- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 10de Årgang. 1892 /
36

(1883-1894)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36

TEKNISK UGEBLAD.

25de febr. 1892

Foreni ngsefterretn i nger.

Ingeniør- og Arkitekt-foreningen. I mede den 19de februar
tilstede 25 medlemmer. Formand: Arkitekt H. Munthe.
Ingeniør Leegaard holdt foredrag om skibe og søfolk i
oldtiden, middelalderen og de første tidsrum af den nyere
tid. Foredraget illustreredes af en række lysbilleder.

Arkitekt H. Bull meddelte oplysninger angående de i
senere tid førte forhandlinger vedkommende plads for det
nye teater i Studenterlunden. Hr. Bull mente, at det
herefter måtte ansees for fastslået, at teatret kom til at ligge
langs efter Stortiugsgaden, således som den oprindelige plan
var og at det ikke vilde nytte noget at arbeide videre for
en forandret beliggenhed.

Polyteknisk forening. I møde den 23de februar
tilstede 47 medlemmer og 4 gjæster. Formand: Direktør K.
Bryn. Som nye medlemmer optoges d’hrr, ingeniør
En-horn i n g, Hamar mekaniske fabrik; elektriker Jacobsen,
elektrisk værksted, Lille Grænsegade 2 B; værksmester Øyan.

Hr. ingeniør Enho’rning holdt foredrag om de såkaldte
antracitorer, hvilke han stærkt anbefalede for sine fordele
fremfor andre ovne. Dette blev imidlertid imødegået i den
efterfølgende diskussion, idet samtlige talere var enige i, at
denne konstruktion med langsom forbrænding og med
regulering ved hjælp af et spjæld i aftræksrøret i sit princip var
forkasteligt.

I sanitær henseende var disse antracitorer uheldige og
kunde blive ligefrem farlige, når de ikke omhyggelig passedes.
Der blev nævnt flere forgiftningstilfælde med dødelig udgang
forårsaget ved brugen af lignende ovne. Især blev der
advaret mod at sætte antracitoren i forbindelse med en anden
ovn ved at føre røret ind i denne. Der blev forøvrigt udtalt,
at en stor del af vore magasinovne i konstruktiv henseende
lod adskilligt tilbage at ønske, idet døre og ventiler burde
tilpasses meget bedre end i almindelighed er tilfældet.

Der blev udtalt, at anbringelse af spjæld i røgrørerene
således som på antracitoren og ovne efter samme princip skulde
være i strid med bestemmelser i vor bygningslov og at
følgelig ovne af denne konstruktion egentlig være ulovlige.

Tekniske nyheder.

ep De elektriske sporvognes fart. Fra Amerika hører
man tid efter anden om fabelagtige hastigheder, som skal
være opnået af alle slags sporvogne; det holder hårdt at tro
på kabelbaner med en fart af 14 og 16 eng. mil i timen, men
når der kommer elektriske vogne med 25, da må man antage,
at det er overdrivelse. Denne fart, der forekommer os
simpelthen utænkelig i byer som London og Manchester, er
vistnok umulig også i Amerika, hvor man har bredere gader og
er mindre forsigtige. Der vil nemlig altid være endel
mennesker, som ikke ser sig for og går lige i veien for et
kommende tog; med 25 mils fart vilde nederlaget blandt sådanne
blive altfor stort. Imidlertid er det faktisk, at forstadboerne
i amerikanske byer nu reiser meget hurtigere end for en tid
siden. I bladet «The Electrikal World« (New-York) findes
en beretning, der er af stor interesse i så henseende. Der
blev gjort et par experimenter med elektriske vogne under
alle hensyn til nøiagtighed i aflæsning af hastigheder m. m.,
der foregik ved automatiske apparater. Scenen er i Buffalo,
en stor fabrikby, og den befarne strækning var 4Va mil altså
9 frem og tilbage. Sporveisselskabets reglement lyder på,

at denne strækning - en tur frem og tilbage - skal tage
64 minuter iberegnet stans ved begge endestationer. Dette
er alligevel ingen exeptionel fart; i Boston og andre steder
kjører man 10, 11 og 12 mil i timen. Vognen var 25 fod
lang og veiede med første sæt motorer (no. 10 og 14) 20000
Ib. og med andet sæt (motorer af no. 12) 22000 Ib.

Forsøgene viser, at hastigheder på 15 mil i timen er
sædvanlige i Buffalo indenfor V2 mil fra byens centrum og,
at farten iallefald er mere end 10 mil. Sådanne resultater
kan aldrig nåes i England, hvor gaderne er smalere og mere
uregelmæssige og dertil overfyldte af vogne, drosker,
lastvogne osv., der gjør det vanskeligt at se en sig nærm ende
sporvogn. Desuden er man ikke der af den mening, at
man for at kjøre hurtigt kan sætte andre hensyn tilside. Hvis
et eller to mennesker bliver kjørt ihjel ved et hjørne,
bliver selskabet pålagt at bygge en passage for fodgjængere
- en bro, der koster 100 pund eller så - for at beskytte
folk mod deres egen dumdristighed. I Amerika går jernbanen
ofte flere steder tværs over gaderne, og når en ulykke
hænder, anser man det for uundgåeligt og tænker ikke videre på
det. Den mand, som ikke kan passe sig, betragtes ikke med
sympati, og hans død oprører ikke den offentlige mening. En
hel by vil ikke undvære hurtig befordring, fordi nogle enkelte
ikke vil være forsigtige.

9 Hvorledes opbevares cement? Herpå giver
professor Meidinger følgende svar: For cementens godhed er
det ikke ligegyldig, under hvilke forhold man opbevarer den.
I tør luft forandres den næsten ikke selv efter månedlang
oplagring; fugtig luft virker derimod skadelig, idet den af
cementen tilberedte mørtel (beton osv.) derved bliver mindre
hård. Man fandt ved at prøve cement, som var opbevaret
tørt, en fasthed mod drag af 17,8 kg., mod tryk en fasthed
af 201 kg.; når cementen i længere tid var udsat for
fugtighed, formindskedes disse tal til henholdsvis 13,5 kg. og 143
kg. I våde kj ældere, i skur beliggende lige ved åbent vand
skulde man derfor aldrig opbevare cement til senere brug.

Personalia.

Til den ved repræsentantskabets beslutning af 17de
december f. å. oprettede post som 2den assistent hos
opmå-lingschefen (løn kr. 2 000) havde der meldt sig 25 ansøgere.
Af disse havde 17 stykker gjennemgået høiere tekniske
skoler, 4 Hortens tekniske skole, l amtsskole og seminarium og
2 var officerer med høiskoleexamen.

I formandskabets møde den 10de ds. er posten besat med
1ste tegner ved Nylands værksted, ingeniør Hans Nilsen
W a n g, udexamineret fra Kristiania tekniske skole 1885 -
som det forlyder efter lodtrækning med den ældste blandt
ansøgerne.

Bog- og bladnyt

ankommet til Cammermeyers boghandel.
Tyske bøger.

Engel, F., kgl. Baurath. Entwiirfe ausgefiihrter
land-wirthschaftlicher Gebaude. L Serie, 12 Tafeln. (Wilh.
Knapp, Halle a.|S.). 8. s. st 4to. 4,00.

Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:03:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tekuke/1892/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free