Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
TEKNISK UGEBLAD.
18de febr. 1892’
og det blev fremholdt at den førstnævnte tildels var
uforholdsmæssig vidtgående i sine krav.
Man har som nævnt 43 jernbaneselskaber, men
den største del af nettet er delt mellem sex af disse
Centralbanen....... 330 km.
St. Gotthardbanen..... 240 «
Jura-Bern-Luzern .... 269 «
Nordøstbanen ....... 542 «
Suisse occidentale ) _"
c«. -, >..... 081 «
Simplon. J
Forenede schweizerbaner . . . 269 «
Den overveiende del af nettet er normalsporet.
Den samlede længde af de spredt liggende linier,
som har en sporvidde af l.oo m, er ca. 260 km.
Underbygningen er planeret for dobbelt spor på en
længde af l 125 km og man har 506 km
dobbeltsporede baner i drift.
Banernes gjennemsnitlige kostende pr. km er
ca. 223 000 kroner. Nordøstbanen har kostet 184 000
kr. og Gotthardbanen 655000 kr. pr. km., medens
flere af de mindre baner er betydelig billigere.
Ved hovedlinierne er skinnevægten for det meste
fra 30 til 40 kg pr. 1. m. Selv ved de smalsporede
baner går man kun undtagelsesvis under 22,5 kg
pr. 1. m. Man har i den senere tid nedlagt en hel
del jernsleepers, men den længste del af nettet er
dog endnu forsynet med træunderlag. Man benytter
såvel ege- som furusviller og impregnerer tildels
med klor zink.
Stigningsforholdene er meget forskjellige ved
de forskjellige linier, og man har på mange
steder måttet anvende stærke
maximumsstignin-ger. Ved St. Gotthardbanen har man l : 40
undtagelsesvis l : 38, Suisse occidentale l : 42,
Appenzellerbanen l : 27, Landquart-Davos l: 22,5
og Uetlibergbanen l: 14,3. Alle disse linier er
adhæsionsbaner. Ved de tandstangsbaner, der føre
op til Rigi har man maximumsstigninger af l: 4
og l: 5 - ved Pilatusbanen har man næsten l : 2.
Ved Brunnigbanen har man l: 8,3 og ved St.
Gallen-Gaitz 1:11. De to sidstnævnte er kombinerede
adhæsions- og tandstangbaner.
Da de fleste linier går igjennem stærkt kuperet
eller bjergfuldt terræn, så ligger en stor del af dem
i kurver. Man har dog ikke ved selve hovedlinierne
så særdeles skarpe kurver, hvilket derimod er
tilfælde ved flere lokal- og turistbaner. Af St.
Gotthardbanen ligger 42 pct. i kurver og minimums
-kurveradien er 280 m. Ved Nordøstbanen er de
tilsvarende tal 34 pct. og 172 m, ved de forenede
Schweizerbaner 30 pct. og 220 m. Ved
Uetlibergbanen er den mindste kurveradie 135 m, ved
Landquart-Davos 100 m og ved Appenzellerbanen 84 m.
Ved Eigi-tandstangbanerne har man anvendt
120 m og ved den nye tandstangbane St.
Gallen-Gaitz 30 m kurveradie. Man har ved mange af
linierne havt at udføre meget betydelige
planerings-arbeider og deriblandt flere store tunneller.
Tunnellernes samlede længde er 85 691 m og den længste
tunnel - St. Gotthardtunnellen - er 14 997 m lang.
Jura-Luzernbanen har 13 336 m tunneller, hvoraf
den længste er 2656 m. På jernbanen
Jura-Neuf-chatel forekommer der en 3 259 m lang tunnel.
Man har mange broer, men ingen med nogen
særdeles stor spændvidde. Antallet af broer med større
spændvidde end 2,0 m er 10 173. Toghastigheden
er mindre end på de tyske hovedlinier. Den
midlere toghastighed ved hurtigtogene på St.
Gotthardbanen og på linien Basel-Zurich er ikke fuldt 40
km. pr. time - inklusive stationsophold. Det samlede
antal lokomotiver var 708, hvoraf 398
tanklokomotiver og 310 med særskilt tender. Et lokomotivs
gjennemsnitlige veilængde var i 1889 32015 km.
Passagervognene er for det meste toaxlede og
næsten alle forsynede med gjennemgang. Midlere
vægt pr. siddeplads 219 kg. Godsvognenes
egenvægt er gjennemsnitlig 0,564 gange lasteevnen.
Der var i 1889 gjennemsnitlig 25 vognaxler
pr. tog - noget over 7 passager- og noget over 17
godsvognaxler. Der passerede gjennemsnitlig 15,4
tog pr. døgn over det hele net.
Der transporteredes i det nævnte år 29 485
000-passagerer svarende til 9 645 passagerer og 214 200
passagerkin. pr. km bane, med en midlere
reiselængde af 22,2 km.
Den transporterede godsmasse var 9405000>
tons svarende til 3077 tons og 180500 tonkm. pr.
km bane med en midlere transportlængde af 58 km.
Den midlere transportlængde pr. ton på St.
Gotthardbanen var 156 km.
Indtægten af passagerer udgjorde 41,4 og af
gods 58,6 pct. af de samlede indtægter.
Den gjennemsnitlige indtægt, udgift og
overskud pr. km bane var i året 1889 henholdsvis
20880 kr., 10800 og 10080 kr. og udbyttet var
således ikke fuldt 52 pct. af indtægten.
Trods dette gunstige resultat svarer dog
netto-overskuddet - når tilskud til reservefond m. m. er
bragte i fradrag - på grund af den store
anlægskapital ikke til mere end ca. 3,54 pct. af
anlægs-kålen.
Det samlede antal funktionærer ved de
schweiziske baner var i 1889 18380.
Foredragsholderen gav derpå endel nærmere
oplysninger om enkelte af linierne nemlig om St.
Gotthardbanen, Landquart-Davos og Uetlibergbanen
samt om tandstangbanerne St. Gallen-Gaitz og
Pilatusbanen. Ligeledes omnævnt es de tougbaner, sonn
benyttes for passagertrafik og hvoraf man har 10
stykker med en samlet længde af 8 130 m. De
fleste af disse har l ,00 m sporvidde og meget stærke
stigninger. Man benytter for det meste overvægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
