten blev
derefter under 8de oktober 1885 også vedtagen af Kristiania
kommunebestyrelse.

Ved den således fastslåede regulering, er den projekterede
byggetomt for regjeringsbygningen reguleret som en
retvinklet firkant, med længde til Akersgaden og Grubbegaden
135,80 m og bredde til Hospitalsgaden og den forlængede
Apotekergade 108,90 m, altså med et fladeindhold af 14 788,62
m2. Desuden beholder staten på sydsiden af Apotekergadens
forlængelse en tomt af omtrent 19 m dybde og 9fi m fagade
og af indhold l 516 m2.

Departementet fandt at måtte fraråde, at der ved siden
af en bygning for regjeringskontorerne tillige opførtes en
statsministerbolig på hospitalstomten, en tanke, som man
antog burde opgives efter de om sagen til forskjellige tider fra
sagkyndige hold faldne samstemmige udtalelser.

Den 26de september 1885 nedsatte departementet en
komité til udarbeidelse af program for konkurrance om
tegninger til den nye regjeringsbygning, hvilken komité bestod
af: statssekretær Lehmann som formand, statsrevisor Bernerr
bureåchef Bjørnson, stadskonduktør Bull, daværende
expeditions-chef Christie, arkitekt P. Due, expeditionssekretær A.
Grønvold, ingeniør Lekve, daværende buråchef O. Mørch,
daværende expeditionssekretær Olai Olsen, arkitekt A. Schirmer
og daværende expeditionssekretær Thoresen. Komitéen blev
af departementet meddelt, at det var forudsætningen, at den
eller de nye bygninger skulde afgive lokale for samtlige
re-gjeringsdepartementer med undtagelse af
forsvarsdepartemen-tet, og derhos for statsrådets møder, statssekretariatet,
stats-revisionen, landbrugsdirektørens, skovdirektørens,
veidirek-tørens. kanaldirektørens, fyrdirektørens, zahlkassens,
stempelpapirforvalterens, skibsmålingens og det statistiske
central-buråes kontorer.

Som antagelig påregnelig byggesum blev efter
programkomitéens indstilling, der var støttet til overslag af dens
teknisk kyndige medlemmer, anført omkring kr. 1500 000.
Som præmie for hver af de 5 bedste udkast blev bestemt kr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free